“Ligesom dem på TV”

Kort beskrivelse af specialet:

Indholdsfortegnelse

Klik for at hoppe direkte til bestemt punkt i teksten

Kapitel 1: Indledning

En interesse blev vakt

Netop hjemvendt fra mit feltstudie i Thailand, sidder jeg i haven og nyder den danske sommer, mens jeg læser nyheder på den bærbare. Her falder jeg over artikler omhandlende programmet ”De unge mødre”, som jeg er klar over eksisterer, men aldrig har set. Jeg bliver nysgerrig på den tilsyneladende store interesse for programmet i medierne, og begynder at google ”De unge mødre”. Her vælter det ind med links til diverse hjemmesider, hvor programmet diskuteres i både en positiv og negativ tone. En artikel fra BT beskriver, hvordan Socialminister Benedikte Kiær ‟‟skælder ud på ”De unge mødre” ‟‟, da hun er bekymret for programmets påvirkning af unge piger, der trofast kigger med hver uge. Min interesse voksede og jeg bevægede mig længere og længere ind i dette univers bestående af mange unge mødre på og uden for skærmen, hvilket fik mig til at undres over, hvorfor ingen tilsyneladende havde undersøgt, hvad det betyder, at et program som ”De unge mødre” eksisterer for unge mødre generelt set. Denne sommerdag i august blev de første frø plantet til, hvad der viste sig at være en spændende rejse ind i en ukendt verden fyldt med følelser, holdninger og kampe om at blive set på med respekt.

Præsentation af emne

”Sand TV laver reportage- dokumentar- og formatterede fakta programmer båret af stærke karakterer, fascination og høj troværdighed”. Således lyder Sand TV‟s præsentation af deres programmer på deres hjemmeside, og om deres udsendelse ”De unge mødre” skrives der:

Programmet ”De unge mødre” har eksisteret siden 2005, men i juli 2010 udtrykte Socialminister Benedikte Kiær (K) en bekymring, om at ”De unge mødre” glorificerer det at være ung mor:

Redaktionschefen på ”De unge mødre”, Tinnus Sørensen, fortæller, at hun næsten tabte avisen, da hun læste ovenstående udtalelse af Socialminister Benedikte Kiær. Tinnus Sørensen kan ikke nikke genkendende til denne effekt programmet måtte have på unge piger. Hun udtaler, at hun ikke mener der tegnes et romantisk billede af at være ung mor. Tvært imod mener hun, at redaktionen viser hvor hårdt og frustrerende det kan være, og at det kommer bag på hende, hvis der er hold i Socialminister Benedikte Kiærs påstand. Sex og Samfund argumenterer også imod Socialminister Benedikte Kiærs bekymring. De udtaler i samme artikel:

Hvorvidt der er hold i Socialminister Benedikte Kiærs udtalelse, er der uenighed om blandt unge mødre fra programmet ”De unge mødre”, hvor nogle fortæller, at Socialminister Benedikte Kiærs bekymring ligger langt fra virkeligheden, mens andre bakker bekymringen op. Nogle af de unge mødre fra ”De unge mødre” er personligt blevet kontaktet af unge piger, der ser og er interesseret i programmet, og gerne vil deltage. Puk Rebecza fra ”De unge mødre” fortæller: ”Der er rigtig mange piger, som overvejer at blive gravide bare for at komme med i programmet. Jeg har været i kontakt med mindst ti piger. Så sent som i går skrev en 14-årig pige til mig. De vil vide, hvor store chancer der er for at komme med i programmet, hvis man får et barn”. Denne tendens oplever Jette Schaarup også i hendes arbejde som sundhedsplejerske og familiebehandler.

Familiehuset i en ‟mellemstor kommune i Sønderjylland‟ udtrykker også en bekymring, hvor en familiekonsulent i et gruppeinterview fortæller, at pigerne ikke skræmmes af fødslen, som kunne synes at være en forhindring, eller af afhængigheden af netværket, sådan som Sex og Samfund pointerer det. Pigerne finder det rart med veninderne og moderen tæt på, samtidig med, at de opnår en opmærksomhed, de ofte ikke har fået før. De unge piger ser lækre lejligheder, plads til nærvær og fokus på egen person, hvilket potentielt er tiltalende for mange unge piger i en sårbar social situation. I mine interviews med unge mødre, i den samme ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟ er meldingerne, om hvorvidt programmet har påvirket deres valg om tidlig moderskab, ikke entydige. På den ene side, pointeres det af ‟Maja‟, at hun synes det så dejligt ud, hvilket gjorde hendes beslutning om at blive ung mor nemmere, og ‟Malle‟ fortæller, at hun så programmet og tænkte, at hun gerne ville have det samme som de unge mødre på skærmen. På den anden side, tager mange af mine informanter afstand fra programmet, og der afkræftes en sammenhæng mellem deres valg om det at blive mor og programmet ”De unge mødre”.

Ovenstående udtalelser fra Socialminister Benedikte Kiær, Sex & Samfund, samt Jette Schaarup, betød, at jeg fandt det fagligt relevant at undersøge, hvilken effekt programmet ”De unge mødre” har på unge piger. Denne interesse udmøntede sig i en undersøgelse, hvor jeg bl.a. interviewede redaktionschefen Tinnus Sørensen, samt den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟, for at få en større forståelse for, hvorvidt programmet ”De unge mødre” glorificerer det at være ung mor for unge piger i sårbare sociale situationer.
Jeg oplevede dog et paradoks i min undersøgelse; udover bekymringen om programmet glorificerer eller ej, viste mit empiriske materiale nemlig også en stigmatisering overfor fænomenet unge mødre. Programmet omtales ofte nedsættende, og unge mødre udenfor skærmen sættes ofte i forbindelse med serien i en negativ tone. Både unge mødre på og uden for skærmen oplever en stempling af dem og deres valg på grund af programmet ”De unge mødre”, og dette synes at medføre en latterliggørelse og en generel opfattelse af unge mødre, som værende et socialt problem.

Dette paradoks gav mig et ønske om både at undersøge den bekymring, programmet tilskrives, samt hvordan programmet ”De unge mødre” påvirker hverdagslivet hos unge mødre på og uden for skærmen. Da ”De unge mødre” er blevet et populært fænomen, samt et meget omdiskuteret emne, er det derfor interessant at undersøge nærmere, hvorvidt vi kan være mere nuancerede og reflekterende omkring dette fremtrædende, medierede fænomen, samt den mediepåvirkning programmet synes at have.

Nærværende speciale vil hermed søge at åbne op for debatten om et akademisk underrepræsenteret fænomen de unge mødre. Måske en barsk påstand, når man tænker på alt det materiale, der omhandler unge mødre og manglende uddannelse (f.eks. Youthstart programmet, 1999 og Hansen m.m., 2002), sociale ressourcer (f.eks. Mødrehjælpen, 2001 og Christoffersen, 2003a) og børns vilkår (f.eks. indsatser fra Alexandrakollegiet og Red Barnet), men en valid påstand, når man, som jeg, kigger på fænomenet sammenholdt med programmet ”De unge mødre” på Kanal4.

For at kunne undersøge forholdet mellem mediet og mennesket, indskriver specialet sig i to forskningstraditioner, der dels omhandler studiet af hverdagslivet, og dels studiet i den virtuelle verden. Jeg anvender antropologien i en moderne kontekst, idet jeg både bevæger mig i en online og offline forståelsesramme, hvilket er i god tråd med den verden, hvori samfundet færdes i kraft af den teknologiske udvikling og dens måde at forbinde mennesker på (Thompson, 2001:168).

Hverdagslivet er undersøgt i mange sammenhænge, der bl.a. indbefatter socialantropolog Erving Goffmans fokus på den sociale samhandling (1959), den mere fænomenologiske inspirerede udlægninger af hverdagslivet, der ses hos kultursociolog Birthe Bech-Jørgensen (1994), og sociolog Alfred Schutz (1975), samt kultursociolog Charlotte Blochs blik på følelser i hverdagslivet (2007). Studier af hverdagslivet har også stået som centralt i Marianne Gullestad (1984), samt Irene Levin og Jan Trosts (1992) symbolsk interaktionistiske og socialantropologiske studier. Sociolog Harold Garfinkel bidrager til hverdagslivsstudier med et etnometodologisk perspektiv (1967), hvor kultursociolog Ida Winther anvender et kulturfænomenologisk blik på bl.a. hjemlighed (2006) og mobiltelefoni (2007).

Den virtuelle verden er blevet udforsket af bl.a. Christine Hine med begrebet virtuel ethnography (2000), hvor medieforskere, såsom Stig Hjarvard (2005), Christa Lykke Christensen (2009), Anne Jerslev (2004), John B. Thompson (2001) og Joshua Meyrowitz (1986) også har en central placering i kraft af deres fokusering på nye medieformer, samt mediets betydning for sociale relationer. Specialets niche bliver hermed en kombineret forskning omhandlende den online og offline konteksts gensidige påvirkning i hverdagslivet.

Forskningsspørgsmål

Med udgangspunkt i ovenstående problemfelt, samt mediets betydning for samfundets forholden sig til en bestemt gruppe af mennesker, er specialets formål således at undersøge, hvordan programmet ”De unge mødre” påvirker hverdagslivet hos unge mødre på og uden for skærmen.

Dette udgangspunkt leder frem til følgende forskningsspørgsmål:

I hvilket omfang har programmet ”De unge mødre” betydning for hverdagslivet hos unge mødre i en online og offline kontekst?

Til mit forskningsspørgsmål knytter sig følgende undersøgelsesspørgsmål:

• Hvilken mediegenre tilhører programmet ”De unge mødre”?
• Hvordan fremstilles unge mødre, samt hvilken betydning får en eksponering af livet som ung mor for unge mødre uden for skærmen?
• Hvorledes kategoriseres unge mødre i en samfundsmæssig kontekst?
• Hvilke forhold gør sig gældende i samspillet mellem mediet og mennesket, samt hvilken betydning medfører dette for unge mødre i hverdagslivet?

Specialets overblik

Efter i dette kapitel at have gennemgået specialets problemstilling og forskningsspørgsmål, indledes kapitel 2 med en beskrivelse af hvilke piger, specialet omhandler, samt en definition af hvilken tv-genre ”De unge mødre” repræsenterer. Kapitel 3 præsenterer det empiriske landskab, hvor læseren får en gennemgang af det empiriske materiale, hvorom specialet er opbygget, samt den metodiske tilgang til specialets problemstilling. Til trods for, at metodologiske refleksioner behandles i et særskilt afsnit, vil disse præge nærværende afsnit, idet de foreligger som en integreret del af processen. I kapitel 4 indledes der med en teoretisk gennemgang af det teoretiske landkort med henblik på at skabe en samlet forståelse for den anvendte teori, og dermed skabe et fælles udgangspunkt for de efterfølgende analyser. Kapitel 4 fortsættes herefter med rammen for mine analyser, der vil blive fremført til forklaring af fænomenet unge mødre. Kapitel 5 er en analyse, der undersøger den medieramme, hvori de online unge mødre fremstilles. Her er formålet også at undersøge, hvilken betydning portrætteringen af livet som ung mor har for unge mødre uden for skærmen. Kapitel 6‟s analyse vil hæve blikket og anskue, hvorledes ”De unge mødre” forankrer sig i samfundets forholden sig til, samt kategorisering af, fænomenet unge mødre. Analysen i kapitel 7 undersøger seernes forståelsesrammer, hvor samspillet mellem mediet og mennesket vil være i fokus. Formålet er yderligere en belysning af det tilsyneladende paradoks mellem programmet ”De unge mødre”s stigmatiserende og glorificerende effekt på unge mødre.

Specialet fortsætter i kapitel 8 med metodologiske refleksioner, hvorefter specialet rundes af med en konklusion i kapitel 9 og en perspektivering i kapitel 10.

Specialets kapitler vil således danne et flow, hvor specialets proces munder ud i en konklusion, der svarer på undersøgelsens forskningsspørgsmål. Hver del har sin betydning for undersøgelsens validitet, og kan illustreres på følgende måde:

Illustration er på vej

Kapitel 2: Begrebsafklaring

Indledning

Dette kapitel har til formål at få præciseret, hvilke piger specialet omhandler, samt hvilken tv-genre programmet ”De unge mødre” kan kategoriseres under.

Specialet har fokus på tre forskellige grupper af unge mødre. Det er nødvendigt at skelne disse fra hinanden, idet grupperne omhandler unge mødre både på og uden for skærmen. Da nærværende speciale undersøger unge mødre i en online og offline kontekst, hvor definitionen på en ung mor varierer, vil der blive taget udgangspunkt i alderen 15-25 år. Dette gøres med henblik på, at undersøgelsen ikke vil ‟låse‟ sig fast i præ-konstruerede kategorier, men i stedet give mulighed for at undersøge de kontekster, hvor alder kan få en betydning.

Programmet ”De unge mødre” udgør en stor del af specialets empiriske fundament, hvorfor det ligeledes er vigtigt at få diskuteret og synliggjort, hvilken tv-genre, der er tale om i nærværende sammenhæng, idet genren i sin form, kan have afgørende betydning for seernes stillingtagen og forholden sig til en bestemt gruppes adfærd.

Inden denne begrebsafklaring er det yderligere relevant med en klarlægning af specialets sondren mellem online kontra offline empiri. At være on the line betyder, at være koblet til noget, såsom den virtuelle sociale verden, hvorimod off the line betyder, at være koblet af eller fra noget. De forstås som polære begreber, dog med konnotationer fra samme univers. Dette betyder, at der i denne sammenhæng refereres til online empiri, når undersøgelsen foregår i medieverden, og offline empiri, når hverdagslivet undersøges udenom medierne. Grundet, at jeg har vekslet mellem denne koblen til og fra i forfølgelsen af mit empiriske materiale, vil nedenstående grupper blive defineret som henholdsvis online og offline unge mødre.

Hvilke piger handler specialet om?

Denne undersøgelse involverer to grupper af unge mødre, samt en gruppe med kommende unge mødre, der defineres og skelnes imellem på følgende måde:

1. Unge mødre fra programmet ”De unge mødre”

Når specialet beskæftiger sig med unge mødre i en online forståelsesramme, så omhandler det de unge mødre, der deltager i programmet ”De unge mødre”, det vil sige, det er de unge mødre, vi kan følge to gange om ugen på Kanal4. De er online, for selvom de er almindelige mennesker, der er bosat forskellige steder i Danmark, og er nogens nabo, så benævner jeg dem som online unge mødre, idet deres hverdagsliv, i denne sammenhæng og i perioder af deres liv, leves for åben skærm. Vi er vidner til de unge mødres liv bag de fire vægge, hvor vi oplever deres glæder, sorger, konflikter m.m.

De online unge mødre har på denne baggrund valgt at vise Danmark deres liv som ung mor på godt og ondt – det kan argumenteres, at de er blevet et offentligt folkeeje med alt hvad det indbefatter, idet de online unge mødre også optræder i andre sociale medier, eksempelvis i ugeblade og på diverse webfora, såsom ungmor.dk, Facebook.dk m.fl.

2. Unge mødre fra den ’mellemstore kommune i Sønderjylland’

Modsat de online unge mødre, der er med i programmet ”De unge mødre”, repræsenterer denne gruppe af unge mødre livet som ung mor i det almindelige hverdagsliv, og deltager dermed ikke i programmet. De lever deres liv som ung mor udenfor spotlyset, og vil derfor blive benævnt som offline unge mødre.

3. De kommende unge mødre fra den ’mellemstore kommune i Sønderjylland’

Disse kommende unge mødre omhandler den gruppe af piger, der endnu ikke er mødre, men nygravide, og om hvem, der har været udtrykt en bekymring for om de ville blive ung mor. Disse piger er allerede inde i det sociale system, hvor de er tilknyttet en familiekonsulent. Da gruppen af piger, der ønsker at blive gravide har været svære at lokalisere, beror dette empiriske materiale primært på en gruppe af kommende unge mødre i den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟. Idet denne gruppe heller ikke figurerer i medieverden, vil de blive benævnt som de offline kommende unge mødre.

Jeg har dog inddraget de piger, der skriver til deltagerne i ”De unge mødre” og spurgt om råd til at komme med i programmet (jf. Præsentation af emne), men da dette er andenhåndsviden, vil det blive betragtet som sekundær empiri.

Ifølge seniorforsker hos Social Forsknings Institut (SFI), Mogens Nygaard Christoffersen, kommer hovedparten af unge mødre fra en opvækst med sociale svære vilkår (Christoffersen 2003a, Christoffersen 2003b). I følge en evaluering af Mødrehjælpens arbejde (2001) vokser cirka halvdelen op hos enlige mødre, en mindre del hos plejefamilier eller på institution og en lille gruppe hos sammenbragte familier. Det er relativt få af de unge mødre, der har haft en opvækst med begge forældre. Endvidere viser evalueringen at en stor del af forældrene modtog pension eller var arbejdsløse og en del af de unge mødres egne mødre, selv var meget unge, da de fik deres første barn (Mødrehjælpen 2001:10, Christoffersen 2003b). Ifølge redaktionschefen Tinnus Sørensen er der i programmet ”De unge mødre” oftest kun en mor, og størstedelen af forældrene er uden uddannelse, dog i job (feltnote november 2010).

Fællesnævneren for hovedparten af pigerne i mit empiriske materiale, er deres sociale situation. De er børn fra socialt belastede familieforhold, hvor omsorgssvigt, anbringelser, samt psykisk og fysisk vold har været en del af deres barndom (feltnote oktober og november 2010). Socialminister Benedikte Kiær betegner de online unge mødre i ”De unge mødre”, som socialt svage piger, og ‟mine‟ offline unge mødre hører i større eller mindre grad under samme kategori. Der er altså i nærværende sammenhæng tale om en gruppe af unge mødre, der har behov for hjælp til ‟rollen som mor‟ og til andre personlige problemstillinger, grundet opvæksten, hvilket, ifølge Mødrehjælpen, betyder, at en stor del af pigerne vælger at få børn tidligt i drømmen om selv at skabe en kærlig familie (Mødrehjælpen, 2001:23). Det bliver derfor også her relevant at undersøge, hvilken betydning et program som ”De unge mødre” får, når disse unge piger (ukritisk) ser med aften efter aften – ser hvordan andre piger i samme situation kan skabe sig en identitet og opnå en opmærksomhed, de potentielt selv higer efter. Det bliver ydermere relevant at undersøge, hvordan denne fascination af ”De unge mødre” hænger sammen med den tilsyneladende store modstand af selvsamme program, der synes at skabe negativitet omkring unge mødre på og uden for skærmen.

”De unge mødre” – hvilken tv-genre er der tale om?

Kaare Sand, der er journalist og producer på Sand TV, producerer mere end 100 programmet om året, og en del af disse programmer sendes bl.a. på Kanal4, der er en kommerciel tv-kanal, ejet af SBS17. Kaare Sand har specialiseret sig i at portrættere det personlige udgangspunkt af de ‟skæve‟ eksistenser/grupper i samfundet, og har lavet alt fra dværge på diskotek til kærlighedsproblemer hos truckere. Kanal4 og Sand TV præsenterer ”De unge mødre” som et dokumentarprogram, hvor formålet er at vise unge mødres hverdagsliv på godt og ondt.

I dag eksisterer der mange forskellige varianter af reality genren, hvor bl.a. dokumentarisme, fakta og fiktion i større eller mindre grad konstituerer reality genren. Medieforsker og professor Anne Jerslev beskriver, i hendes bog Vi ses på TV – medier og intimitet fra 2004, det intime og private, der er trukket i forgrunden, som et udbredt fænomen i nutidens medielandskab (Jerslev, 2004:13). Jerslev referer til den engelske medieforsker Jon Dovey, der i sin inspirerende bog Freakshow (2000) karakteriserer nutidens tv i samme ånd, nemlig som et første persons-medium, hvor ”(…) betroelsen [confession] er blevet en central del af mediekulturen” (Jerslev, 2004:15). Idet reality-tv indeholder forskellige genrer, såsom reality-gameshows, reality-dokumentar og reality-magasinet (Jerslev, 2004:28), kan der være tale om reality-tv, som en hybridform (Andersen m.fl. i Mediekultur nr. 34, 2002:3). Vi oplever altså en tendens indenfor reality-tv, hvor emnerne, ifølge medieforsker Ib Bondebjerg, går tæt på de intime hverdagssituationer, og de mere tabubelagte kulturfelter (Bondebjerg i Mediekultur nr. 34, 2002:63).

Kaare Sand fastholder, at ”De unge mødre” er et dokumentarprogram i P1‟s debat den 23.marts 2011, men denne benævnelse kan diskuteres, idet reality-tv, ifølge medieforsker Stig Hjarvard, differentierer sig fra dokumentargenren ved at gå helt tæt på almindelige menneskers hverdag, hvor fokus synes at være underholdning og provokation, samt ved at drivkraften bag programmet, er formidlingen af et indblik i sociale relationer, der overskrider grænsen mellem den private og offentlige sfære (Hjarvard i Mediekultur nr. 34, 2002:96).

Ifølge Hjarvard foregår castingen af de medvirkende til reality-tv, ofte særdeles målrettet mod en bestemt ”type”, der kan sikre stærke konflikter (Hjarvard i Mediekultur nr. 34, 2002:93) for åben skærm, hvilket synes at være tilfældet med ”De unge mødre”. Selvom Tinnus Sørensen og Kaare Sand afkræfter denne form for casting, så er det den oplevelse, man som seer sidder tilbage med. Som en offline ung mor fortæller; Jeg tror helt ærligt at de vælger de dummeste af de dummeste og som en online informant udtrykte det; Jeg har nogle gange haft på fornemmelsen, at de unge mødre mere er valgt ud fra deres IQ og ikke deres alder. Jeg synes de er helt uhyggeligt dumme – og tror simpelthen ikke på, at vi var så ubegavede da vi var i gymnasiealderen. Vi efterlades altså med et indtryk af, at disse unge mødre er udvalgt meget specifikt, hvor hensigten med en skildring af deres virkelighed, er for at skabe underholdning og derigennem tiltrække seere, hvilket, ifølge Hjarvard, er karakteristisk for reality-tv (Hjarvard i Mediekultur nr. 34, 2002:93).

Både Jerslev (2004) og medieforsker Christa Lykke Christensen (2009) benævner reality-tv, som et underholdningsprogram, hvor intentionen omhandler at ”gøre grin med – og dermed grine af” (Lykke Christensen, 2009:67), deltagerne, samt at komme så langt ind bagved facaden, at vi enten sympatiserer eller forarges. Hjarvard opstiller tre præmisser for reality-tv, der indebærer en inddragelse af almindelige mennesker, som en nødvendig betingelse, men et andet vigtigt kendetegn er, at programmet fremviser menneskelige handlinger, der har reelle konsekvenser for dem selv og deres omgivelser. Det tredje vigtige kendetegn er, at virkelighedsskildringen fortrinsvis tjener en underholdningsintention, ikke en oplysningsintention (Hjarvard, 2005:68). Jeg ser alle tre præmisser opfyldt hos ”De unge mødre”, idet programmet inddrager almindelige piger, både i konkret forstand som medvirkende, men også i symbolsk forstand som gennemgående tema og dramaturgisk omdrejningspunkt (Hjarvard i Mediekultur nr. 34, 2002:92), og jeg vil derfor, på baggrund af denne diskussion, argumentere for, at ”De unge mødre” hører under kategorien reality-tv, og ikke er et dokumentarprogram, som Kaare Sand benævner programmet ”De unge mødre”.

Kapitel 3: Det empiriske landskab

Indledning

Dette kapitel har til formål at præsentere læseren for den valgte metodiske og empiriske tilgang til specialets problemstilling. Kapitlet struktureres i tre dele, hvor den anvendte metode vil blive præsenteret først. Derefter uddybes og konkretiseres sondringen mellem den online og offline empiri, idet undersøgelsen både bevæger sig i medieverden (den online empiri) og i social interaktion med mine informanter (den offline empiri). Empirien vil blive præsenteret gennem en uddybende beskrivelse af mine informanter og felten, hvor det vil fremstå klart, hvordan felten er grebet an, bl.a. i form af interviews og medieobservation. Kapitlet afrundes i tredje del med en beskrivelse af mine feltnoter, samt der åbnes op for nogle af de etiske overvejelser, jeg har haft undervejs i min undersøgelse.

Indgange til felten

Feltarbejde betyder, i dens klassiske forstand, at man drager ud og bosætter sig et sted i verden i en længere periode, for at komme tæt på det studerede folk og deres kultur. Antropolog Kirsten Hastrup beskriver i hendes bog Ind i verden – en grundbog i antropologisk metode (2003), at i det langvarige etnografiske feltarbejde betragtes primært Bronislaw Malinowski, men også Franz Boas, som ophavsmænd. Deres måder at udføre feltarbejde på, intensiverede metoden til fremskaffelsen af antropologisk viden, hvilket betød at den feltarbejdsbaserede antropologi slog rødder i 1920‟erne (Hastrup, 2003:13). Deres feltarbejder foregik ude i verden, hvor det eksotiske og fremmede blev undersøgt, samt deltaget i. Dette eksotiske og fremmede er ikke længere antropologiens eneste undersøgelsesperspektiv – i dag er vi også rykket ‟hjem‟ i eget samfund for at studere det hverdagsliv, der udspiller sig her (f.eks. Højlund 2002 og Anderson 2006). Ikke desto mindre synes værdien af den antropologiske forskning at afhænge af ”Experience ’in the field’ ”, som kulturforskerne Akhil Gupta og James Ferguson udtrykker det (Gupta & Ferguson, 1997:1 i Winther 2006:15), hvilket også underbygges af bl.a. Charlotte Baarts‟ (2003) og i særdeleshed af Hastrups (2003) pointering af, at forskeren må indtage en plads i det undersøgte fællesskab. Hammersley og Atkinson giver denne basis definition af etnografisk arbejde; ”In its most characteristic form it involves the ethnographer participating, overtly or covertly in people’s daily lives for an extended period of time, watching what happens, listening to what is said, asking questions – in fact, collecting whatever data are available to throw light on the issues that are the focus of the research” (Hammersley & Atkinson, 1995:1).

Siden midt 1980‟erne har der været stor diskussion omhandlende, hvad feltarbejdet egentlig er, samt hvilke etiske, metodiske og metodologiske implikationer, et feltarbejde medfører ”(Hastrup/Ramløv 1988, James, Jenks & Prout 1990, Hastrup 1992, Marcus 1995, Solberg 1996, Kampmann 1998, Gulløv 1999, Vered 2000, Broe 2003, Hastrup 2003 Koefoed 2004, Wright 1997 og 2005)” (Winther, 2006:15).

Metoden, der anvendes i nærværende speciale, dækker over betegnelsen feltvandring, der vil blive nærmere præsenteret og anvendt i det følgende afsnit.

Min indgang – en feltvandring blandt unge mødre online og offline

I mit feltstudie på Pædagogisk Antropologi har jeg udført et feltarbejde i den klassiske forstand, hvor jeg drog til Thailand og bosatte mig med min familie, for at studere de lærings- og socialiseringsprocesser, svenske elever gennemgår på en svensk skole i en thailandsk kultur, hvilket bl.a. lærte mig, at hvert felt vitterligt påberåber sig forskellige måder at undersøge det studerede fænomen på.

Nærværende felt adskiller sig markant fra mit feltstudie i Thailand, både med hensyn til undersøgelsens udgangspunkt, og ikke mindst til feltens konkrete placering. For at kunne ‟forfølge‟ min empiri i dens forskellige kontekster og forståelsesrammer, har jeg denne gang ladet mig inspirere af kultursociolog Ida Winthers begreb feltvandring, som hun anvender i hendes undersøgelse af fænomenet hjemlighed. I hendes inspirerende bog Hjemlighed – kulturfænomenologiske studier, 2006, studerer Winther børns opfattelse af hjem, samt giver et kulturhistorisk og kulturfænomenologisk bud på hvordan ‟der hjemmes‟ (Winthers begreb). Hun har bl.a. udstyret tolv piger og tolv drenge fra fire forskellige steder i Danmark med et engangskamera, hvor formålet var, at de skulle tage billeder af det, der for dem, var et hjem, samt hvor de følte sig hjemme. Disse billeder udmøntede sig efterfølgende som konkret materiale til semi-strukturerede interviews.

Idet det ikke var min intention at bosætte mig i en længere periode med mine informanter, men derimod at vandre rundt mellem mine felter, giver det god mening i nærværende sammenhæng at læne mig op af Winthers indgang til felten, da netop feltvandringen gør det muligt både at vandre rundt, hvor end mit empiriske materiale synes at føre mig, samt at hæve mit antropologiske blik for at anskue felten fra oven (Winther, 2006:14). Dette betyder, at specialets empiriske fundament ikke er et feltarbejde i den klassiske forstand, men derimod en feltvandring, hvilket jeg i nærværende sammenhæng mener, medfører et mereIdet det ikke var min intention at bosætte mig i en længere periode med mine informanter, men derimod at vandre rundt mellem mine felter, giver det god mening i nærværende sammenhæng at læne mig op af Winthers indgang til felten, da netop feltvandringen gør det muligt både at vandre rundt, hvor end mit empiriske materiale synes at føre mig, samt at hæve mit antropologiske blik for at anskue felten fra oven (Winther, 2006:14). Dette betyder, at specialets empiriske fundament ikke er et feltarbejde i den klassiske forstand, men derimod en feltvandring, hvilket jeg i nærværende sammenhæng mener, medfører et mere åbent felt, der besidder stor bevægelsesfrihed, når jeg undersøger et fænomen som unge mødre i en online og offline kontekst.

Som sagt, var mit ærinde ikke at bo sammen med eller opholde mig i en længere periode med mine informanter, omend hvor spændende det måtte være, idet specialets genstandsfelt ikke omhandler hvordan unge mødre lever deres liv, men hvorledes det fremstilles og opleves at være ung mor af dem selv, Sand TV og samfundet. Jeg indtager derfor ikke en plads et konkret sted i verden, men vandrer rundt mellem mine felter, da disse både foreligger i den virtuelle verden, samt i hverdagslivet. Dette betyder, at jeg må ”vandre rundt mellem felterne, som en form for nomade på vej rundt i landskaberne” (Winther, 2006:16). Netop fordi min empiriske tilgang til unge mødre foreligger online, som offline, mener jeg, at med Winthers feltvandring, at der åbnes op for flere bud på, hvordan felten kan angribes og anskues. Ved at anvende Winthers begreb, læner jeg mig dermed også op ad Winthers forskelstænkning til den ”etnografiske mono-stedslige feltarbejdsforståelse” (Winther 2006:17), hvilket jeg finder nødvendigt for også at kunne indskrive mig i den virtuelle etnografi (Hine, 2000). Christine Hine har skrevet bogen Virtuel Ethnography, 2000, og den omhandler en metode, der kan anvendes til at udføre etnografiske undersøgelser i medieverden. Hine anvendte selv metoden til at studere, hvorledes internettet blev brugt i Louise Woodward retssagen (Hine, 2000:67). Intentionen med bogen er ikke, at den skal omhandle Louise Woodward, men Hine anvender derimod retssagen som case for en analyse af den mediedækning sagen medførte, samt hvilken betydning internettet kan få i sådan en sammenhæng (Hine, 2000:67). Bekendt med, at Hines udgangspunkt er et andet, vil jeg argumentere for, at det er relevant at benytte denne metode i nærværende sammenhæng, idet min feltvandring i den virtuelle sociale verden også kaldte på en metode, der kunne give en forståelse af den betydning programmet ”De unge mødre”, samt brugen af internettet medfører for både online og offline unge mødre.

I takt med den teknologiske udvikling er det sociale liv i højere grad rykket online. Internettet var før i tiden monologbaseret, hvor det i dag både er inkluderende og dialogbaseret, hvilket betyder, at internettet er blevet en integreret del af vores virkelighed (Andersen, 2010:149), og dermed bliver det relevant både at forske i det online sociale liv, som i det offline sociale liv, da der synes at være en gensidig påvirkning.
Min indgang til felten er derfor en anderledes plads, men ikke desto mindre end betydelig plads, idet bl.a. Escobar foreslår, at ”developments in cyberspace provide a variety of new ethnographic field sites” (Escobar, 1996 i Hine, 2000:14). Dette nye etnografiske felt ses bl.a. hos Baym (1995, 1998) og Correll (1995), hvor de kombinerer ‟klassisk‟ etnografi med virtuel etnografi. Denne kombination foretager jeg også i min feltvandring, idet jeg finder det vigtigt, både at have face-to-face interaktionen med mine informanter, samt en online undersøgelse, for at opnå den største forståelse af mit studerede fænomen. Som antropolog Birgit Bräuchler pointerer det: ”It is appropriate if not essentiel to combine online with offline research” (Bräuchler, 2005:4), hvilket jeg i denne undersøgelse kan tilslutte mig, da jeg således kan drage erfaringer dels gennem semi-strukturerede interviews og dels via en medieobservation- og interaktion.

Jeg benævner det en medieobservation, da jeg adskiller mig fra receptionsforskning, men alligevel læner mig op af receptionsanalyser, idet jeg anvender mediet (både fjernsynet og internettet) som udgangspunkt for mine informanters tolkninger af programmet ”De unge mødre” og derigennem deres forholden sig til mediets skildring af en bestemt social gruppe i Danmark. Medieinteraktion er inspireret af medieforsker John B. Thompsons ‟medieret interaktion‟ (Thompson, 2001:94), og henviser her til den ‟dialog‟ jeg har haft med min offline empiri via utallige mailkorrespondancer, samt til min Facebook undersøgelse.

Mit grundlag for at interviewe offline unge mødre omhandler intentionen om at få de unge mødres egne oplevelser af at være ung mor sideløbende med programmet ”De unge mødre”. Deres egne begreber og forståelse af programmet og det at være ung mor er essentielt for specialets tilgang, da min vidensambition er en undersøgelse af, hvorledes det fremstilles og opleves at være ung mor i dagens Danmark. Ved denne form for indhentning af empirisk materiale, gav feltvandringen mig mulighed for at undersøge nærværende genstandsfelt på en ny og anderledes måde, som jeg af ovenstående årsager, fandt inspirerende og nødvendig.

Min feltvandring foregik altså på to niveauer, hvor jeg foretog en vandren blandt mine informanter i den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟ og hos redaktionschefen på ”De unge mødre”, samt en vandren i det virtuelle sociale rum, hvor jeg ‟trådte ind‟ og udførte min undersøgelse. Min feltvandring i den virtuelle verden skal ikke forveksles med Hastrups betegnelse ‟lænestolsantropologi‟ (Hastrup, 2003:14), som hun mener, er en forældet forskningsmetode fra begyndelsen af 1900-tallet, der blev udført på baggrund af rapporter fra missionærer m.fl. Jeg adskiller mig herfra ved både at kombinere min medieobservation med medieinteraktion, samt ved at interagere og observere f.eks. i min feltvandring i den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟. Jeg vil selvfølgelig tilkendegive, at min vandren i den virtuelle verden blev foretaget i min ‟lænestol‟, men mine andre felter blev undersøgt gennem interaktion med mine informanter, idet jeg mener kombinationen er vigtig i denne sammenhæng.

I min vandring på internettet anvendte jeg to tilgange, hvor jeg dels konstruerede et felt via min Facebook undersøgelse, og dels observerede i et ikke-konstrueret felt. I det ikke-konstruerede felt påtog jeg mig rollen som lurker, der ifølge Hine defineres som; ”Someone who reads messages posted to be a public forum such as a newsgroup but does not respond to the group” (Hine, 2000:160). Grunden til, at jeg anvendte denne form for tilgang til observation af f.eks. debatter på Facebook og hjemmesider såsom ungmor.dk, var intentionen om, at jeg ikke ville ‟blande‟ mig, og dermed påvirke debatten. Jeg ville observere, hvordan folk debatterede om programmet, samt programmets medvirkende, uanfægtet en forskers blik.

Det er altafgørende for en undersøgelse af denne karakter, at komme i dialog med ”De unge mødre”s målgruppe for at begribe deres mening og forståelse af programmet, hvorfor jeg har valgt at interviewe unge mødre i en ‟mellemstor kommune i Sønderjylland‟, samt at udarbejde et konstrueret felt, der bestod af et spørgeskema til 60 Facebook brugere, med henblik på at blive delagtiggjort i deres tanker om emnet. Formålet med den online Facebook undersøgelse, var en forhåbning om, som Susie Scott (2004) pointerer det, at mine informanter turde åbne sig mere i et online spørgeskema, idet et face-to-face interview kan virke for konfronterende, når emnet omhandler programmet ”De unge mødre” og en personlig stillingtagen til dette fra informanternes side. Desuden er computerstøttede interviews vigtige for kvalitative forskningsprojekter, der udføres i den virtuelle sociale verden (Kvale & Brinkmann, 2009:169), såsom nærværende speciale.

I den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟, har jeg foretaget både fokusgruppeinterviews og individuelle interviews. Intentionen med gruppeinterviews var at skabe en permissiv atmosfære hos de offline unge mødre, hvor de kunne udtrykke personlige og modstridende synspunkter på mit emne (Kvale & Brinkmann, 2009:170). Da formålet var at få mange forskellige synspunkter, og derigennem få et nuanceret billede af ”De unge mødre”, synes dette gruppesamspil at gøre det lettere for mine informanter at udtrykke sig, idet emnet er følsomt.

Felten kaldte dog også på individuelle interviews, idet en af de offline unge mødre f.eks. forholdt sig tavs under mine fokusgruppeinterviews. Denne offline unge mor åbnede kun op, når hun talte med mig alene.

Min feltvandring begyndte i oktober 2010 og endte i april 2011. Som Hastrup pointerer, skal felten afgrænses på en måde, der gør, at jeg kan kende min felt, da jeg ikke er i stand til at se alt (Hastrup, 2003:15). Verden består af konstante bevægelser, forandringer og grænseløs kommunikation (ibid:15), hvilket også indbefatter mit emne, om unge mødre i en online og offline kontekst. Der bliver skrevet og diskuteret om de online unge mødre hver dag i kraft af programmets længde og intimitet, samt der oprettes forskellige offentlige tiltag til styrkelsen af rollen som ung mor. Dette omfattende empiriske grundlag har resulteret i følgende materiale:

Online empiri

“De unge mødre”

Programmet ”De unge mødre” er Kanal4‟s absolut største seersucces. Den 23.februar 2011 rundede programmet afsnit nummer 300, og er dermed i gang med sæson nummer 12. ”De unge mødre” ruller over skærmen hver tirsdag og onsdag aften kl. 21, og søndag aften, ligeledes kl. 21, genudsendes det i et dobbeltafsnit. Programmet kører på sit 6. år, hvilket betyder, at seerne har stiftet bekendtskab med omkring 40 unge mødre, nogle i korte perioder, andre fra programmets begyndelse i efteråret 2005 til i dag.

Det empiriske materiale udgør afsnit fra sæson 11 og 12, idet det er nødvendigt at udvælge enkelte afsnit for at materialet bliver overskueligt, da ”De unge mødre” består af 318 afsnit ved specialets færdiggørelse. Som Karen Klitgaard Povlsen pointerer det i hendes receptionsanalyse af den populære amerikanske ungdomsserie Beverly Hills 90210 (Povlsen, 1999), så tager det lang tid at gennemse så mange afsnit, hvilket gør, at jeg velargumenteret kan udvælge enkelte afsnit til nærmere analyse (Povlsen, 1999:229). Jeg har derfor valgt at inddrage afsnit fra sæson nummer 11 og 12, da disse kørte under specialets udarbejdelse, og vil bidrage med den nyeste viden i forhold til de medvirkende, samt den respons programmet får fra offentligheden. Dog adskiller de forskellige afsnit sig ikke væsentligt fra hinanden, da den overordnede tilgang til programmet er enslydende i alle afsnit. Redaktionschefen Tinnus Sørensen fortæller, at de har en storyline ved hver af de unge mødre, f.eks. Hannah og hendes parforhold, Nikita og faderskabstest, Malou Stella og uddannelse, hvoraf andre historier udspringer, som der følges op på. Storylinen er styrende, men ikke mere end der er plads til spontane historier (feltnote november 2010). Programmet følger ca. 10 unge mødre i en sæson bestående af 30 afsnit, hvor vi i hvert afsnit følger tre af de online unge mødre med hver deres historie. Hvor meget de online unge mødre er med, afhænger af, hvad der sker af ‟spændende ting i deres liv‟ (feltnote november 2010). Afsnittet har en varighed på omkring 30 minutter med en reklameblok i midten, hvilket deler afsnittet op i to; den første del viser f.eks. hvordan Hannah og hendes forlovede Max fortæller om den parterapi de gennemgår, hvor anden del viser, at de indtager en ‟romantisk middag i stearinlysenes skær‟, som var et af rådene fra parterapeuten. Imens er der en voice-over (en fortæller-stemme), der holder seeren opdateret efter hvert skift mellem de tre online unge mødre. ”De unge mødre” er et ‟første persons-medium‟, som Jon Dovey udtrykker det (jf. kapitlet Begrebsafklaring inden rejsen), hvilket betyder, at de online unge mødre bliver oplært i, at svare på sådan en måde, at spørgsmålet ligger implicit i deres svar, så seeren opnår en fornemmelse af, at der tales til dem (feltnote november 2010). Programmet klipper intervieweren væk, så når f.eks. Christina fra ”De unge mødre” fortæller om, hvor hårdt det er at være alenemor til en pige på 2 år, så føler vi næsten, at hun kommunikerer hendes frustration direkte til os, som stod vi i køkkenet ved siden af hende.

De mest gennemgående temaer i ”De unge mødre” er deres rolle som mor, deres (ofte) konfliktfyldte parforhold, (manglende) uddannelse, faderskabstests, samt deres udseende. Man følger de online unge mødre med og uden børn, dog mest uden børn, da programmet følger den online unge mors liv, hvilket også omhandler andet end børn, såsom byture, uddannelse, parforholdet og når de skal have lavet en tatovering el.lign. (feltnote november 2010). Dette felt er blevet observeret på forskellige måder; jeg har set afsnit med og uden notesblok, mens jeg har foretaget mig noget andet, zappet igennem, haft ”De unge mødre”s fanside på Facebook kørende imens, og jeg har fravalgt at se det for at fornemme om de sociale medier alligevel kunne holde mig opdateret. Denne strategi resulterer i en forskelligartet tilgang til programmet for at kunne høre, sanse og mærke de indtryk, som mine informanter giver udtryk for at de oplever i deres forskellige måder at se programmet på. Jeg har fulgt programmet siden oktober 2010 til april 2011 med indlagte pauser for at kunne bevare det akademiske overblik.

Denne feltvandring indbefatter gruppen online unge mødre (jf. Begrebsafklaring).

Facebook

Facebook er et socialt medie, hvor folk skriver personlige og offentlige oplysninger om sig selv. Der er mulighed for at lægge billeder ind, oprette forskellige grupper m.m. Man kan sammenligne Facebook med ‟Venindebøger‟ fra skolegården, hvor man skrev i hinandens bøger, og det handlede bl.a. om at have så mange venner som muligt. Facebook er groft sagt, en online version, hvor aldersgruppen dog ligger fra 10-99 år, samt det er muligt at komme i kontakt med venner fra barndommen, forsvundne familiemedlemmer m.m. Rigtige mange offentlige personer anvender Facebook, hvor de har oprettet fansider. Disse fansider ses også hos ”De unge mødre”, og vil blive behandlet under afsnittet ”De sociale medier”, hvorimod dette empiriske materiale omhandler en online undersøgelse via et spørgeskema.

Intentionen var at danne mig et indtryk af pigers holdning til programmet og til fænomenet unge mødre. Jeg sendte et online spørgeskema ud til 60 tilfældige kvinder i alderen 15-50, idet det er programmets kerneseere. Jeg fik 28 besvarelser fra kvinder i alderen 15-36 år.

De modtog 5 spørgsmål rettet mod programmet og unge mødre, samt 5 spørgsmål rettet mod dem selv og deres civilstatus, uddannelse og første gang de fik et barn. Tanken bag disse spørgsmål omhandlede, dels at få indsigt i denne generelle forståelse af programmet og unge mødre, og dels at få præciseret den kontekst de taler ud fra. Når der refereres til min Facebook undersøgelse, vil de forskellige svar fremstå som f.eks. Facebook informant nr. 1, 28 år. Jeg vælger at sætte alder ved for at påpege den generelle holdning i dag, og ikke lade læseren sidde tilbage med en fornemmelse af, at jeg har prioriteret at medtage enten de yngre eller ældre kvinder fra undersøgelsen. Denne Facebook undersøgelse fandt sted i oktober 2010.

De sociale medier

Her er der tale om empiri, der er indsamlet via online debatfora (herefter refereret til som webfora), såsom Ude&Hjemmes hjemmeside, artikler på de forskellige online aviser, f.eks. www.bt.dk, www.information.dk. Der eksisterer mange forskellige webfora omhandlende ”De unge mødre”, så også her måtte jeg udvælge for at bevare overblikket. Jeg har valgt at inddrage to webfora, hvor den ene toner positivt og den anden negativt for at have begge aspekter med. Kendetegnende for sociale netværkssider, såsom Facebook og webfora er muligheden for at oprette personlige profiler og synliggøre sociale relationer. Løbende har jeg holdt mig orienteret omkring aktiviteten på disse webfora, og på diverse hjemmesider fra de ovenstående ugeblade og aviser.

En fanside på Facebook fungerer ved, at man opretter en tråd, der udtrykker en holdning eller lignende. Folk trykker ”synes godt om”, hvis de vil være en del af gruppen, og på den måde tilkendegiver, at de er enige i denne holdning (jf. nedenstående illustration af ”De unge møde”s fanside).

Fanside er en betegnelse for alle personligt oprettede ‟sider‟, uanset om indholdet toner negativt eller positivt, og alle kan deltage i debatten, uploade billeder m.m. ”De unge mødre” fanside har 26.556, der ‟‟synes godt om‟‟.

Min vandren i de sociale medier har fyldt fra den første spirende interesse til ugerne op til færdiggørelsen af specialet. Jeg fandt det nødvendigt at holde mig løbende opdateret med de forskellige udtalelser, artikler, debatprogrammer m.m. for at kunne ‟fodre‟ argumentationen med den nyeste viden, idet feltvandringen af programmet ”De unge mødre” strakte sig over 6 måneder.

Det skal pointeres, at der i specialet anvendes populær litteratur, idet mange af mine kilder og referencer findes i dette materiale, grundet mit emne. Denne form for litteratur vil blive holdt op mod relevant faglitteratur.

For at kunne forstå, hvorledes den virtuelle sociale verden influerer i hverdagslivet, har jeg som beskrevet, interviewet unge mødre og fagfolk uden for skærmen, hvilket vil blive gennemgået i det følgende afsnit.

Offline empiri

En mellemstor kommune i Sønderjylland

Empirien fra den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟ ophandler de to første ‟kasser‟ fra ovenstående illustration, der er opdelt i fem; gruppeinterview med fagfolk i Familiehuset, samt interview med projektleder på Klar til forældre og Projekt Ung Mor, samt interview med en ung mor, og gruppeinterviews med 12 unge mødre hos Projekt Ung Mor. De vil blive præsenteret enkeltvis.

Jeg har været i denne felt i oktober 2010 og igen i marts og april 2011.

Gruppeinterview med fagfolk i Familiehuset; Jeg mødte op i Familiehuset med lidt kage, og der var kaffe og frugt på bordet. Jeg forsøgte at sætte en uformel stemning, da intentionen med (alle) mine interviews, er at de skal bære præg af en dialog mellem mig som interviewer og dem som informanter. Der var to familiebehandlere og to familiekonsulenter til stede. Gruppeinterviewet forløb som en dialog, og mange meninger blev udvekslet.

Interviewet foregik som semi-strukturerede, og jeg havde medbragt en diktafon (efter deres samtykke), for at kunne koncentrere mig om samtalen i stedet for at skulle tage noter. Efterfølgende blev interviewet transskriberet til videre empirisk bearbejdelse af materialet. Dette gruppeinterview vil blive refereret til som feltnote oktober 2010 kombineret med en reference til Familiehuset.

Interview med to sundhedsplejersker hos Projekt Ung Mor; Jeg interviewede de to sundhedsplejersker om projektet, samt deres erfaringer fra arbejdet med unge mødre. De to sundhedsplejersker fortalte om de unge mødre, der er med i projektet, og de mange unge mødre, der findes i kommunen. Interviewet foregik også som semi-strukturerede, hvor jeg igen anvendte en diktafon. Jeg valgte at interviewe dem for at få en baggrundsviden om ét af de mange tiltag, der iværksættes for unge mødre, samt for deres syn på programmet ”De unge mødre”.

Dette interview vil blive refereret til som feltnote oktober 2010 kombineret med en reference til deres funktion hos Projekt Ung Mor.

Interview med projektleder hos Projekt Klar til forældre; Denne gruppes nygravide teenagepiger har en stærkere karakter af piger med sociale problemer, end gruppen hos Projekt Ung Mor. Selv familiekonsulenterne i dette projekt er ambivalente på deres rolle, da graviditeterne tenderer mod tvangsfjernelser. Om ikke andet, er dette projekts intention at lære pigerne de helt basale ting, såsom hvad fostervand er, hvordan en graviditet forløber, hvordan de passer bedst på dem selv og deres børn osv. Det har ikke været muligt at deltage i denne gruppe, derfor har jeg interviewet den projektleder, der står for gruppen, og derigennem fået pigernes fortællinger. Dette har foregået telefonisk, grundet travlhed hos projektlederen. Formålet med denne gruppe har været at få et indblik i de unge piger, hvorom bl.a. Socialminister Benedikte Kiærs og Manniches bekymringer ligger.

Denne gruppe omhandler de offline kommende unge mødre (jf. Begrebsafklaring), og vil blive refereret til under denne betegnelse.

Interview med Malle, ung mor fra den ’mellemstore kommune i Sønderjylland’; Jeg blev inviteret hjem til Malle, hvor vi sad i stuen, mens hendes barn legede på tæppet ved siden af os. Malle sad i sofaen og var meget engageret i interviewet. Dette interview var af samme karakter som ovenstående interviews, semi-struktureret, og igen med en diktafon. Også her virkede det godt, og vi havde en dialog omkring hendes tanker om ”De unge mødre” og om programmets betydning for hende som ung mor. Malles familiekonsulent var også til stede, både for at lege med barnet, men også for at Malle skulle føle sig tryg i interviewet.

Malle er den unge mors dæknavn og barnets køn afsløres heller ikke. Når der refereres til dette interview, vil jeg anvende navnet Malle, og Malle hører under de offline unge mødre (jf. Begrebsafklaring).

Gruppeinterview med unge mødre hos Projekt Ung Mor; Gennem kontakt til den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟ fik jeg fat i projekt, Projekt Ung Mor, der fungerer som en mødregruppe for unge mødre. Der er møde hver onsdag; formiddagsholdet består af offline unge mødre, der snarligt skal have deres børn i institution, hvor eftermiddagsholdet består af offline unge mødre, hvis børn er mellem 0-7 måneder.

Dette felt blev gået til via gruppeinterview med de to grupper af 6 unge mødre i hver. Denne måde at interviewe på, gav en god dynamik og blev holdt på dialog niveau, idet pigerne supplerede hinanden i vores snak om programmet, samt deres oplevelse af at være ung mor. Jeg valgte gruppeinterview for at de unge mødre kunne hente tryghed i hinanden og de to tilstedeværende sundhedsplejersker. Igen er det relevant at pointere tryghedselementet, idet jeg interviewer unge mødre om deres situation, samt deres synspunkter på denne situation. Jeg fulgte gruppen under hele deres ‟mødregruppe‟, og havde derfor også uformelle snakke med pigerne i løbet af dagen.

Disse unge mødre indbefatter de offline unge mødre (jf. Begrebsafklaring), og vil blive refereret til under denne betegnelse.

Redaktionschefen på ”De unge mødre”

Jeg har interviewet Tinnus Sørensen, der er redaktionschef på ”De unge mødre”. Jeg tog telefonisk kontakt i oktober 2010, og vi aftalte et møde i København den 1.november 2010. Det blev til 1½ times interview, efterfulgt af en rundvisning på redaktionen. Jeg har løbende haft mulighed for at stille Tinnus Sørensen opklarende spørgsmål.

Dette interview foregik også i en behagelig atmosfære, hvor vi havde en dialog omkring programmet og dets formål, der førte forskellige veje end det planlagte. Denne måde at arbejde på, mener jeg i denne sammenhæng, giver det mest nuancerede billede, idet jeg går åbent og nysgerrigt ind i vort sociale møde.

Når der henvises til dette interview, vil det blive refereret til Tinnus Sørensen, samt feltnote november 2010.

Feltnoter i dets mange varianter

Som det fremgår af ovenstående, refereres der til specialets empiri på forskellige måder, alt efter hvilket felt jeg har vandret i. Der er interviewnoter, feltnoter fra observationer hos ”De unge mødre”, feltnoter i forhold til en observation af samfundets stillingtagen til unge mødre generelt, samt Facebook noter.

Fælles for feltnoterne er, at de udgør den væsentligste datakilde, idet jeg har nedskrevet observationer, refleksioner og mine erfaringer undervejs i min feltvandring (Kristiansen & Krogstrup, 1999:151). Mine feltnoter består derfor af, hvad der synes vigtigt hos informanterne og for mig, for at kunne lære om den sociale virkelighed i mit felt. Jeg har ikke nedskrevet feltnoter, mens jeg var til stede med mine informanter for at undgå, at de følte sig overvåget, og dermed kunne risikere, at de ville skifte adfærd (ibid:151). Derfor anvendte jeg diktafon for at kunne arbejde med det empiriske materiale efterfølgende.

Feltnoter kan bære præg af, at jeg allerede begynder at tolke, mens jeg skriver, derfor har jeg haft to forskellige dokumenter, hvor det ene bestod af ‟rene‟ beskrivelser af felten, og det andet af mine begyndende analyser og tolkning af det sete (Album, 1996:238 i Kristiansen & Krogstrup, 1999:153).

Mine interviews kan, ifølge Spradley (1979) betegnes som ”etnografiske interviews” (ibid:155). Denne form for interviews karakteriseres ved, at de kan sammenlignes med en almindelig samtale, hvor jeg gradvist introducerer etnografiske elementer, så informanten svarer som en informant uden at ‟ødelægge‟ relationen mellem mig og denne/disse informant(er) (Spradley, 1979:59-60). Modsat den almindelige samtale, anvender jeg gentagelser for at sikre mig en forståelse af informantens udsagn, og derigennem bliver jeg mere søgende og eksplorativ udforskende, end ved en almindelig samtale (Kristiansen & Krogstrup, 1999:159). I mine interviews med offline unge mødre og fagfolk, har ovenstående tilgang virket som den bedst egnede, da jeg var interesseret i deres egne oplevelser og forståelser af programmet ”De unge mødre”. Af denne grund ville jeg ikke ‟låse mig fast‟ på nogle præ-konstruerede spørgsmål, men derimod lade mig inspirere af deres tanker og fortællinger.

Etiske overvejelser undervejs

Da jeg har valgt at inddrage en Facebook undersøgelse, vil disse udsagn være skrevet af informanterne selv. Af respekt for mine Facebook informanter, vælger jeg at omskrive, hvis de formulerer sig dårligt, idet der ikke skal være fokus på deres formuleringer, men derimod essensen i det de mener/skriver. Det skal her nævnes, at enkelte citater fra mine Facebook informanter vil blive anvendt to gange. Dette skyldes, at samme citat kan bidrage med forskellige aspekter i specialets argumentation.

I forbindelse med mit Facebook interview og mailkorrespondance, var jeg bevidst omkring det intersubjektive perspektiv, dvs. at mine informanter ikke svarede, hvad de tror jeg gerne ville høre. Jeg var bevidst omkring de snævre rammer ved min manglende fysiske tilstedeværelse, idet mine informanter i højere grad måtte falde tilbage på deres egne forståelsesrammer for at fortolke de meddelelser og spørgsmål de modtager, end ved en ansigt-til-ansigt-interaktion (Thompson, 2001:96).

Når jeg fulgte med i de forskellige online debatter havde jeg mange overvejelser omkring af afsløre min identitet, samt mit formål (Hammersley & Atkinson, 2007:212), idet jeg følte, at jeg ‟luskede‟ mig ind på deres fortrolige (dog åbne) område, hvor de havde diskussioner af forskellig art kørende. Men som Teela Sanders pointerer, er de virtuelle aktører ofte bevidste om, at de bliver observeret (Sanders, 2005), idet de debatterer i et så åbent forum som f.eks. på ”De unge mødre”s fanside på Facebook, hvor der er over 26.000 ‟fans‟.

Jeg fravælger at anvende forkortelsen ”D.U.M” af ”De unge mødre”, (min fremhævning) da denne forkortelse tenderer mod en stillingtagen til programmet, i kraft af offentlighedens mening med selvsamme forkortelse. Programmet vil derfor konsekvent blive refereret til som ”De unge mødre”.

Kapitel 4: Det teoretiske landkort

Indledning

Da jeg har valgt feltvandring som min empiriske metode, bevæger jeg mig nysgerrigt og åbent rundt i landskabet for at udforske dets særegenheder, men som hvilken som helst anden, der bevæger sig rundt på ukendt terræn, har jeg brug for et ‟landkort‟. Dette ‟landkort‟ besidder en analytisk praksis og en teoretisk ambition, for uden dette teoretiske ‟landkort‟, ville mit pædagogiske antropologiske vidensprojekt reduceres til en form for rejseberetning (Hastrup, 2003:10).

Derfor vil nærværende kapitel omhandle mit teoretiske ståsted, samt den analytiske ramme for specialet, for derigennem at klargøre det teoretiske blik, der ligges på specialets genstandsfelt, samt for at åbne op for de begreber, der arbejdes med i specialets tre analyser.

Det teoretiske ståsted

Mit teoretiske udgangspunkt er hverdagslivsforskning. Denne form for forskning forsøger at forstå og forklare de sociale kræfter, der frembringes i hverdagslivet, samt der forsøges at indkredse de forandringspotentialer, disse kræfter formodes at besidde (Bech-Jørgensen 1988, Bloch 1985). Det interessante ved hverdagslivet er, som den amerikanske feministiske forsker Rita Felski fastslår; at ”hverdagslivet ikke blot er en neutral betegnelse for en forudgivet virkelighed; det er lastet med lag efter lag af betydninger og tankeforbindelser” (Felski 1999-2000:30 i Hviid Jacobsen & Kristiansen, 2005:13). Disse lag af betydninger og tankeforbindelser udspringer af både den mikro- og makroskopiske orden, der indrammer og afspejler menneskers hverdagshandlinger, idet hverdagslivet ikke kun eksisterer i sig selv, men er også en del af ”den overordnede kultur og omfattende samfundsstruktur, (…) og vice versa” (Hviid Jacobsen & Kristiansen, 2005:11). Denne relation mellem mikro og makro er essentiel for hverdagslivsforskning, hvilket nærværende speciale også vil vise, gennem en analyse af ”gensidigheden og dynamikken mellem det enkelte handlende menneske og det komplekse sociale fællesskab” (Hastrup, 2003:9). Dette er i god tråd med den symbolske interaktionistiske tolkning af hverdagslivets samhandling, hvor det kraftigt fremhæves, at det er meningsløst at trække skarpe skillelinjer mellem mennesket og samfundet, da de ikke kan eksistere uden hinanden (Levin & Trost, 2005a:111). For at undersøge et socialt fænomen, må dette foregå i den givne kontekst, hvori fænomenet optræder. Der er altså her tale om kontekstafhængige procedurer for at kunne begå sig i hverdagen, hvilket er interessant hos symbolsk interaktionisme. Fænomenets mening er et socialt produkt, der udvikles gennem den sociale samhandling mennesker imellem, og i nærværende sammenhæng menes både den sociale samhandling i form af forholdet mellem ”De unge mødre” og dens seere (den virtuelle kontekst), samt den unge mor og hendes møde med samfundet (hverdagens kontekst).

Ifølge Levin & Trost er det symbolsk interaktionistiske perspektiv en måde at forstå den sociale virkelighed på (Levin & Trost, 2005a:106), og som betegnelsen tilkendegiver, så spiller interaktionen (samhandlingen) en central rolle (ibid:111), hvilket gør den til et relevant udgangspunkt for specialets videnskabelige retning. Det er dog vigtigt at pointere, at symbolsk interaktionisme skal betragtes som et teoretisk perspektiv, og ikke må forveksles med en specifik teori om det sociale i hverdagslivet (Hviid Jacobsen & Kristiansen, 2005:35). Det var den amerikanske sociolog, Herbert Blumer, der første gang anvendte betegnelse symbolsk interaktionisme, og er på mange måder en videreudvikling af George H. Meads tidligere betegnelse ‟social behaviorisme‟ (Levin & Trost, 2005a:106). Blumer var elev af Mead og præsenterede væsentlige dele af Meads tanker, samt byggede videre på disse. Ifølge Blumer består symbolsk interaktionisme af tre præmisser:”mennesker handler eller agerer mod objekter ud fra den mening, disse objekter har for os – et objekts mening opstår i den sociale samhandling – meningen benyttes og modificeres gennem en tolkningsproces” (Levin & Trost, 2005a:122). For at pege på en pointe, der falder i god tråd med specialet, så er Blumer helt klar i spørgsmålet om, ”at mennesker ikke reagerer på andre menneskers adfærd, men at vi reagerer på vores tolkninger eller opfattelse af deres adfærd” (Levin & Trost, 2005a:121). I nærværende speciale tages der netop udgangspunkt i, at fænomenets (de unge mødre) mening og betydning ikke ligger i fænomenet selv, men i vores adfærd og stillingtagen til dette, samt ud fra den givne kontekst, hvori fænomenet findes. Symbolsk interaktionisme udgør endvidere et perspektiv, der studerer de sociale samhandlinger via symboler, og som primært interesserer sig for den mening, aktører tilskriver deres situation. Inden for symbolsk interaktionisme tales der bl.a. om navngivning, der ikke blot omhandler at putte en etikette på et objekt, men at navngivningen er af symbolsk mening, samt at den angiver en relation til objektet, det vil sige, at navngivningen styrer meningen og relationen til fænomenet (Levin & Trost, 2005a:122). Gennem denne navngivning udtrykkes forventninger til, at objektets position, adfærd og roller stemmer overens med det navngivningen repræsenterer, samt at mennesket placerer sig selv i relationen til det sociale objekt – der kobles altså et selv til navngivningen – og der opstilles forventninger til egen adfærd i forhold til objektet (Levin & Trost, 2005a:123). Der skabes en kontekst ud fra egen forståelse af virkeligheden, samt ens ydre påvirkning fra samfundets norm- og værdisæt omkring ‟rigtig og forkert‟ adfærd, der i denne sammenhæng skal forstås, som samfundets kategorisering af normal og afvigende adfærd hos fænomenet unge mødre.

Jeg måtte dog et par ‟omveje‟, før jeg landede ved symbolsk interaktionisme, da det forekom mig vanskeligt at behandle specialet ud fra én videnskabelig retning. Min empiri omhandler menneskers forståelse af det der sker i deres sociale verden, hvilket bevirker, at specialets genstandsfelt kan belyses gennem forskellige videnskabelige blikke. En af mine omveje i udarbejdelsen af dette speciale, gik i retning af fænomenologien, men den synes ikke er at være egnet, idet mediet og fjernsynet, som ramme, ‟‟kludrer‟‟ mit syn, idet det ikke er den levede livsverden vi er vidner til, men en redigeret virkelighed. Mit studie af unge mødres livsverden bliver hermed i en hverdagslivs kontekst, hvor jeg retter blikket mod symbolsk interaktionisme, og hvor jeg er inspireret af Peter L. Berger og Thomas Luckmanns afhandling om Den sociale konstruktion af virkeligheden – en videnssociologisk afhandling, 2004 [1966], hvor fokus er, at den sociale virkelighed består af samfundsskabte fortolkninger og fortolkningsmønstre, hvilket betyder, at begge synsvinkler synes at arbejde godt med mit empiriske materiale.

Jeg indskriver mig hermed i en tradition af hverdagslivsforskere (jf. Præsentation af emne), hvor jeg vælger at tage udgangspunkt i den canadiske sociolog og socialantropolog Erving Goffman (1922-1982). Med hans specifikke blik på hverdagslivet i den sociale interaktion, finder jeg hans begreber stigma, social afvigelse, frame, keying, social interaktion og front- and backstage yderst anvendelige i undersøgelsen af unge mødre i en online og offline forståelsesramme.

Vilkårene for interaktionen i en virtuel kontekst er væsentligt anderledes end ved face-to-face interaktion, men jeg vil alligevel med Goffman, som primær inspiration, analysere, hvilken betydning et program som ”De unge mødre” kan medføre for den generelle opfattelse af fænomenet unge mødre. Af gode grunde kunne Goffman ikke sige noget om medieret interaktion, idet han havde et entydigt fokus på det fysiske møde, men netop med sin mikrosociologi skabte Goffman et fundament for iagttagelsen af hverdagslivet og det menneskelige samvær. Med Goffmans optik opfattes menneskets selv, som skabt i interaktionen med andre mennesker, så grundet Goffman, som nævnt, ikke beskæftiger sig med medieverdenen, vælger jeg at supplere med mediesociolog og Goffman-eleven Joshua Meyrowitz, der i sin bog No Sense of Place, 1986, beskæftiger sig med netop mediets påvirkning af individet. ”Hvor Goffman alene beskæftiger sig med face-to-face kommunikation, er det Meyrowitz’ ærinde at bestemme, hvad der er sket, og hvad der sker med den sociale interaktion, når den bliver medieret. Han er interesseret i at undersøge, hvordan de elektroniske medier har forandret vores mulighed for at få adgang til eller få informationer om hinandens sociale performances” (Jerslev, 2004:111). Her viser Meyrowitz, hvordan mediets vigtigste sociale påvirkninger har bestået i ændringen mellem forholdet af front og backstage (Meyrowitz, 1986, Hjarvard 2005).

Meyrowitz undersøger forholdet mellem mediet og mennesket via en kortlægning af, hvordan de nye medier skaber nye scener og et nyt publikum, hvilket også vil sige, en ny ‟on-the-stage‟ adfærd og dermed nye relationer mellem Goffmans begreber front og backstage (Jerslev, 2004:111). Med disse nye relationer, kritiserer Meyrowitz Goffmans model for værende både for statisk og for bundet til en tænkning i konkrete fysiske rum, hvor Meyrowitz henleder opmærksomheden på, at via de nye mediers fremkomst, er ‟scenen‟ ikke længere kun forbundet til fysiske rum (Jerslev, 2004:111). Denne kritik udløses på baggrund af, at Meyrowitz‟ optik er mediesociologien, og medieudviklingen har opløst stedsbindingen til det fysiske rum, samt forståelsen af privatsfærerne, som til enhver tid givne (Jerslev, 2004:111).

Jeg supplerer Meyrowitz‟ mediesociologi med andre medieforskere, bl.a. Christa Lykke Christensen, Anne Jerslev og Stig Hjarvard, for at inddrage nyere medieforskning i studiet af mit empiriske online materiale. Da nærværende speciale vil undersøge den interaktion, der synes at foregå mellem mediet og mennesket, vil jeg supplere Goffmans sociale interaktion med Donald Horton og R. Richard Wohls parasociale interaktion. Dette afsæt bunder i, at Goffmans teori ikke alene vil kunne uddybe denne interesse, idet hans entydige blik har sine begrænsninger i studiet af mennesket i den online og offline forståelsesramme, som jeg bevæger mig i.

På trods af, at mange af mine teoretiske referencer udspringer af den sociologiske skole, vil jeg argumentere for, at det pædagogisk antropologiske ligger i måden, jeg udvikler mit analytiske og empiriske blik på, samt min skildring af hverdagslivet. Den pædagogisk antropologiske videnskab retter sig mod mennesket som en del af det sociale fællesskab, og det er i spændingsfeltet mellem mennesket og det sociale fællesskab, at antropologien har sin plads. For at citere Hastrup, så er ”udgangspunktet det helt almindelige liv, som det leves og opfattes af folk selv, og som netop af den grund er helt almindeligt” (Hastrup, 2003:9).

Formålet med dette speciale er altså at udføre en pædagogisk antropologisk analyse af det helt almindelige liv, hverdagslivets virkelighed, eller for at præcisere det yderligere, af den viden, der styrer vores adfærd i hverdagen, som Berger og Luckmann udtrykker det (Berger & Luckmann, 2008:56). Vi bevæger os i en mangfoldighed af virkelighedssfærer, men ifølge Berger og Luckmann er der en virkelighed, der præsenterer sig som ”virkeligheden par excellence [og d]et er hverdagslivets virkelighed” (Berger & Luckmann, 2008:59). Den er ikke til at komme udenom, og det er i hverdagslivet, at vi erfarer gennem vores bevidsthed (ibid:59). Jeg indskriver mig i Berger og Luckmann forståelse af samfundet og fænomener som sociale konstruktioner, da jeg er af den overbevisning, at man ikke kan udføre en pædagogisk antropologisk undersøgelse uden at forholde sig til de sociale konstruktioner, som både forsker og samfund kreerer.

Rammen for mine analyser

”Det sete afhænger af øjnene, der ser” – således lyder en velkendt talemåde. En reformulering af det fænomen betyder, at mennesker ikke erkender verden på samme måde. Vi oplever alting forskelligt, vi ser alting forskelligt og vi forstår det vi ser forskelligt, men hvorfor ser vi præcis det vi ser? Hvorledes formes vores særlige blik?

Gennem min feltvandring i mit empiriske landskab, erfarede jeg både negative og positive holdninger til unge mødre på og uden for skærmen, hvilket synes at afhænge af den kontekst, hvori mine informanter befandt sig, eller med Goffmans begreb, hvilken frame verden forstås ud fra. Man kunne her argumentere for, at begrebet frame kunne sidestilles med kontekst, som f.eks. antropologerne Eva Gulløv og Susanne Højlund beskæftiger sig med i deres undersøgelse af børn og barndomskonstruktioner (Gulløv, 1999, Højlund, 2002, Gulløv & Højlund, 2003). Idet deres fokus synes at være på den kontekst, jeg konstruerer med mit valgte analytiske blik og teoretiske overvejelser, mener jeg begrebet kontekst hører under min teoretiske tilgang til specialet, idet kontekst er et flydende begreb, og som sådan ikke noget særligt præcist analytisk redskab” (Gulløv & Højlund, 2003a:358). For at kunne forstå unge mødres hverdagsliv ud fra de polære begreber online og offline, eller sagt på en anden måde, offentlighed kontra privathed, samt hvordan vi oplever, ser og forstår fænomenet unge mødre, synliggør jeg min kontekst ved at anvende Goffmans begreb frame, som overordnet analyseramme.

I Goffmans bog Frame Analysis: An Essay on the Organization of Experience, 1974, skifter han fokus fra den mere konkrete analyse af samhandlingsadfærden, hvor spørgsmålet om forholdet mellem selvet og samfundet finder sted, til en ”abstrakt analyse af de principper, der organiserer vore erfaringer” (Hviid Jacobsen & Kristiansen, 2002:146). Hans Frame Analysis, eller på dansk rammeanalyse, har til formål, at forklare ”hvordan vi organiserer vores erfaringer af den sociale verdens komplekse og kaotiske strøm af indtryk til meningsfulde helheder” (Hviid Jacobsen & Kristiansen, 2002:146). Svaret på dette spørgsmål, mener Goffman, findes i begrebet ramme, hvilken han henter fra den britiske etnolog, biolog og antropolog Gregory Bateson. Hvor Bateson identificerede rammer som en psykologisk proces, anser Goffman det som forbundet med organiseringen af begivenheder og erkendelse (Goffman, 1981, i Hviid Jacobsen & Kristiansen, 2002:164). Idet Goffman bevæger sig på det abstrakte niveau i rammeanalysen, giver det mening at anskue den online og offline ramme, hvori unge mødres hverdagsliv og betingelser finder sted. Med ramme som overordnet analysebegreb, kan jeg dermed ‟dykke‟ ned og udfolde mine andre analyseenheder med udgangspunkt i både den enkelte og samfundets forståelse af det studerede fænomen ud fra den ramme, hvori de organiserer de mange forskelligartede indtryk til meningsfulde og forståelige helheder. Selvom Goffmans perspektiv ligger på det sociale møde, hvilket vil sige menneskets face-to-face interaktion (Goffman, 1959), vil jeg alligevel argumentere for, at Goffmans begreb ramme er anvendeligt i denne sammenhæng. I vores verden i dag foregår kommunikation og interaktion på mange andre måde end i det faktiske sociale møde, hvilket bl.a. dokumenteres gennem studier af mobiltelefoni (Winther, 2006), cyberforskning (Gotved, 1999), samt brugen af videoblog (Rehder, 2010) og (we)blog (Scott Sørensen, 2009) som kommunikationsform, hvilket giver grobund for studier af social interaktion i forskellige rammer, da det er her store dele af befolkningen ‟færdes‟ meget af tiden.

Goffmans formål med rammeanalysen er således at etablere et forsøg på ”at forstå, hvorledes vi ordner, systematiserer og anvender vores sociale erfaringer, så vi kan handle adækvat med andre” (Hviid Jacobsen & Kristiansen, 2000:65), hvilket betyder, at når vi indrammer vores sociale oplevelser og forståelser, så kan vi ordne den sociale verden, således at vi kan begå os i den. Ramme skal forstås som den mekanisme, hvormed der gives mening til sociale situationer. I Goffmans forståelse af primary frameworks (primære rammer) skelner han mellem de naturlige og sociale rammer (Goffman, 1974:21-39), hvor de sociale rammer omhandler, hvordan deltagerne i en given situation, tolker denne som et udtryk for motiver og hensigter. Et andet vigtigt begreb i disse primære rammer, er keying, hvilket også er inspireret af Bateson (Hviid Jacobsen & Kristiansen, 2000:55). Som Bateson hævder i hans studie, så foregår der en keying (overførsel) af mening fra en ramme til en anden, når aber f.eks. slås. Abernes legede slåskamp bliver kun forståelig ud fra rammen en rigtig slåskamp. Goffmans pointe med keying er, at denne er på spil i vores fortolkninger af de sociale situationer eller begivenheder, vi er vidner til (Hviid Jacobsen & Kristiansen, 2000:57), hvilket i denne sammenhæng omhandler, den keying, der sker i seernes forholden sig til den ramme, hvori de online unge mødre fremstilles til deres egen forståelsesramme af begrebet ung mor.
I min forståelse af sociale fænomener og deres samfundsskabte betydning, læner jeg mig, som beskrevet i Det teoretiske ståsted, op af Berger og Luckmanns tolkning af den sociale verden. Jeg anvender deres blik på den sociale konstruktion af virkeligheden, for derigennem at begribe, hvorledes Goffmans rammeanalyse overhovedet er mulig. Vi tolker ikke ud af det blå – vi tolker ud fra en ramme, der er defineret gennem samfundets normer og værdisæt, der igen er defineret af individerne i samfundet. Der er et dialektisk forhold mellem mennesket, som det indgår i fællesskabet, og i dets sociale verden, hvilket betyder, at de agerer indbyrdes med hinanden (Berger og Luckmann, 2004:71).

Ved at anvende ramme, som et analytisk perspektiv på de forskellige måder, at se og forholde sig til unge mødre på, vil jeg gennem mine analyser gå i dybden med mine analysebegreber ud fra tre defineret rammer. Man kan ikke alene undersøge specialets problemstilling ud fra et perspektiv, derfor ligges der tre forskellige synsvinkler på fænomenet unge mødre, idet der er forskel på f.eks. en politikers og mediets forståelsesramme. Disse forskellige perspektiver vil blive sat i spil gennem en vekselvirkning mellem mikro og makro niveau. Jeg beskæftiger mig således både med ” ’hverdagslivets arkitektur’, [hvilket] metaforisk betegner de sociale strukturers mikroskopiske byggesten (Newman & O‟Brien, 2004 i Hviid Jacobsen & Kristiansen, 2005:10), og ‟samfundets byggeplads‟, hvor den makroskopiske sociale konstruktion af virkeligheden opbygges. Specialet betoner først fremstillingen af hverdagslivet på mikro niveau, for derefter at hæve blikket og undersøge, hvilken betydning det har på makro niveau. Efterfølgende undersøges forudgående perspektiver atter på mikro niveau. Dette gøres gennem denne opdeling af specialets analyser:

• Analyse 1, En medieret udgave af virkeligheden, undersøger den ramme, hvori ”De unge mødre” produceres. I dette kapitel vil Goffmans begreber front og backstage blive diskuteret med Meyrowitz‟ middleregion, for derefter at give et bud på et fjerde begreb, der kan være anvendelig i anskuelsen af nye medieformer. Herefter vil blive det undersøgt, hvilken effekt eksponeringens betydning har for unge mødre på og udenfor skærmen. Denne analyse vil foregå på mikro niveau.
• Analyse 2, Kategoriseringens magt, hæver blikket og undersøger, hvilken ramme samfundet forstår fænomenet unge mødre ud fra. Her vil det blive undersøgt, hvorfor et fænomen kan ses som et socialt problem, samt hvorledes dette får betydning for kategoriseringen af unge mødre generelt set. Goffmans begreber stigmatisering og social afvigelse bliver nøgleord i denne analyse til en diskussion af konsekvensen af unge mødres oplevelse af at være ung mor i en online og offline kontekst.
• Analyse 3, ’Ligesom dem på tv’, tager afsæt i de forskellige rammer, som seerne betragter ”De unge mødre” ud fra. Denne analyse foregår ligeledes på mikro niveau, og indeholder bl.a. Horton & Wohls begreb parasocial interaktion, samt Goffmans keying og social interaktion. Disse begreber vil blive sat i spil for at undersøge de forhold, der gør sig gældende for samspillet mellem mediet og mennesket, samt betydningen heraf. I denne analyse vil der blive sat fokus på paradokset mellem stigmatisering og glorificering.

  Kapitel 5: en medieret udgave af virkeligheden

  Indledning

  Dette kapitel har to hovedformål. For det første ønsker jeg at diskutere, i hvilket omfang det synes relevant at anvende Goffmans begreber front og backstage og Meyrowitz‟ middleregion i en undersøgelse af netop et program som ”De unge mødre”, eller om der er behov for et fjerde begreb. Dette diskuteres ud fra tesen, at programmet ”De unge mødre” søger at fremstille de online unge mødres liv, som var seeren vidne til deres privatsfære. Denne fremstilling leder hen til kapitlets andet hovedformål, hvor det analyseres, hvilken betydning eksponeringen af livet som ung mor har for online og offline unge mødre.

  Denne analyse struktureres på følgende måde: Det første afsnit indledes med en scene fra ”De unge mødre”, hvorefter en diskussion af begreberne front, back og middleregion vil følge. Herved vil jeg blive i stand til at vurdere om behovet for et fjerde begreb synes anvendeligt, idet scenen vil blive omdrejningspunkt for denne diskussion, og dermed sættes begreberne i spil med hinanden.

  De efterfølgende to afsnit bliver primært af empirisk karakter, da der analyseres, eksponeringens betydning for de online og offline unge mødre, samt hvordan morskab forbindes med ”De unge mødre”.

  Hvilken stage er vi på?

  Den indledende scene fra ”De unge mødre”, omhandler Hannah, en online ung mors, anden indkaldelse til møde med kommunen, omkring hendes samvær med datteren, samt hendes reaktioner på dette. Formålet er dels at introducere en del af det empiriske materiale, der består af programmet ”De unge mødre”, og dels at belyse, hvad dette program indeholder af forskellige temaer, for derved at få en forståelse for specialets analyser.

  Scene fra ”De unge mødre”.

  Vi er hjemme hos Hannah og Max. Hannah fortæller, at hun har modtaget et brev fra kommunen, hvori der står, at hun er hasteindkaldt til et møde angående hendes datter. Hannah slår en latter op, og fortæller til kameraet, at det bekymrer hende ikke. Hun er sikker på, at det ikke omhandler, at de vil fjerne hendes datter. Kameraet zoomer ind på det tomme børneværelse. Hannah og Hannahs mor sidder i sofaen, Max står i havedøren og ryger. Han smågriner. Der klippes, så vi nu ser det unge par forlade lejligheden og gå mod kommunen. Her fortælles der af voice-overen, at Hannah er nervøs for mødet, da hun ikke har gode erfaringer med en hasteindkaldelse fra kommunen. Der fortælles, at sidst Hannah fik sådant et brev, ville de fjerne hendes datter, hvorefter hun flyttede på Sabrogård, for at lære rollen som mor.

  Efter reklameblokken:

  Vi ser Hannah og Max i en omfavnelse udenfor kommunen. Hannah græder. Voice-overen informerer os om, at kommunen vil have, at Hannah frivilligt anbringer hendes datter i den plejefamilie, hvor datteren kommer ud til aflastning hver anden weekend. Der klippes. Vi er igen hjemme hos Hannah og Max. Max sidder på stuebordet. Hannah og Hannahs mor sidder i sofaen og ryger. Datteren er i dagpleje. Kameraet zoomer ind på Max, der rejser sig fra bordet og sætter sig i sofaen ved siden af Hannah. Hannah sidder og læser op af en beskrivelse omkring Hannahs forhold og tagen sig af datteren. Hannah har tårer i øjnene og har svært ved at læse brevet. Ord som mistrivsel og usammenhængende hverdag dukker op i brevet, og Hannah kommenterer på dette med en vrede og ked af det-hed. Hannah og Hannahs mor snakker om, at den pædagog, der har skrevet brevet, ikke har sagt noget til dem, mens hun har været i hjemmet for at observere Hannah og hendes datter. Hannahs mor siger gentagne gange, at pædagogen fortalte Hannah, hvor dygtig hendes datter var, og hvor god Hannah var blevet. Hannah rejser sig fra sofaen. Hun sætter sig med en smøg og hendes mobil. Hun vil ringe til pædagogen for at få en forklaring.

  Afsnittet slutter.

  Ovenstående scene med Hannah er ikke enkeltstående i ”De unge mødre”. Det er hårde skæbner, vi oplever på åbent tv, og meget sårbare online unge mødre, der kæmper i rollen som mor.

  Rent metaforisk kan man tale om de online unge mødre i programmet, som ‟indrammet‟ i fjernsynet. De fremstilles og opleves i en kasse, her forstået som fjernsynet, hvilket synes at definere de online unge mødre i den givne ramme. Vi ser den del af deres hverdag, som kameraet og produceren tillader, og den del ser vi i en redigeret udgave. Men den kan forekomme som naturlig, idet vi kan følge ”De unge mødre” over en lang periode, samt på diverse sociale medier, så det giver en fornemmelse af en kontinuerlig og sammenhængende hverdag hos de online unge mødre. Vi har f.eks. fulgt Hannah (fra ovenstående scene) fra hendes graviditet til i dag, hvor hun for anden gang skal haste indkaldes til møde på kommunen, hvor det igen skal diskuteres om, hun evner at beholde hendes lille pige. Vi har oplevet hendes hverdag på tv med og uden datteren, hendes turbulente forhold med kæresten Max osv., men vi har ikke set, når f.eks. pædagogen har været på besøg i hjemmet for at have opsyn med Hannahs samvær med datteren, hvilket betyder, at vores viden om Hannahs hverdagsliv består af brudstykker, der er sammensat til en medieret helhed.

  Goffman påviste med sine omfattende mikrosociologiske studier af menneskets interaktion med hinanden, at enhver social interaktion kræver en udøvelse af bestemte roller (Goffman, 1959, 1992). Disse forskellige typer af roller, eller den adfærd vi udviser i den givne situation, varierer fra situation til situation. Med Goffmans optik er der således her tale om vores adfærd ud fra et front og backstage perspektiv (Goffman, 1959, 1992), hvormed der menes, at vi agerer forskelligt i privatheden (backstage) og i offentligheden (frontstage), hvilke vi på hverdagens scene i højere grad kan kontrollere, end når den samme hverdag skildres i en medieret ramme. De online unge mødres privatsfære, deres backstage, bringes op på frontstage niveau, idet vi, som seere, ser de frustrationer og sorger, der oftest gemmes væk fra offentligheden. Der formidles et, ifølge Hjarvard, ”nøglehulskig ind i nogle sociale situationer, som seeren ikke normalt har adgang til, og som han eller hun ifølge almindelige normer typisk heller ikke burde have adgang til” (Hjarvard i Mediekultur nr. 34, 2002:96). Den offline unge mor kan altså skjule, at hun er indkaldt til hastemøde hos kommunen, og hun kan selv vælge, hvem der skal delagtiggøres i denne information, hvorimod den online unge mor fraskrev sig dette valg, den dag hun sagde ja til at deltage i ”De unge mødre”. Vi fornemmer, hvad der sker bag facaden, og ser det kaos, man normalt gemmer væk for offentligheden, men gennem mediet forandres forholdene mellem privatsfæren og offentlighedssfæren. Den private eksponering er essensen i reality-tv, og det kan skabe en stor seerskare at eksponere en intimsfære, som det f.eks. ses hos ”De unge mødre” (Jerslev, 2004:31). Denne konstruerede og iscenesatte virkelighed, der tilbyder ‟virkelighedens‟ intimitet og autenticitet (Jerslev, 2004:104), rykker, som nævnt, backstage op på frontstage niveau, hvilket betyder, at vi kan følge Hannahs kamp om at beholde datteren, se hendes tårer, når hun læser brevet fra kommunen, og hvis vi ikke kan vente til næste afsnit med at finde ud af, hvad pædagogen svarede, eller om hun måtte beholde barnet, så kan der betales for at kunne se forud på Nutv.dk38, eller slå op i de mange sociale medier, der fortæller videre på hændelserne i livet hos ”De unge mødre”. Når ”De unge mødre”s hverdag bliver skildret i dette online format, så bidrager mediet til en redefinering af Goffmans begreber front og backstage. Denne redefinering udbygges af Meyrowitz med hans begreber deep backstage, middleregion og forward frontstage (Hjarvard, 2005:27-28, Meyrowitz, 1986), hvilket betyder, at forholdet mellem de sociale interaktioners steder har ændret sig. For overskuelighedens skyld vil jeg sætte Goffman og Meyrowitz‟ begreber overfor hinanden via nedenstående model:

  Erving Goffman

  “Backstage”

  Bag kulisserne

  Fristed og øvelokale

  Privathed

   
   
   
   

  “Frontstage”

  På scenen

  Rollestyret adfærd

  Offentlighed

  “Deep backstage”

  Lukket privathed

  Fristed og øvelokale

   

  “Middle region”

  Adfærd med blandede roller af privat og offentlig karakter

   

  “Forward onstage”

  Offentlig og ceremoniel adfærd

  (kilde: Hjarvard, 2005:28 – min fremhævning).

  Ifølge Hjarvard, er den nye medieramme præget af en halv privat og halv offentlig adfærd (Hjarvard, 2005:27), så dikotomien privat/offentligt synes ikke at dække den sociale virkelighed, vi agerer i, da grænserne er flytbare eller endda transparente, som medieforskerne Christa Lykke Christensen & Anne Jerslev beskriver det i den tankevækkende bog Hvor går grænsen – Brudflader i den moderne mediekultur, 2009. Bogen er et udtryk for vigtigheden af bestandigt at reflektere over udviklingerne i den nutidige mediekultur, der synes at ”danne nye grænser, nye medieformer og dermed nye publikummer” (Lykke Christensen & Jerslev, 2009:9). Disse nye enheder skaber en redefinering af privat kontra offentligt, og dermed giver det umiddelbart mest mening i denne sammenhæng at supplere Goffmans begreber front og backstage med Meyrowitz‟ middleregion, idet de online unge mødres privatliv gøres offentligt, og skellet mellem front og backstage bliver hermed svære at opretholde i denne ramme.

  Specialets udgangspunkt ”De unge mødre” er et reality program, der søger at give et indtryk af, at det er de online unge mødres backstage vi ser, men som pointeret ovenfor, rykkes denne op på et iscenesat frontstage niveau, hvilket henleder opmærksomheden på, om det overhovedet er muligt at diskutere Goffmans og Meyrowitz‟ begreber i denne sammenhæng? Ved at anvende Meyrowitz‟ middleregion, så bevæger de online unge mødre sig i en medieret ramme, hvor deres liv er halvt privat og halvt offentligt, men er dette korrekt i denne form for reality-tv? Bekendt med redaktionens måde at filme og være til stede på, hvor de vil instruere, hvorledes de online unge mødre fortæller deres historie, eller skal agere på en bestemt måde (feltnote oktober 2010 og april 2011), samt at deres hverdag klippes ned til 25 minutters tv to gange om ugen, synes det meningsfuldt at foreslå et nyt begreb, der kan supplere Goffman og Meyrowitz‟ forståelse af de roller, vi påtager os i forskellige situationer. Dette ser jeg også som værende i god tråd med Lykke Christensen og Jerslevs udtryk for en refleksion over de nye medieformer, som beskrevet ovenfor.

  ”De unge mødre” bliver redigeret således, at visse elementer fremstår klarere end andre, og dermed nedtones både den private og offentlige del i deres performance (for at låne et goffmansk udtryk), hvilket betyder, at ingen af delene (ej heller middleregion, der vil kombinere disse) fremstilles autentiske, idet det både er en medieret offentlighed og privathed. Hermed plæderer denne argumentation for et fjerde begreb, hvilket jeg har valgt at kalde en mediated lifestage, for at kunne analysere ‟mødet‟ mellem ”De unge mødre” og dens seere. Jeg læner mig op ad Jerslevs forklaring på anvendelsen af medieret i modsætning til medieformidlet lifestage. Med mit ordvalg gøres der opmærksom på, at mediet både formidler og formgiver et indhold – ”De unge mødre” formidler ikke blot ”betroelser til os, men betroelsen bliver en særlig form for kommunikation, når den formidles på tv” (Jerslev, 2004:236). Man kunne argumentere for at ‟beholde‟ betegnelsen backstage, da det er programmets intention at producere ”De unge mødre” som en forestillet backstage, men jeg finder det vigtigt at anvende ordet lifestage som en pointering af, at denne type reality-tv kun har fokus på enkelte dele af de online unge mødres hverdagsliv, samt i en begrænset periode af deres liv på netop denne scene. Lifestage betegner således både en periode i deres liv, samt den scene, hvor denne periode udspiller sig, hvilket er essentielt for begrebets pointering af den betydning en fremstilling af online unge mødres hverdagsliv kan medføre. Betegnelse stage, der er hentet fra Goffman, synes ikke at lade sig oversætte til dansk, uden at miste betydning. Derfor oversætter jeg Jerslevs medieret til det engelske ord mediated, og anvender bevidst en engelsk betegnelse for netop at bevare betydningen i begrebet. På dette grundlag kan mit begreb tilbyde en anderledes måde at anskue den ramme, hvori de online unge mødre fremstilles via programmet ”De unge mødre”, samt hvilken betydning denne fremstilling får for seerne og de online unge mødre. Min tilføjelse ville blive placeret på følgende måde:

  Erving Goffman

  “Backstage”

  Bag kulisserne

  Fristed og øvelokale

  Privathed

   
   
   
   

  “Frontstage”

  På scenen

  Rollestyret adfærd

  Offentlighed

  “Deep backstage”

  Lukket privathed

  Fristed og øvelokale

   

  “Middle region”

  Adfærd med blandede roller af privat og offentlig karakter

   

  “Forward onstage”

  Offentlig og ceremoniel adfærd

  Min tilføjelse

   
   
   
   
   
   

  Mediated lifestage

  Iscenesat og redigeret virkelighed med en forestillet adfærd af privat og offentlig karakter

  Grunden til definitionen lyder iscenesat og redigeret virkelighed med en forestillet adfærd af privat og offentlig karakter bunder i udtalelser fra medvirkende i reality-tv generelt, hvor der oftest berettes om en misinformation om deres sande jeg i deres deltagelse i diverse reality programmer, såsom Robinson Ekspeditionen og Paradise Hotel, der også søger en forestillet backstage. Eksempelvis fortæller en Facebook informant følgende: [Programmet] er meget falsk. Kender flere af dem og som de siger; der er ofte et emne til programmerne, hvor de så skal opstilles i en situation eller lignende for at vise hvad en ung mor kan eller ikke kan (Facebook informant nr. 1, 28 år). Og som en offline kommende ung mor fra Projekt Klar til forældre fortæller: Jeg kender nogle af dem der har været med, og hvad de har været udsat for (…) jeg gider ikke reklamere med mine fejl i fjernsynet, for det er kun de dårlige ting, de [læs: redaktionen] tager frem (feltnote april 2011). Denne form for udtalelser kunne fortsætte, da forskellige hjemmesider rummer mange lignende historier, om de online unge mødre, der ikke mener, deres liv er filmet troværdigt39. De online unge mødres virkelighed som ung mor søges fremstillet på tv som virkeligheden, men ikke alle aspekter er inddraget i programmet, hvilket betyder, at vi ser virkeligheden i redaktionens kontekst, der pointeres i følgende citat: ”Trods kunstigheden i repræsentationen er varemærket ’virkeligheden’; det er den, der trækkes på og søges iscenesat (…) At individer er en del af diskursive forhold med sociale bånd og baggrund, bliver ikke sat i fokus” (Jansen & Lock Jensen, 2003:10). De online unge mødres hverdag på skærmen konstrueres således, at både deres private og offentlige identitet er iscenesat og deres virkelighed er redigeret, hvilket medfører min betegnelse forestillet adfærd af privat og offentlig karakter. Jeg adskiller mig hermed fra Goffman og Meyrowitz ved at tage udgangspunkt i deres virkelighed som værende iscenesat og redigeret af andre end dem selv. Der skal i denne sammenhæng pointeres, at deres begreber ikke forkastes, dog synes de ikke at være tilstrækkelige i netop denne form for undersøgelse, hvor virkeligheden hos online unge mødre er konstruerede brudstykker af deres hverdagsliv (feltnote oktober 2010 + april 2011).

  Scenen med Hannah er et eksempel på den mediated lifestage. Vi ser hende i hjemlige omgivelser med tårer i øjnene. Vi ser et tomt børneværelse. Der forsøges at ligge en dramatisk stemning ind over dette øjeblik, der skal få seeren til at føle, at man er helt inde i Hannahs intime verden, uden vi virkelig er det. Som pointeret ovenfor er denne scene taget ud af en kontekst, idet vi bl.a. ikke har set pædagogens besøg, og kun har set Hannah med hendes datter i de rammer, programmet ‟tillader‟. Det er brudstykker af Hannahs liv i denne præcise medieramme, der definerer hende som ung mor. Dette underbygger min pointering i nødvendigheden af begrebet mediated lifestage, idet Hannahs performance er instrueret og ikke nødvendigvis afspejler hendes naturlige fremtoning, samt fokus ligges på den mulige tvangsfjernelse, og intet andet. Intentionen med begrebet mediated lifestage er ikke at angribe reality genre og dens metoder, men et forsøg på at undersøge, hvad det betyder, når f.eks. unge mødre vælger at deltage i et program, hvor fokus synes at være underholdning og provokation (jf. ”De unge mødre” – hvilken tv-genre er der tale om), samt hvordan denne deltagelse kan identificere dem som mødre. I et tilbageblik på tidligere deltagere fra ”De unge mødre”,40 mødte vi tidligere online unge mødre, der reflekterede over deres liv, da de deltog i programmet. Her blev det bl.a. pointeret af både Kaare Sand og af de tidligere online unge mødre, at de var blevet mere modne og ansvarsfulde i rollen som mor. F.eks. så den tidligere online unge mor, June, et klip, hvor hun røg, mens hun var gravid, og hun fortalte, at hun blev flov over at se det, og over at se, hvor lidt hun passede på sig selv, hvilket ikke gjorde hende til en god rollemodel for hendes søn (feltnote februar 2011). June fortalte videre om det at være en ung mor: ”Det var meget hårdt, og man går glip af en masse ting. Det var også hårdt, fordi man som ung skifter meget mening og har svært ved at finde ud af sig selv. Og midt i alt det er børnene jo. Det er svært at finde ud alt det nye med børn, når man ikke rigtig kan finde ud af sig selv”41. Netop herfor er det vigtigt at arbejde med begrebet mediated lifestage, da de online unge mødre ses i et stage af deres liv, nemlig som ung, hvor der både skal tages stilling til dem selv, et lille barn og et liv i medierne, hvor det (til tider) svære liv fremstilles på godt og ondt. Ved at anvende begrebet mediated lifestage holder jeg mig i god tråd til specialets overordnede analyseperspektiv, Goffmans ramme begreb. I nærværende sammenhæng bliver der undersøgt med hvilke forståelsesrammer ”De unge mødre” ses ud fra, hvilket også kan handle om det lifestage, hvorpå seerne befinder sig i deres eget liv. Den ramme, hvori programmet fremstiller online unge mødres liv, er med til at indramme dem, for derigennem at bestemme hvad vi ser. De synes at vokse ind i vores forestillinger og fordomme, da seerne kun oplever den redigerede virkelighed uden at blive inddraget i de online unge mødres sociale bånd, tilknytning til de offentlige instanser, samt opvækst vilkår – vi ser altså kun en mediated lifestage.

  Når en ung mor som Hannah viser sit liv for åben skærm, har hun implicit sagt ja til, at offentligheden må blande sig og kommentere på hendes liv på godt og ondt. Som psykolog Helene Jansen beskriver i bogen Se, jeg er på – iscenesættelse, identitet og reality-shows, 2003, så har de online unge mødre ”bogstavelig talt sat sig selv på scenen og gjort sig til skue for andre mennesker – sit publikum. At være en person på scenen er at være i et gensidigt forhold mellem den iscenesættende og publikum. Publikum afgør, om den iscenesatte er ægte og værd at se på” (Jansen & Lock Jensen, 2003:10). Denne iscenesættelse synes at give næring til debat og refleksion i det offentlige rum, hvor der tages stilling til det, seeren oplever indenfor den ramme, hvori de online unge mødre optræder. ”De unge mødre” er blevet en form for fælleseje, og befolkningen synes at have ret til en udtrykt mening via diverse webfora, idet reality-tv provokerer og udfordrer seernes moralske dagsorden, der ofte kan medføre en forpligtet eller affektivt opildnet forventning om at ville involvere sig (Lykke Christensen & Jerslev, 2009:21). Jerslev anvender bl.a. betegnelsen følelses-tv, der gør os til vidner af menneskelige dramaer, der berører os på et sådant niveau, at det bliver umuligt at positionere sig som ligeglad (Jerslev, 2004:28). Som Jerslev pointerer, så kan man ”skifte kanal, men man kan ikke være ligeglad” (ibid:28), hvilket mit empiriske materiale synes at bekræfte. Der tages stilling fra seernes side, idet de online unge mødre berører os enten i positiv eller negativ retning, qua Sand TV‟s fremstilling af de online unge mødres mediated lifestage.

  Eksponeringens betydning

  Et vigtigt begreb hos Meyrowitz er hans metaforiske konstruktioner af mediet, som han kalder følgende:

  • Mediet-som-kanal
  • Mediet-som-sprog
  • Mediet-som-miljø

  (Meyrowitz i Mediekultur nr. 26, 1997: 58-63).

  Der vil, i nærværende sammenhæng, blive taget udgangspunkt i Mediet-som-kanal, idet den leverer indhold, hvilket er det første vi reagerer på, når vi bruger medierne, samt er fokus i denne sammenhæng. Det kan være budskabet, som ”De unge mødre” gerne vil sende, nemlig hvordan det er at være ung mor i en dansk kontekst. Dette budskab enten tiltrækkes eller frastødes man af (Meyrowitz i Mediekultur nr. 26, 1997:58). Ifølge Meyrowitz er fjernsynsindhold et ekstremt populært forskningsområde, idet mange mennesker lægger mærke til det budskab, der sendes (se bl.a. Jerslev med Big Brother, 2004 og Povlsen med Beverly Hills, 1999), og den kan indeholde en grundlæggende bekymring for børn og unges asociale adfærdsmønster på baggrund af noget, de har set på tv (Meyrowitz i Mediekultur nr. 26, 1997:58). Medie spørgsmål kan være de mest betydningsfulde for at opnå en forståelse af social forandring (Meyrowitz i Mediekultur nr. 26, 1997:65), hvilket i denne sammenhæng omhandler den sociale forandring, der er sket i opfattelsen af unge mødre generelt set. At unge mødre eksponeres for åben skærm, kombineret med det bredere samfundets reaktioner på mediets budskaber, betyder, at de online unge mødre er blevet en del af flertallets hverdag, og at de offline unge mødre trækkes ind i folks bevidsthed via en form for stereotypisk overførsel fra online til offline unge mødre.

  Der har altid eksisteret unge mødre, men de har ikke været fremstillet på denne måde tidligere. Et eksempel herpå kunne være den autentiske fiktion, Ditte Menneskebarn af Martin Andersen Nexø. Ditte er født udenfor ægteskab, hvorefter hun gemmes væk hos hendes mormor. Hun stammer fra fattige kår, bliver selv en ung mor, hvor det ene barn anbringes i pleje. Hendes kamp mod ‟det bedre borgerskab‟ er lang og træg, og hun bliver stemplet af samfundet som ravnemor, da et af hendes børn stikker af. Denne fortælling, der stammer fra perioden 1917-1921, kunne være en autentisk fortælling, og skildrer dermed, hvad der skete med unge mødre tilbage ved 1.verdenskrig. I dag, grundet den enorme mediedækning i vores informationssamfund, er de offline unge mødre ikke længere en anonym gruppe, der kun er kendt i lokalsamfundet og hos de sociale instanser. De er blevet tydelige i gadebilledet i kraft af eksponeringen i programmet ”De unge mødre”, samt i de sociale medier. Idet rammen er reality-tv har den et underholdende element, og humor er mangfoldig. Humor indeholder flere funktioner – ”en sjov og en alvorlig, en positiv og en negativ, en inkluderende og en ekskluderende” (Lykke Christensen, 2009:65), der alle afhænger af den kontekst, hvori humoren optræder. På bl.a. Facebook og YouTube kan man finde utallige links, kommentarer og klip fra programmet ”De unge mødre”, hvor intentionen er latterliggørelse af de online unge mødre. Nogle af gengangerne er citater fra ”De unge mødre” som eksempelvis: ”Jeg køber aldrig økologisk mad… Ved egentlig ikke, hvad økologi står for. Det smager sikkert også dårligt”. Således proklamerede Christina fra Amager og Christina fra Randers siger i en anden scene: ”Det er jo ikke vores skyld, at jeg er blevet gravid igen. Der har bare været så mange problemer med kommunen, at jeg har glemt at tage mine p-piller”.43 Sådanne udtalelser provokerer befolkningen og styrker fordommen, om at unge mødre er ‟dumme‟, men alligevel mener Kaare Sand, der, som tidligere nævnt, er producer på tv-succesen ”De unge mødre”, at det hører serien til. Han pointerer, at disse kommentarer fra de online unge mødre er med til at gøre serien populær. Kaare Sand fortæller; ”Jeg ville ikke klippe sådan en sætning ud. Når folk siger sjove ting og noget, vi ikke regner med, så er det godt fjernsyn”.44 Kaare Sand erkender, at han ofte prioriterer klip, hvor de unge mødre siger dumme ting: ”Ja, det gør vi, og det er rigtig tarveligt. Men det er fandme også sjovt. Og sådan er gamet en gang imellem. (…) Her får de sagt noget rigtig dumt, og det bekræfter fordommen om, at unge mødre er dumme. Men det er nu ikke kun derfor, vi har taget den med. Det er også fordi, det faktisk bare er enormt sjov”.

  Men opfatter alle det som enormt sjovt? I mine interviews med offline unge mødre fra den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟ fortæller de, at de selv grinede af ”De unge mødre” før de selv blev mødre. Herefter er historien dog en anden. De offline unge mødre mener stadig, at de online unge mødre i programmet er til grin, men nu påvirker det pludselig den offline unge mor i hendes eget liv. De oplever blikke på gaden, tilråbes og sammenlignes med de online unge mødre fra ”De unge mødre” (feltnote april 2011). De offline unge mødre tilskriver megen af den negative opmærksom programmet ”De unge mødre”, og det synes at være med god grund. Programmet har kørt i fem år, og omtalen er stigende med årene. Mennesker, der knap kender til serien, har på en eller anden måde hørt om det, og det er som regel med den negative og latterliggørende tone. Jeg erfarer det også i frokostpausen på min specialeplads, hvor vi ofte taler om vores specialer, og her møder jeg også den negative tone omkring programmet, og alle kender til en eller anden episode, hvor en online ung mor har sagt eller gjort noget, der ‟faldt udenfor normen‟. De online unge mødre falder udenfor rammen af, hvad der i samfundet opfattes som værende det ‟normale‟, og dette har en betydning, når deres liv fremstilles på tv. Fordomme holdes altså i live, og disse kan have større indflydelse på afgørende aspekter i unge mødres liv – både på og uden for skærmen.

  En af de offline unge mødre i Projekt Ung Mor fortæller, hvordan hun altid sørger for, at hun og hendes barn ser pæne ud, når de går ud. Hun er bange for, at folk vil sætte hende i bås med ”De unge mødre”, hvis de ikke ser præsentable ud (feltnote oktober 2010). Der er også tale om negativ respons, når de offline unge mødre fra Projekt Ung Mor ansøger om jobs. En af de offline unge mødre fra Projekt Ung Mor, fortæller, at hun er bange for, at de blot læser hun er ung mor, og derefter lægges hun i nej-bunken. Hun fortæller det således:

  For hvert nederlag man får, så bliver det bare sværere og sværere…og jeg tænker, hvorfor kommer jeg ikke til samtale, jeg har haft et arbejde, hvor de kun var positive over mig og været så glade for mig deroppe og…jeg har altid passet mit arbejde…og så forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke bliver kaldt ind…der synes jeg den er der igen, den der fordom…hvad er en ung mor egentlig taget…hvad er hun for en… (feltnote oktober 2010).
  [quote]

  De offline unge mødre er enige om, at ”De unge mødre” har stor betydning for, hvordan en ung mor opfattes, og at det derfor kan være svært f.eks. at søge et job. De tager afstand til nogle af de online unge mødre fra ”De unge mødre”, men også til måden, hvorpå programmet fremstiller de online unge mødre.

  Jeg tror helt ærligt at de vælger de dummeste af de dummeste…jeg tror det er derfor folk ser ned på unge mødre, fordi de ser det der program der, og så ser de en dum…med et stort ansvar som hun ikke kan klare…sådan er det jo ikke med alle. Jeg føler at det er det man bliver dømt på…at det der program det kører (feltnote oktober 2010). Her er det vigtigt at understrege, at tendensen i mit empiriske materiale peger mod en afstandstagen fra programmet ”De unge mødre” i lige så høj grad som, der ligges en distance til de online unge mødre, idet rigtig mange ser programmet, men ikke selv vil deltage, da de ikke bryder sig om den måde, hvorpå de online unge mødre udstilles. Eksempelvis blev der på ”De unge mødre”s Facebook fanside spurgt således: ”Hvor mange unge mødre er der herinde? Hvornår fik I jeres første barn? Ville I selv have deltaget i et program som De Unge Mødre?” Hertil svarede 36 offline unge mødre, at de ikke ville deltage i programmet, hvor kun én svarede, at det ville hun gerne, hvis hun fik tilbuddet. Hos mange af ‟nej-takkerne‟ fremgik det bl.a., at de ikke ville på forsiden, at deres liv ikke skulle udstilles og at de ikke ville fremstilles som dumme mødre, når livet til tider var svært med et lille barn (feltnote april 2011). Denne angst for at blive fremstillet som en dum mor, synes at være vokset sammen med antallet af sæsoner. Mine informanter fortæller også, at de ville overveje det i programmets begyndelse, men ikke i dag, da de føler, der er megen mediedækning og offentlig debat, hvor de online unge mødre i programmet hænges ud (feltnote oktober 2010 og april 2011).

  Når programmet iscenesætter og redigerer de online unge mødres hverdagsliv på denne måde, kan de blive udsat for en eksponering, der kan virke voldsom, og ifølge læge og samfundsdebattør Vibeke Manniche, er de online unge mødre i programmet ikke psykisk rustet til dette. Hun mener, at ”De unge mødre” er, for at citere hende korrekt, et rigtigt trælst program, der ikke bidrager med noget godt, men derimod udstiller unge svage piger i den ramme, som Manniche betegner, som et freakshow46. Det pointeres af Manniche, at det ikke er de online unge mødre, hun anklager, men programmet ”De unge mødre”.47 Eksponeringen opleves endvidere som voldsom, når f.eks. Ekstrabladets hjemmeside den 13.marts 2011, bringer denne overskrift; ”Tv-stjerne fik tvangsfjernet nyfødt barn”, og selvom ordet tv-stjerne indgår i overskriften, henvises her til en online ung mor fra programmet. Denne artikel er blevet hævet til en anden status, da ordet tv-stjerne inddrages som definition på, hvad læseren har i vente, hvilket synes at henlede opmærksomheden på den type sladder, der primært omhandler ‟celebrities fra Hollywood‟. Sådanne eksponeringer af de online unge mødre er, ifølge Socialminister Benedikte Kiær og Manniche, bekymrende, idet tragiske familiehændelser hænges ud i offentligheden, og ifølge mit empiriske materiale, bliver denne hængen ud ofte set på med morskab og latterliggørelse (feltnote oktober og november 2010 + april 2011).

  At se ”De unge mødre” i morskabens tegn

  Ved den form for reality tv, der i dag produceres, argumenterer Lykke Christensen for; ”dels at det er humorens negative, eller rettere udgrænsende aspekter, der er blevet dyrket og udnyttet i de seneste år, dels at selve medieringen har bidraget til at gøre det muligt at grine af noget, som ellers ikke er ’tilladt’ at grine af” (Lykke Christensen, 2009:66). Programmet ”De unge mødre” synes at danne et sådant rum, hvor vi griner af de online unge mødre, hvilket man aldrig ville gøre i en face-to-face interaktion. En række af mine Facebook informanter ser ”De unge mødre” netop ud fra den tese, at de bliver underholdt. Som nedenstående eksempler viser, spænder det over morskab omkring de online unge mødres manglende evne til håndtering af deres børn, til det gode grin over aftenens episode i frokostpausen den efterfølgende dag.

  [quote] Det uhyggelige er at jeg finder det sjovt og fryder mig over deres manglende evner til at tage sig af deres børn. Jeg synes det er synd at pigerne/mødrene lader sig udstille for “15 minutes of fame” (Facebook informant nr.5, 20 år).
  
  Jeg synes, det er sjovt, der kommer nogle naive og grineren kommentarer (Facebook informant nr. 13, 35 år).
  
  Jeg ser det, fordi det er underholdende og kræver ikke den store tankevirksomhed. Ser det når jeg skal slappe af. Når jeg ser det tænker jeg ofte at det er et “hjernedød” intetsigende program, men det fanger mig alligevel. Tror det er underholdende at se hvor “dumme” pigerne er (Facebook informant nr. 20, 25 år).
  
  Jeg ser det også fordi vi taler om det i vores frokost pause. Vi taler om, at mødrene i programmet er helt til grin, og vi diskuterer de forskellige hændelser, der blev vist aftenen før. Vi kan ikke lade vær at skraldgrine nogle gange – f.eks. Majas mor, der vil købe en bil til 90.000 kr. selvom hun ingen penge har – det er da for sjovt (Facebook informant nr. 28, 33 år).
  

  Facebook informant nr. 28 bruger ”De unge mødre” både som underholdning, men lige så meget, for at kunne snakke med den efterfølgende dag. Programmet danner altså basis for et fællesskab, hvor der grines af andre. Jerslev konkluderer, på baggrund af hendes undersøgelse omhandlende gymnasieelevers holdning til reality-showet Big Brother (Jerslev, 2004), at de unge oplever en ny form for fællesskab via lystig snak og diskussioner omkring Big Brother. En del ser programmet for ikke at gå glip af noget, så de kan snakke med dagen efter. Programmet har altså en ”social funktion” (Jerslev, 2004:164). Denne sociale funktion erfarer jeg også foregår i de webfora48, jeg har ‟besøgt‟ gennem min feltvandring. Her logger brugerne ind hver dag for at diskutere ”De unge mødre”, og flere afslutter dagens diskussion med ”glæder mig allerede til i morgen”. De kender ikke hinanden privat (måske gør nogen af dem), men de har et fælles udgangspunkt – de er selv mødre, samt de ser ”De unge mødre”. I kulturforsker Anne Scott Sørensens undersøgelser af (we)blogs som formidlingsform, rejser hun også spørgsmålet om ”forholdet mellem det private, det offentlige og forskellige former for sociale fællesskaber” (Sørensen, 2006:549), hvilket harmonerer med specialets betoning af andre former for fællesskaber, end ‟blot‟ i den sociale interaktion. Bekendt med Scott Sørensens blik på den intime blog (Sørensen, 2009), synes det relevant at drage en parallel til de webfora, som brugerne både anvender til at diskutere ”De unge mødre”, samt til at fortælle om eget liv. Eksempelvis anvendes ungmor.dk også til at snakke om egne problemstillinger som mor, og der indhentes råd fra andre. Brugerne har etableret et socialt fællesskab gennem deres fælles interesse for ”De unge mødre”, og enkelte skriver små anekdoter fra deres eget hverdagsliv, som der kommenteres på af andre. De debatterer, som sad de sammen, og i deres diskussioner går bølgerne nogle gange højt, hvis de ikke er enige i rosen eller risen af de online unge mødre. Brugerne benytter sig også af de online unge mødres fansider på Facebook, hvor de online unge mødre svarer på spørgsmål, samt oplader billeder af dem selv og deres børn. Det virker som om brugerne opnår en følelse af, at de kender de unge mødre fra programmet, da de anvender næsten venskabelige udmeldinger om de online unge mødres hverdagsliv. De bruger ord som ’jeg holder så meget af hende’, ’hun er bare så sød’ og ’hun er en super mor’ (feltnote januar 2011). Ord, som man skulle mene, kun var berettiget, hvis man kendte personen, men der interageres i det moderne medie på en sådan måde, at vi føler en ‟relation‟ til f.eks. et reality programs unge mødre50, hvilket synes at tendere mod det forhold Scott Sørensen beskriver, at der opstår mellem bloggeren og dens trofaste læsere (Scott Sørensen, 2009:206).

  Tilbage til diskussionen, hvad vi egentlig griner af, når vi ser ”De unge mødre”. Mine Facebook informanters udtalelser peger på, at vi griner af de online unge mødres dumhed og uvidenhed. Vi griner af de ting, de siger og gør. Vi griner af deres beslutninger. Vi griner af forskelligheden mellem ‟os og dem‟, hvor vores primær rammer, som Goffman opererer med, har afgørende betydning for forståelsen af os og dem. Lykke Christensen pointerer et vigtigt perspektiv ved at se ”De unge mødre” i morskabens tegn i følgende citat: ”Ud fra et etisk perspektiv kan humor få problematiske konsekvenser, da den nemt kan slå over i latterliggørelse og hån. (…) Humoren varetager altså på ét niveau en social vigtig in- og ekskluderende funktion, samtidig med at den på et andet, moralsk-normativt niveau kan varetage fx uacceptabelt udstødende funktioner og derfor tjene socialt set kedelige formål (Lykke Christensen, 2009:65-66). Denne etiske problematik synes at gøre sig gældende i forhold til de online unge mødres ‟møde‟ med seerne. Humor og latterliggørelse kan i denne forbindelse bidrage til, at online unge mødre, og dermed også offline unge mødre, oplever en kløft mellem dem og samfundet, at de bliver set på med hån og forargelse. Ifølge redaktionschefen Tinnus Sørensen skal vi grine med de online unge mødre, og ikke af dem, men erfaringen i min feltvandring viser det modsatte. Dette bevirker, at humoren tjener et socialt kedeligt formål, som Lykke Christensen udtrykker det i ovenstående citat. Dette kan ses som en negativ konsekvens af sådant et program og det rejser spørgsmålet, hvad programmet byder ind med – hvilken gavn har unge mødre af, at programmet vil vise, hvad det vil sige at være ung mor, når størstedelen af samfundet ser ned på unge mødre i kraft af programmet? Igen henvises der til den nye medietendens, der tager almindelige menneskelige problemstillinger, og udstiller dem i form af medieret humor, hvor der ses ned på ”de socialt laveste samfundslag” (Lykke Christensen, 2009:72). En Facebook informant bekræfter dette: Desuden tror jeg også at rigtig mange ”voksne” ser programmet, så de kan sidde og grine lidt og samtidig være lidt hånende overfor de her total ”dumme tøser” der da ikke aner en skid om at være mor!!! (Facebook informant nr. 18, 34 år). Når ”De unge mødre” undersøges ud fra forståelsen mediated lifestage, er dette endnu et eksempel på, hvordan programmet skaber en generel opfattelse af de online unge mødre som værende ‟dumme‟ og uansvarlige – ikke bare i en periode i deres liv, men som den person de er. Som Goffman udtrykker det: ”Når man først påtager sig et selvbillede og udtrykker det gennem ansigtet, forventes man at leve op til det” (Goffman, 2004:43). Goffman beskæftiger sig med humor og latter i tilknytning til begrebet ‟pinlighed‟ (Goffman, 2004:122), og Lykke Christensen beskriver, at disse ‟pinligheder‟, der skildres i form af medieret tv-humor, paradoksalt nok, opleves både som grænseoverskridende og provokerende, men også som afslappende underholdning, hvilket bevirker, at ”humorens sociale og moralske funktioner kommer under fornyet fokus” (Lykke Christensen, 2009:68). I Goffmans perspektiv opretholder ‟pinlighed‟ som social mekanisme hverdagslivets moralske orden (Goffman, 2004:123). Som tidligere beskrevet er Goffmans udgangspunkt, at mennesker lever i en verden præget af sociale interaktioner, hvor individet møder face-to-face kontakten, og her fremstår Goffmans begreb face work (ansigtsarbejdet) som det centrale. Med ansigtsarbejdet mener Goffman den anstrengelse, der ligger i tilblivelsen og opretholdelsen, men også en mulig nedbrydning af ens ‟ansigt‟ udadtil (Goffman, 2004:39). På samme måde som man kan opretholde positiv social værdi i et givent socialt møde, altså besidde et ‟ansigt‟, kan den valgte linje være skæv i forhold til den forventede udfyldelse af en given rolle, hvilket kan medføre et ‟forkert ansigt‟ (Goffman, 2004:41). Når opretholdelsen af det selvbillede, de online unge mødre er følelsesmæssigt knyttet til, ikke anerkendes af (nogle) af seerne, kan dette resultere i oplevelsen af at ‟tabe ansigt‟, hvilket sædvanligvis opleves som pinligt og flovt (Goffman, 2004:42). Denne oplevelse er aktuel for nogle af de online unge mødre, hvilket har betydet, at enkelte har bakket ud af programmet. De online unge mødre mener ikke, at de fremstilles som dem selv, og vil ikke have, at omverden skal tro på, hvordan programmet vælger at vise deres hverdag. Dette betyder endvidere, at mange online unge mødre har et stort behov for at opstille til diverse interviews for at understrege, at de ikke er sådan, som programmet viser. De vil gerne fortælle, at de er gode piger og mødre, samt kan tage vare på deres børn (feltnote april 2011). En af de offline unge mødre fortalte, at hun kendte en, der havde politianmeldt programmet, da hun ikke ville være med, men redaktionen ville ikke lade hende være, idet de mente, at her var der en god historie (feltnote oktober 2010). Hvad denne ‟gode historie‟ indebærer opfattes forskelligt af de online unge mødre og redaktionen. De online unge mødre vil gerne vise, at de rummer ressourcer, men det synes at være en fælles forståelse, at det ikke er det, programmet vil vise – på trods af, at det er redaktionschefens intention (feltnote november 2010).

  En anden offline ung mor fortalte mig, at hun havde søgt om optagelse og hun fik besøg af kamera-mænd, der skulle lave en prøvefilmning. De ville have, at hun skulle sige bestemte ting til hendes kæreste og fortælle til skærmen, hvorfor de skændtes. Hun ville ikke udstille deres forhold på den måde, men det var redaktionens ‟ordre‟ (feltnote oktober 2010). Dette betød, at hun meldte fra igen, da hun synes, at det var redaktionen, der dikterede, hvad hun skulle snakke om, og hvordan hun skulle udtrykke sig. Redaktionen har gentagne gange opsøgt hende for at have hende med i programmet, men uden held (feltnote oktober 2010). Ovenstående eksempler viser vigtigheden i at anvende begrebet mediated lifestage, da de online unge mødre ikke føler sig forstået i den ramme, hvori deres liv fremstilles, og netop denne ramme synes at forme seernes opfattelse af de online unge mødre, og samfundets generelle opfattelse af unge mødre som en fælles kategori.

  Hvad handler dette om – er det de online unge mødre, der ikke vil have ‟deres virkelige historie‟ ud og programmet, der virkelig vil vise hvad der foregår, eller har de online unge mødre ret i den negative fremstilling og programmet, der kun vil vise en bestemt side af det at være ung mor?51 Tinnus Sørensen fortæller, at de vil vise nogle sider af at være ung mor, de vil bl.a. vise det sjove – vi skal grine med dem, men griner alligevel af dem, siger Tinnus Sørensen – det der sælger er forargelse over rygning, uvished omkring barnets far osv., samt de online unge mødres dagligdags problemer og sejre (feltnote november 2010). Deres etiske overvejelser i udarbejdelsen af ”De unge mødre” omhandler, ifølge Tinnus Sørensen, bl.a. at programmet ikke fortæller, hvis de online unge mødre får en abort. Dette ville gøre mere skade end gavn for de online unge mødre, idet hun oplever en stærk modvillighed omkring abort i dagens Danmark (feltnote november 2010). Hun fortæller videre, at mange unge piger vælger barnet frem for en abort, da ”det er det rigtige at gøre”. Samfundet udstikker normerne ”rigtigt og forkert”, hvilke de online unge mødre tager til sig, og søger at leve efter dem (feltnote november 2010). Alligevel bliver der gjort grin med de online unge mødre. De forsøger at gøre det rigtige i forhold til samfundets normsæt, dog griner selvsamme befolkning af dem, hvilket især kommer til udtryk på f.eks. Facebook, hvor der er oprettet tråde med overskriften ’Er det tilfældigt at De unge mødre forkortes D.U.M? og Brug kondom, så vi slipper for flere afsnit af De unge mødre. Disse tråde har flere fans end f.eks. ”De unge mødre” officielle Facebook fanside.

  På Youtube.com52 er der lavet en parodi over ”De unge mødre”, der hedder ‟De onde mødre‟, der er set utallige gange. Denne tendens synes at resultere i, at offline unge mødre bliver placeret i samme kategori, som de online unge mødre, man latterliggør. Dette kom meget til udtryk via mine interviews med offline unge mødre i den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟. De fortalte, hvordan de føler, at de bliver set ned på, når de kommer gående som gravid eller med barnevogn. Enkelte af dem er blevet råbt efter med negativ tone, mens andre hånligt er blevet adspurgt, om de så skal medvirke i ”De unge mødre” (feltnote oktober 2010). Hermed ikke sagt at offline unge mødre kun latterliggøres pga. ”De unge mødre”, men som nærværende analyse har påpeget, synes der at være et sammenhæng.

  I Politikens kronik den 5.november 2010, sammenlignes reality tv med gabestok tv: ”Fra cirka 1400-tallet til 1800-tallet anvendte man i Danmark strafferedskabet gabestokken. Gabestokken bestod normalt af en pal (’stokken’) og en lænke til et halsjern, anbragt et offentligt og befærdet sted, for eksempel torvet eller foran kirken (…) Straffen bestod i den offentlige ydmygelse af overtræderen, ikke mindst udsættelsen for pøbelens latterliggørelse og forhånelser. Derfor lever gabestokken videre i sproget – som folkelig betegnelse for udlevering til almen spot og spe. Gabestokken blev brugt imod adfærd, der var fornærmende, grov eller vulgær – som et påbud eller forbud mod folk, som havde gjort sig bemærket på. På denne måde kunne man afstraffe de folk, der førte sig for meget frem, offentligt, nøjagtig ligesom det i dag gøres på de bredest dækkende tv-kanaler, når nogle individer fører sig for meget frem – i dag gøres dette dog i højere grad gennem emotionel vold end gennem fysisk”.53 Denne sammenligning mellem reality tv og gabestok tv finder jeg relevant at inddrage i denne sammenhæng, idet det synes at indramme ovenstående analyses argumentation for en latterliggørelse, stigmatisering og forhånelse af ”De unge mødre” på diverse sociale medier. Pointen er, at vi forarges, men alligevel kan læne os tilfredse tilbage i sofaen, da deltagerne selv har valgt at stille op, men der spørges samtidig til i kronikken, om det er på tide, at vi opretholder en anstændig samfundsmæssig moral og påtager os vores pædagogiske formynderrolle overfor disse ‟stakler‟, der gang på gang bliver udstillet i de forskellige gabestokke programmer. Lignende spørgsmål finder jeg også på ”De unge mødre” fanside på Facebook, hvor de personer, der synes godt om ”De unge mødre” er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved Sand TV‟s fremstilling af de online unge mødre i programmet.54 Dette er især efter at en ung mor har fået tvangsfjernet hendes barn, samt en anden ung mor er blevet hasteindkaldt af kommunen i håbet om en frivillig anbringelse af barnet til aflastningsfamilie pga. følelsesmæssigt omsorgssvigt (jf. scenen om Hannah i nærværende analyse).

  Afrunding på En medieret udgave af virkeligheden

  Denne analyse havde to hovedformål, hvor intentionen var, dels at argumentere for behovet for et nyt begreb til anskuelsen af programmet ”De unge mødre”, samt måden, hvorpå online unge mødres liv fremstilles, og dels at analysere, hvilken betydning eksponeringen får for de offline unge mødre.

  For en præcision af det studerede fænomen, synes mit begreb mediated lifestage at være et anvendeligt udgangspunkt. Hermed forkastes hverken Goffmans front og backstage, eller Meyrowitz‟ middleregion, da deres begreber er anvendelige i utallige sammenhænge, blot ikke i denne præcise undersøgelse, da programmet ”De unge mødre” omhandler online unge mødre i en iscenesat og fremstillet ramme, der hverken synes at kalde på studiet af privat eller offentligsfære, eller en kombination af samme. Med begrebet mediated lifestage kan denne form for fremstilling anskues i forhold til de forskellige primærrammer, hvori programmet opfattes, samt der kan bidrages til en tydelighed omhandlende de betydninger denne fremstilling kan medføre.

  I henhold til det empiriske materiale, sker der altså en negativ stereotypisk kategorisering af at være ung mor, hvor de online unge mødres kontekst påvirker offline unge mødres hverdagsliv. Uagtet redaktionens intentioner, synes programmet ”De unge mødre” at afføde en negativ konsekvens for unge mødre generelt set i kraft af den eksponering, programmet og de sociale medier generer. Det er desuden blevet pointeret, at det er programmet ”De unge mødre”, der kritiseres af f.eks. Manniche, og ikke de online unge mødre, hvilket harmonerer med behovet for begrebet mediated lifestage til en undersøgelse af denne karakter.

  Ud fra ovenstående analyse, bliver det hermed relevant at ‟hæve‟ blikket og anskue felten ‟ovenfra‟ for at undersøge, hvorledes unge mødre kategoriseres ud fra en samfundsmæssig forståelsesramme.

  Kapitel 6: Kategoriseringens magt

  Indledning

  Nærværende analyse vil hæve blikket til makroniveau, og har til formål at diskutere, hvorfor det kan fremføres, at unge mødre udgør et socialt problem i vores, for at låne Giddens‟ udtryk, ‟moderne samfund‟ (Giddens, 1994).

  Denne analyse struktureres på følgende måde: Berger og Luckmann betragter vores levede virkelighed som samfundsskabt, hvilket er i god tråd med min egen opfattelse af fænomener som sociale konstruktioner. Det er ud fra den betragtning, derfor nærliggende at ligge mig op ad deres tilgang i forståelsen af samfundet og dets individer, som gensidige medskabere i konstruktionen af et socialt problem. Indledningsvis vil det blive diskuteret, hvad og hvem, der definerer et fænomen, som værende et socialt problem. Derefter vil begreberne stigmatisering og social afvigelse udfoldes for derigennem at problematisere effekten af programmet ”De unge mødre” i de online og offline unge mødres hverdagsliv.

  Hvad er et socialt problem?

  For mere end 60 år siden, svarede de amerikanske sociologer Fuller og Myers meget direkte på dette spørgsmål, og beskrev et socialt problem som værende ”hvad folk tror de er” (Fuller & Myers, 1941:320). Deres tilgang til en undersøgelse af sociale problemer er af konstruktivistisk karakter, idet det er gennem borgernes bevidste sociale praksis, at et socialt problem skabes (Bundesen, 2006:12). Bundesen uddyber, at det er samfundets fremherskende værdier og normer, der er rammesættende for de ‟normale‟ adfærdsformer (Bundesen, 2006:13). Dette betyder, at udpegningen af forhold som sociale problemer foregår gennem, hvad Bundesen beskriver som; ”interesse- og værdikampe mellem borgerne om, hvad der bør betragtes som sådan” (Bundesen, 2006:13). Problemer bliver konstrueret eller defineret i den sociale proces, hvor selve tilblivelsesprocessen mellem ‟hvordan‟ og ‟hvorfor‟ er i fokus. De sociale forhold, og dermed sociale problemer, opfattes som noget, der bliver til gennem en intentionel menneskelig praksis (Bundesen, 2006:13).

  Nærværende speciale definerer et socialt problem, som et socialt konstrueret fænomen, idet det indbefatter en social afvigelse fra samfundets værdisatte regler og normer. Denne afvigelse af social karakter er dog foranderlig, og kan ændre sig over tid, idet vores opfattelse af et socialt problem eller social afvigelse ikke er konstant. For at blive i specialets tråd, så blev eksempelvis unge mødre ikke betragtet som ualmindeligt eller socialt bekymrende for generationer tilbage, idet gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 23.1 år i 1960. Som illustreret i nedenstående graf55, ser vi en konstant stigende tendens frem til år 2008, hvor gennemsnitalderen for førstegangsfødende er 29 år.

  UNICEF påpeger, at det var mere normalt og ønskværdigt at være en ung mor før i tiden, hvor normen ser anderledes ud idag: ”Teenageparenthood has come to be regarded as a significant disadvantage in a world which increasingly demands an extended education, and in which delayed childbearing, smaller families, two-income households, and careers for women are increasingly becoming the norm.” (UNICEF 2001:5-6). Samfundets udvikling sætter altså rammen for, hvad der bliver betragtet for værende ‟det normale‟, og derigennem konstrueres det socialt afvigende, der ofte udmønter sig i et socialt problem.

  Følgende citat er derfor af afgørende karakter for forståelsen og definitionen af det sociale problem:

  ”I denne bestemmelse af noget, som et socialt problem, indgår der således tre sammenhængende forhold. Først er der et givet fænomen, der af bestemte aktører udnævnes som uønsket. Aktørernes muligheder for at vinde tilslutning til deres opfattelse afhænger af den gældende samfundsmæssige konteksts værdier, normer og magtforhold” (Bundesen, 2006:24).
  

  Antropologers, såsom min egen pædagogisk antropologiske, bestræbelse på at begribe og redegøre for, hvordan bestemte samfundsmodeller former vores forståelse af problemer og praksisser i verdenen, tenderer mod en lighed med ”tilsvarende forskningsdagsordner i de tilgrænsende fag, såsom sociolog, forvaltning, cultural studies osv., som Armstrong 1995, Rose 1992, 2002, Andersen 2003 og Franklin et al. 2000” (Jöhncke m.fl. 2003:386). Min pædagogisk antropologiske intention er at vise, hvorledes mit empiriske materiale kan undersøges således, at det peger mod en ”mere nuanceret og bredere empirisk funderet beskrivelse af, hvordan dominerende virkelighedsbilleder skabes og ændres i praksis” (Jöhncke m.fl. 2004:386). Grundet heraf, synes det relevant med en analyse og diskussion af de aspekter, der kan have en medvirkende faktor i skabelsen af sociale kategorier.

  Unge mødre som socialt problem

  “Contemporary policy discourses on teenage pregnancy are historically and culturally constructed. It is the social context in which teenage motherhood takes place that makes the phenomenon problematic” (Daguerre & Nativel, 2006:2).

  Ovenstående citat understøtter nærværende speciales argumentation, at det ikke er fænomenet i sig selv, der er problematisk, men den historiske og kulturelle kontekst, hvori unge mødre befinder sig. Man kan ud fra den betragtning sige, at det at være ung mor gradvist bliver et socialt problem, i takt med, at de bagvedliggende normer ændrer sig. I det danske samfund udgør unge mødre en enklave, men i kraft af programmet ”De unge mødre”, synes der at være et øget fokus på unge mødre generelt. I følge Danmarks Statistik var der 4.135 unge mødre56 i Danmark i 2009.

  Programmet ”De unge mødre” kan, som diskuteret i forrige analyse, medvirke til en problemkonstruktion af fænomenet unge mødre, men fagfolk, der arbejder med og forsker i unge mødre, har også en afgørende betydning for definitionen af unge mødres position i et samfund. Da definitionen af et socialt problem afhænger af menneskers handlinger og forståelser, er et socialt problem mere end Fuller og Myers‟ definition ‟‟hvad folk tror det er‟‟ og mere, som Manning udtrykker det; ”hvad magtfulde og indflydelsesrige grupper og personer ’’mener de er’’ ” (Manning, 1987:11 i Bundesen, 2006:14). Dette ses bl.a. i en forskningsoversigt fra Social Forsknings Instituttet58, der bærer titlen Unges sociale problemer, der har inkluderet Unge mødre blandt deres 13 emner, der defineres som et socialt problem. Den indeholder en forskningsoversigt over de danske forskere, der har unge mødre som fokus, hvor bl.a. Christoffersen er iblandt. Han står for den kvantitative undersøgelse om forekomsten af unge mødre og teenagegraviditeter (Christoffersen 2003b). Derudover har Pedersen & Elmer (1999), Kristiansen (1999) og Hoppe (2004) fokus på evalueringen af indsatser overfor unge mødre, hvor Hoppe beskæftiger med unge mødre som ressourcegruppe, og de tre andre med tidlige indsatser hos unge mødre. I en nordisk kontekst er der lavet undersøgelser af unge mødre af bl.a. Anne Daguerre og Corinne Nativel i deres bog When Children become parents – welfare state responses to teenage pregnancy fra 2006. Disse indflydelsesrige grupper, eller personer, kan ikke alene definere det sociale problem, men de kan, igennem deres udtalelser, spille en afgørende rolle for samfundets opfattelse af unge mødre, som et forhold af sociale problemer, der betragtes som en uønsket adfærdsform og hvilket, der bør gøres noget ved (Bundesen, 2006, Halvorsen 2002).

  Sociale foranstaltninger, såsom Mødrehjælpen, Alexandra-kollegiet og andre politiske incitamenter overfor gruppen af unge mødre, kan ligeledes identificere grupper som sociale problemer, idet de henleder fokus på de givne problemstillinger, gruppen eller individet måtte have, og deres formål er at ændre de unge mødres sårbare situation til et mere ressourcestærkt udgangspunkt. Hvem eller hvad, der definerer konstruktionen af et socialt problem, afhænger af hvordan magten er fordelt i det givne samfund. Definitionsmagten kan i hovedtræk siges at tilhøre de ikke-marginaliserede grupper, og kan dermed betyde, at med magten følger evnen til at definere det normale og udgrænse det unormale (Mosgaard, 2005:4). Christoffersens valg af tilgang til en problemstilling, besidder f.eks. en stor ‟magt‟ i forhold til politiske beslutningsprocesser overfor en bestemt gruppe, samt for mediernes bevågenhed og fremstilling. Hans undersøgelser fra bl.a. 2003 har sat fokus på, hvorfor teenagere bliver gravide og hvem der vælger abort. Hans undersøgelse konkluderer bl.a.:

  ”Faktorer som social, økonomisk og uddannelsesmæssig baggrund spiller en stor rolle i forhold til, hvem der bliver gravide – og hvem der får en abort. Piger fra hjem med dårlig økonomi, lav uddannelse og sociale problemer har højere risiko for at blive gravide og lavere sandsynlighed for at vælge abort herefter. Det viser sig, at jo bedre økonomisk og uddannelsesmæssig baggrund, jo større er sandsynlighed for, at pigen vælger en abort. Det vil sige, at de piger, der bliver teenage-mødre, som udgangspunkt er dårligere stillet. Undersøgelsen viser da også, at teenagepiger, der har været udsat for misbrug, forsømmelse og været fjernet fra hjemmet, har høj risiko for at starte deres egen familie på et tidligt tidspunkt”.
  

  I min Facebook undersøgelse svarer en informant istemmende med Christoffersen:
  I forbindelse med mit job [læs: efterskole lærer], har jeg flere gange oplevet, at en af mine elever er blevet gravid. De bedst begavede med de fleste ressourcer vælger en abort. Kun de dårligst begavede eller social svageste har hidtil valgt at beholde barnet (Facebook informant nr. 24, 32 år).

  Mødrehjælpen synes også at være enig i Christoffersens undersøgelse, men tilføjer, at mange af pigerne er meget motiveret for at skabe en ændring i deres liv efter de har fået et barn. De skriver; ”Det er sårbare unge kvinder med mange svigt bag sig, men samtidig unge kvinder, der er motiveret for at skabe ændringer i deres liv. Det er unge kvinder, der i mange andre sammenhænge sandsynligvis ville blive kaldt ’’ressourcesvage’’, men som i virkeligheden har ressourcer, som de ikke har haft mulighed for at udfolde og bruge konstruktivt” (Mødrehjælpen, 2001:23).

  Specialet omhandler netop disse unge mødre, der, ofte inden graviditeten, er defineret som piger med ’sociale problemer’ i kraft af vold i hjemmet, indlæggelse på psykiatrisk afdeling, barn af ung m.m. Der findes, ifølge Christoffersen, forskellige familietyper, hvor graden af familiens ressourcer varierer meget (Christoffersen, 2003a:16). Hvis andre sociale problematikker også spiller ind i den ressourcesvage familie, kan denne være særlig sårbar (Christoffersen, 2003a:17). Christoffersen påpeger, at tidligt moderskab er et eksempel på sådanne sårbare og ressourcekrævende familiesituationer (Christoffersen 2003a:17, 2003b). Disse familieforhold er dog ikke kendt af offentligheden, men af de offentlige instanser, hvilket betyder, at samfundets første møde med den unge mor ikke omhandler hendes baggrund, men hendes nye titel som mor. Dog synes det at ligge implicit i en stor del af befolkningens syn på den unge mor, at hun har haft en opvækst præget af sociale problemer, hvilket medfører en større risiko for, at hun stemples som inkompetent og uansvarlig i rollen som mor. Unge mødre synes først at blive stemplet af samfundet, som værende et socialt problem, den dag de vælger at få barnet. Herefter kan deres sociale baggrund dukke op, og samfundet kan reagere på dette ved at fastlåse dem i kategorien, og dermed bekræftes i antagelsen om, at unge mødre udgør et socialt problem. Disse reaktioner kan opstå på baggrund af episoderne i ”De unge mødre”, hvor de online unge mødres problemstillinger varierer meget, men f.eks. i afsnit 308, der blev vist den 23.marts 2011, sidder en online ung mor, og kigger tilbage på hendes egen barndom, hvor hun selv blev tvangsfjernet. Den online unge mor fik tvangsfjernet hendes egen lille pige blot 4 timer efter fødslen, og reaktionerne, på eksempelvis Facebook, består meget af en forventning om det måtte ske (feltnote marts 2011). Især fordi vi har fulgt den unge mor og hendes kæreste i kampen mod det beskidte hjem, der har gjort kommunen bekymret om deres forælderevne (feltnote marts 2011).

  Der er færre unge mødre i dag end tilbage i 198560, men det understreges, at behovet for hjælp er stigende. Denne hjælp består bl.a. af støtte og rådgivning i rollen som mor, samt en opbakning til at uddanne sig (Søndagsavisen, den 10.-12.september 2010). Kira West, der er politisk konsulent hos Mødrehjælpen, udtaler til Søndagsavisen: ”Tidligere var det mere normalt at få barn i en tidlig alder. Faldet i antallet af unge mødre afspejler en generel udvikling, hvor mødrenes gennemsnitlige fødealder har været stigende, samtidig med at flere og flere kvinder får sig en uddannelse. Tilbage har vi nu de unge mødre, der er socialt udsatte og som slås med store problemer”.

  Forskere ved CEBR – Centre for Economic and Business Research – ved Copenhagen Business School har netop offentliggjort en rapport, hvor de analyserer de unge mødres vilkår.

  Rapporten viser, at de unge mødre halter efter de ældre mødre på en række afgørende punkter:

  Denne tabel illustrerer, hvorledes fire forskellige problemstillinger fordeler sig procentvis mellem 30-årige kvinder, som enlige mødre, der fik børn i alderen 16-21 år, og som mødre, der fik børn i alderen 26 år og op. Billedet taler nærmest for sig selv, men jeg vil alligevel knytte et par kommentarer hertil.

  Undersøgelsen bekræfter antagelsen om, at det kan skabe sociale problemer at blive mor i en tidlig alder (Christoffersen, 2003a:18), da det tilsyneladende har følgevirkninger i årene efter. Især skal der lægges mærke til den markante forskel, der vises ved mødre, der har en kompetencegivende uddannelse, samt ved mødre, der er på kontanthjælp. Disse to aspekter har afgørende betydning for defineringen af unge mødre som et socialt problem, idet de ikke kan forsørge sig selv, og dermed ikke bidrager til samfundet. Forstanderen på Alexandra-kollegiet, Ida Hatting, understreger, at man først er fuldgyldig borger, når man er i arbejde og betaler skat (Søndagsavisen den 10.-12.september 2010). CEBR‟s rapport viser, at hver gang Mødrehjælpen bruger 40.000 kroner, som et rådgivningsforløb for en ung mor koster, så får samfundet 199.000 kroner igen i ekstra skatteindtægter og besparelser på bl.a. kontanthjælp og anbringelser (Søndagsavisen den 10.-12.september 2010), hvilket indikerer en vis rigtighed i, at unge mødre udgør en økonomisk stor belastning for samfundet.

  De sidste to aspekter med anbringelser udenfor hjemmet, samt børn med en dom for vold, viser også en forskel, og Ida Hatting fortæller endvidere til Søndagsavisen, at ved at hjælpe de unge mødre, så hjælper man også deres børn. Hun siger: ”For hvis de sociale mønstre ikke bliver brudt, vil det gå ud over de unge mødres børn. Børnene vil fylde godt op i statistikkerne over vold, kriminalitet og misbrug. Hjælpen til de unge mødre er også en hjælp til deres børn” (Søndagsavisen den 10.-12.september 2010).

  Denne hjælp, som f.eks. Mødrehjælpen udbyder, modtog Hannah fra ”De unge mødre” også. Da hun fødte hendes lille pige var der snak om en tvangsfjernelse, da man ikke mente Hannah kunne tage vare på sit barn, men gennem et ophold på Sabrogård endte det med, at Hannah fik lov at beholde barnet. I dag, cirka 2 år senere, sidder Hannah dog i samme situation, idet kommunen atter er bekymret for hendes forælderevne (jf. kapitel 5), hvilket tyder på, at der ingen tilstrækkelig udvikling er sket med Hannah i forhold til hendes lille pige. Når denne manglende udvikling fremstilles i fjernsynet, kan seerne (især dem, der ikke ‟hepper‟ på de unge mødre) sidde tilbage med en følelse af, at sådan går det for en ung mor – hun får hjælp og støtte til opgaven, men at hun ikke besidder de nødvendige ressourcer til at kunne integrere det i hendes hverdag som mor, og at hun igen bekræfter fordommen om den unge mor som værende et socialt problem.

  Som det i skrivende stund ser ud, så indeholder ”De unge mødre” en faktisk tvangsfjernelse61 og en mulig tvangsfjernelse (eksemplet med Hannah), hvilket medfører en debat omkring unge mødres forælderevne generelt. Den faktiske tvangsfjernelse pryder dog stadig ‟kun‟ forsiderne på ‟sladderbladene‟, men ikke desto mindre, spredtes nyheden sig hurtigt, idet mange af kerneseerne vidste det allerede inden det blev offentliggjort. Dette erfarede jeg på ”De unge mødre”s fanside, hvor der kort efter var blevet ytret om hændelsen. Et online ungt forældrepars tragiske historie blev med et folkeeje, og det online unge pars udtalelser er flittigt blevet vendt og drejet på de sociale medier, hvilket betyder, at medierne har forandret intimiteten i hverdagslivet til en offentlig beskuelse (Jerslev, 2004:122).

  Stigmatisering og social afvigelse

  Når jeg trækker på Goffman, er der i hans terminologi tale om en afvigende adfærd, når de unge mødre på og uden for skærmen afviger fra normen i samfundet. Goffman taler om afvigelsesbegrebet, ”der er et forbindelsesled mellem studiet af stigma og studiet af den øvrige sociale verden” (Goffman, 2009:167). Stigma opleves i forhold til afvigerens sociale identitet, hvis centrale problem er gruppens placering i den sociale kontekst, hvilket er i god tråd med specialets definition af et socialt problem.

  Den afvigende adfærd, en online ung mor menes at have, bliver eksponeret ud på en tv-skærm, hvor producenterne bevidst fremhæver aspekter af de online unge mødres liv, der ligger langt fra normen og etikken i en stor del af samfundets opfattelse omkring at være mor. Sundhed er f.eks. et kerne fokus i dag62, så når programmet viser de online unge mødres manglende forståelse for sundhed overfor deres børn, reagerer befolkningen: ”Når der sidder en ung mor og ryger sin lille datter ind i hovedet. Så er det altså noget, der forarger, specielt i disse politisk korrekte tider. Ligeledes forarger det, at en ung mor sidder og spiser pomfritter og siger, at det er godt for barnet”.63 Således udtaler Kaare Sand sig, og fortæller endvidere, at disse scener og de online unge mødres dumme kommentarer, er med til at gøre ”De unge mødre” populær. Kaare Sand mener, at han har fundet en succesfuld model, og han holder fast i den: ”Vi gør det jo ikke for at se ned på dem og pege fingre af dem – vi gør det, fordi det virker”.

  Det åbenlyse spørgsmål er her, hvem det virker for?

  Når Goffman taler om stigma handler det om, at andre stiller krav til os på baggrund af vores ”offentlige billede” (Goffman, 2009:20). De online unge mødre argumenterer ofte for, at de udstilles på en forkert måde i programmet, som f.eks. en online ung mor fra ”De unge mødre”, der synes hun måtte forsvare sig selv på Facebook mod alt det sladder, der var opstået på baggrund af et afsnit i programmet (feltnote marts 201165). En online ung mor fortæller til Ude&Hjemme; ”Jeg meldte mig egentlig til serien for at vise, at unge mødre også kan være gode mødre, men folk ser jo kun et kvarter af ens liv, og så tror de, de kender en og dømmer en ud fra det”.66 Andre er blevet citeret i diverse ugeblade for, at de ikke er den mor, som programmet viser. En konsekvens af at deltage i ”De unge mødre” kan have sociale karrierer, de online unge mødre ikke selv ville vælge, men som bliver dem påtvunget af seerne gennem den medieret ramme, hvori de optræder. Sociolog Richard Jenkins påpeger i hans bog Social identitet, 2006, at ”Andre opfatter ikke bare vores identitet – de er aktive i skabelsen af den” (Jenkins, 2006:98), hvilket indbefatter både navngivning og kategorisering, men omhandler også måden hvorpå, seerne reagerer og behandler de online unge mødre (Goffman, 1992:20). Hos Jenkins betyder dette, at ”i den individuelle identifikationsdialektik kan det ydre moment være særdeles afgørende” (Jenkins, 2006:99) i dannelsen og fremstillingen af de unge mødres identitet. Deltagerne i ”De unge mødre” er ikke middelklassens eller elitens børn, for som Socialminister Benedikte Kiær udtaler til P1, så er det ikke dem, der bliver gravide i en meget tidlig alder. Det er som oftest de ressourcesvage grupper i samfundet, hvis døtre ender med at blive en ung mor, som påpeget længere oppe, hvilket kan betyde et dobbelt stigma hos den unge pige. Hendes opvækst har været problematisk, og nu er der tilføjet et barn til det unge liv. Hos en anden mellemstor kommune i Jylland kører et projekt for offline unge mødre, hvor der også tales om den stigmatisering, de offline unge mødre oplever i deres hverdag. Denne stigma kommer fra ældre mødre (de såkaldte 30+ mødre), der ser ned på de unge mødre og smågriner bag deres rygge. Det er (blevet) en samfundsmæssig holdning, at det er uansvarligt at blive mor i en ung alder, men også at det er sjovt at se en ung mor. Programmets latterliggørende effekt (jf. kapitel 5) har skabt en illusion om, at unge mødre kan grines af, at det okay for ‟Over-Danmark‟ at se på ‟Under-Danmark‟ med underholdning i højsæde. Bondebjerg pointerer, at reality-tv er blevet ”(…) anklaget for at være social pornografi og voyeurisme for Over-Danmark på Under-Danmarks bekostning” (Bondebjerg i Mediekultur nr. 34, 2002:64). Han fortsætter; ”[ I ] De moderne former for reality-tv (…) lægges [der] nu meget stærkere vægt på emotionel og dramatisk iscenesættelse af hverdagslivet og human interest” (Bondebjerg i Mediekultur nr. 34, 2002:65). I analysen af den sociale interaktion mellem de stigmatiserede (unge mødre) og de ‟normale‟, er der ikke blevet ”forudsat, at de kender hinanden inden interaktionen finder sted” (Goffman, 2009:92). Som Goffman pointerer, så udløber stigmahåndteringen ”af et grundlæggende samfundstræk, nemlig vores stereotype menneskeopfattelser, eller ’’profileringen’’ af vores normative forventninger med hensyn til andres opførsel og karakter. Disse stereotype opfattelser gælder i klassisk forstand (…) mennesker, som falder inden for meget brede kategorier, og som normalt vil være forbipasserende fremmede for os” (Goffman, 2009:92). Med dette menes, at det primært er i de offline unge mødres færden i samfundet, at de oplever problemer, såsom tilråb og en grinen af, og ikke blandt deres tættere netværk, idet her finder en anden ”’realistisk’ bedømmelse af deres personlige egenskaber sted” (Goffman, 2009:92). Der kan derfor argumenteres for, at seere af programmet ikke længere opfatter offline unge mødre i gadebilledet som fremmede, men som den ‟type‟, de ser hos ”De unge mødre”. I et interview med en offline kommende ung mor fra Projekt Klar til forældre, fortæller hun, at hun så ”De unge mødre” og mente, at hun kunne gøre det bedre end dem [læs: de online unge mødre] (feltnote april 2011). I dag er informanten venner med fem online unge mødre fra programmet, og nu fortæller hun om, hvilke frygtelige ting de fem online unge mødre gennemgår, og hvordan hun har respekt for deres måde at klare hverdagen på (feltnote april 2011). Denne fortælling bekræfter Goffmans pointering af, at vi dømmer ud fra vores stereotype menneskeopfattelse, men når vi lærer individet at kende, får vi et mere nuanceret billede af f.eks. den online unge mors liv og den kontekst hun lever i. I min informants kendskab til en online ung mor, blive personen til et menneske, og ikke blot en online ung mor fra fjernsynet, der kan grines af eller gøres grin med. Hun bliver virkelig og hendes følelser reelle. Idet de online unge mødre fremstilles i en medieret ramme, og denne ‟udstilling‟ ses af befolkningen med hver deres primærramme (Goffman, 2004:219), kan det betyde, at de online unge mødre af nogle kan opfattes som objekter, og ikke subjekter. Der tages stilling til det sete, til deres mediated lifestage, for at anvende mit eget udtryk, hvilket kan medføre en opfattelse af de online unge mødre som socialt afvigende, grundet sporadiske udsnit af deres hverdagsliv, samt grundet redaktionens bestemmelse af, hvad der er ‟værd‟ at vise seerne. Der bliver i nærværende sammenhæng ikke argumenteret imod, at redaktionen på ”De unge mødre” har en intention om at vise et realistisk billede af at være ung mor, men som mit empiriske materiale påpeger, stemmer denne intention ikke overens med et flertal af mine informanters oplevelse af programmet. Fokus synes at være på de online unge mødres kampe og nederlag, og ikke deres sejre og glæder (feltnote oktober og november 2010 + april 2011). En hypotese hertil kunne være, at programmet kun modtager henvendelser fra socialt sårbare unge piger, der gerne vil deltage for at opnå anerkendelse og opmærksomhed67, idet ressourcestærke piger, for det første ikke synes at blive unge mødre, og for det andet ikke synes at efterstræbe denne anerkendelse og opmærksomhed, grundet en anden opvækst. Med denne hypotese som udgangspunkt, kan det fremstå besværligt at filme f.eks. sejre, idet de socialt udsatte unge piger har andre problemstillinger i deres liv, der skal kombineres med overskud til et lille barn. Når en offline unge mor udtaler sig som følgende om de online unge mødre: de er godt nok ikke rigtig kloge (feltnote april 2011), og en Facebook informant fortæller; Det er sjældent de piger der fungerer rigtigt godt hjemme, der tidligt får børn. Jeg synes det er sørgeligt, fordi jeg tænker, at det er dømt til at mislykkes. Jeg ved dog, og kender selv eksempler på, at det kan gå i den rigtige retning, men det er ikke dem, vi ser på tv og i andre medier (Facebook informant nr. 5, 20 år), hvilken virkelighed er det så ”De unge mødre” gerne vil vise med programmet?

  Når redaktionen f.eks. har inviteret pressen til programmets gallapremiere på afsnit nr. 300, udtaler Kaare Sand, at formålet er at give de online unge mødre en god dag, hvor de kan være stolte over at deltage i programmet68, men en del interviews foregik med henblik på den online unge mor, der ikke var til stede, idet hun sad fængslet for ruskevold mod hendes barn69. Igen rettes opmærksomheden mod utilstrækkeligheden hos de online unge mødre, og velvidende at det ikke er redaktionen, der har iscenesat denne form for interviews, så synes programmet at ligge op til, at det er denne information, seerne er interesseret i, da det oftest er historier som denne, der er i fokus i ”De unge mødre”. Dette underbygges af en Facebook informant, der beretter; Jeg bryder mig ikke om programmet ”De unge mødre”. Jeg synes de har valgt de unge mødre ud fra hvem der giver det bedste tv og skaber flest sensationer (Facebook informant nr. 9, 33 år). Programmet indeholder altså en kategorisering og kulturel opdeling, hvor de online unge mødre får betydning i forhold til, hvilke motiver og handlinger, der tillægges fænomenet unge mødre generelt set. Den virkelighed, som programmet synes at vise, tenderer mod en stigmatisering af unge mødre både på og udenfor skærmen.

  Afrunding på Kategoriseringens magt

  Denne analyses formål omhandlede dels definitionen af et socialt problem, samt hvem og hvad der kan kategoriseres som ‟problemkonstruktører‟, og dels en diskussion af den stigmatiserende effekt, som programmet ”De unge mødre” synes at medføre for unge mødre generelt set.

  Et socialt problem udgør, i nærværende definition, et socialt konstrueret fænomen, der synes at afvige fra samfundets værdisatte normer. Konteksten i denne definition har afgørende betydning for afvigelsen fra det normale, hvilket betyder, at når de online unge mødre ‟dummer‟ sig i offentligheden, synes det at medføre en stigmatisering af unge mødre på, men også uden for skærmen, grundet eksponeringen af de online unge mødre. Seerne opfatter unge mødre i gadebilledet som den ‟type‟, de ser i ”De unge mødre”, hvilket resulterer i, at både online og offline unge mødre kan risikere at blive betragtet som et socialt problem.
  Når ”De unge mødre” viser de online unge mødres mediated lifestage, der bliver kombineret med det bredere samfunds bedømmelse ud fra den stereotype menneskeopfattelse, kan dette altså medføre en stigmatiserende effekt overfor unge mødre generelt set.

  Til trods herfor, er det blevet fremført at ”De unge mødre” kan glorificere det at være ung mor. Dette paradoks mellem programmet som både værende stigmatiserende og glorificerende, vil blive udfoldet i næste analyse.

  Kapitel 7: ‘Ligesom dem på TV’

  Indledning

  Det overordnede formål med dette kapitel er at undersøge, hvorfor og hvordan seerne støtter eller forarges af ”De unge mødre”. Denne analyse vil derfor omhandle begreber såsom parasocial interaktion, identifikation, kategorisering, samt keying. Der tages hermed udgangspunkt i seernes forskellige primærrammer, samt hvilken betydning dette har for seernes forholden sig til fænomenet unge mødre.

  Denne analyse struktureres på følgende måde: I analysens første del diskuteres relationen mellem mediet og mennesket, hvorefter analysens anden del undersøger spændingsfeltet mellem offline unge mødre, ”De unge mødre” og seerne med udgangspunkt i en case fra min feltvandring blandt offline unge mødre. Det vil herved blive diskuteret på hvilke forhold, der gør sig gældende i samspillet mellem mediet og mennesket, samt hvilken betydning dette medfører for unge mødres hverdagsliv.

  Den parasociale interaktion

  Der er forskellige årsager til, at man kan blive kendt gennem medierne, og sociologen Chris Rojek skelner mellem tre grundtyper indenfor kendte mennesker:

  1. Man kan være født til at være kendt, f.eks. de kongelige.
  2. Man bliver kendt, fordi man har udrettet noget særligt – altså på merit.
  3. Man kan blive kendt som almindeligt menneske, fordi man eksponeres i medierne i en kortere intens periode f.eks. som deltager i et reality-show (som f.eks. X-factor på DR1) eller i et reality tv program (som f.eks. ”De unge mødre” på Kanal4).

  Det er sidstnævnte kategori, dette speciale beskæftiger sig med. Deltagerne i ”De unge mødre” er blevet kendt alene på, at de er blevet ung mor og har valgt at eksponere dette forhold for åben skærm. Om det glamourøse engelske ord celebrities dækker over ”De unge mødre”s markering i de sociale medier, vil jeg ikke være dommer over, men det danske ord kendt er meget rammende. De online unge mødre optræder i diverse blade, til filmpremiere og på fjernsynet, hvilket betyder, at de er blevet offentligt kendt. Flertallet ved hvem Malou Stella er, når hun pryder diverse blade som f.eks. Se&Hør med hendes nye brystoperation71, eller når Camilla Framnes har tabt sig via deltagelse i ”De unge mødres drøm”.

  Medieforsker Joke Hermes mener, at stjernernes gøren og laden opfattes som en slags familie tv-fiktionsserie, hvilken man kan følge dag for dag og uge for uge. Han hentyder primært til filmstjerner og musik idoler73, men jeg vil argumenterer for, at det samme gør sig gældende med ”De unge mødre”, blot i en mindre grad. De online unge mødre er ikke kendt på verdensplan, men de er kendt på landsplan, og vi kan netop følge deres hverdag, både på skærmen uge for uge, og i de sociale medier dag for dag. Der skabes en følelse af et dybere kendskab til de ”De unge mødre”, idet ‟vi er med dem‟ under graviditeten, til fødslen, på første tur med barnevognen, ude at shoppe tøj osv. Seerne følger ”De unge mødre” i med og modgang, og mange skriver vennelignende hilsner på f.eks. ”De unge mødre”s fanside på Facebook (jf. kapitel 5). Der opleves en tilknytning til ”De unge mødre”, og mange har behov for at vise deres omsorg, støtte eller foragt. Selvom der er denne distance mellem mediet og mennesket, betyder det ikke, at individet ikke kan føle sig knyttet eller intim med dennes fascination af f.eks. en af de online unge mødre fra ”De unge mødre”. Denne fascination ses også i andre sammenhænge, såsom Povlsens analyse af den populære amerikanske ungdomsserie Beverly Hills 90210 (Povlsen, 1999). Serien havde en effekt på unge menneskers opfattelse af mode, og der blev dannet Beverly Hills klubber, samt man kunne gå ind i enhver gymnasieklasse og finde en pige med en Kelly-frisure (Povlsen, 1999:231). Vi identificerer os med skuespillerne, og selvom de er fiktive karakter, er der alligevel noget genkendeligt i dem. De repræsenterer noget af os selv, hvad enten det er gode eller dårlige egenskaber, og vi anvender det i vores hverdag ved enten at tiltrækkes eller frastødes. De online unge mødre fra ”De unge mødre” er ikke fiktive personer, der spiller en rolle for vores underholdning, de fremstilles som rigtige personer, der viser deres levede hverdagsliv for åben skærm, og også her identificerer piger og kvinder sig med de online unge mødre – uanset om det omhandler de gode eller dårlige egenskaber. Relationen er dog en envejs relation, idet deltagerne ikke kender seerne, men seerne føler de kender deltagerne, det er så at sige en relation mellem mediet og mennesket. Denne relation med ”De unge mødre”, bevæger sig ud over vores velkendte face-to-face interaktion, men er stadig af meget vigtig karakter i nærværende sammenhæng, idet de online unge mødre er blevet kendte, grundet deres deltagelse i et reality program, og dermed kan blive mødt i gadebilledet.

  Selvom Goffman taler om social interaktion, med henvisning til face-to-face mødet, og Berger og Luckmann mener, at dette fysiske møde er den tætte måde at opleve en andens virkelighed på, vil jeg argumentere for, at der er andre måder at komme tæt på en andens hverdag og virkelighed på. Dette andet møde er interaktionen mellem mediet og mennesket, hvor jeg vil trække på Horton og Wohls begreb parasocial interaktion, for en forståelse af den fascination, unge piger menes at have af ”De unge mødre”.

  Donald Horton og R. Richard Wohl‟s artikel om Massekommunikation og parasocial interaktion: Et indlæg om intimitet på afstand blev offentliggjort i 1956, og var en af de tidligste undersøgelser af, hvorledes der gennem mediet og mediets optrædende, skabes en illusion om et personligt forhold mellem optrædende og seer (Horton & Wohl i Mediekultur nr. 26, 1997:27). Begrebet har fået en ny renæssance i kraft af sociolog John B. Thompsons videreudvikling af deres teori (Thompson, 2001), og jeg forstår parasocial interaktion, som en ny måde at være sammen på – en ny måde at lære andre at kende på i en medieret ramme. Horton og Wohl foreslår, at dette forhold kaldes for en parasocial relation, idet den er ”baseret på en underforstået overenskomst mellem den optrædende og seeren om, at de vil lade som om forholdet ikke bliver formidlet – at begge parter vil lade som om dette er et personligt møde” (Horton & Wohl i Mediekultur nr. 26, 1997:27). Programmet ”De unge mødre” er iscenesat på sådan en måde, at der skabes et intimt rum og al henvendelse til seerne foregår i første person. Som tidligere fastslået, så hører ”De unge mødre” under kategorien reality tv, hvor programmerne netop synes at tilstræbe en etablering af et intimt og individualiseret møde med den enkelte seer (Jerslev, 2004:14). Der kommunikeres følelser, samt iscenesættes en oplevelse af en autenticitet hos de online unge mødre, der synes at medvirke til en følelse af et personligt forhold. Redaktionschefen Tinnus Sørensen fortalte i mit interview, at der er en kameramand og en interviewer ude hos de online unge mødre. Denne interviewer stiller de online unge mødre spørgsmål, som efterfølgende klippes ud (feltnote november 2010). Tinnus Sørensen fortalte videre, at de online unge mødre får besked på, at gentage spørgsmålet i deres svar, så seerne får en fornemmelse af, at der tales direkte til dem (feltnote november 2010). Denne form for kommunikation medfører, at det virker som om den online unge mor konverserer personligt og direkte med seeren, og derigennem ‟listes‟ seeren ind i ”De unge mødre”s handling og interne sociale forhold. Via sådan en iscenesættelse bliver ”De unge mødre” og seerne, ifølge Horton og Wohl ”umærkeligt forvandlet til en gruppe som skiftevis observerer og deltager i udsendelsen” (Horton & Wohl i Mediekultur nr. 26, 1997:27). Jo mere ”De unge mødre” tilpasser deres optræden til seernes formodede respons, jo større tendens har seerne til at producere den forventede respons. ”Denne simulerede samtales gensidige imødekommenhed”, (Horton & Wohl i Mediekultur nr. 26, 1997:27) kalder Horton og Wohl for parasocial interaktion. Essensen i den parasociale interaktion synes på den ene side, at være den føromtalte illusion, hvor seerne oplever et forhold til ”De unge mødre”, der næsten indebærer de samme betingelser, som dem der ses i en primærgruppe (face-to-face interaktionen), og hvor forholdet på den anden side er ”ensidigt, ikke-dialektisk, styret af den optrædende, og gensidig udvikling er ikke mulig” (Horton & Wohl i Mediekultur nr. 26, 1997:27). Da relationen foregår mellem mediet og mennesket kræver det ingen sociale kompetencer eller lignende. Parasocial interaktion har et individ i den ene ende, og et musik idol, filmstjerne, sportshold, afholdt kendis eller en fiktiv karakter i den anden ende, og idet vi kun kender celebrities (eller de kendte) via mediet, udgør det en relation, hvor seeren kan trække sig væk, en relation, der kan vælges til og fra, idet man som seer ikke har nogen forpligtelse overfor den optrædende, som Thompson74 (2001) udtrykker det. Den forskel denne relation tilbyder i modsætning til den sociale interaktion, er altså seerens uforpligtende måde at møde ‟de andre‟ på i deres hjemlige og trygge rammer, hvilket kan give grobund for en sammenligning. Fra sin egen sofa kan seeren ublu vurdere, dømme og fortage denne vælgen til og fra, som Thompson taler om, og dermed positionere sig selv i forhold til hvad andre gør (Lykke Christensen i Mediekultur nr. 45, 2008:26).

  Det må være denne vælgen til, der foruroliger Socialminister Benedikte Kiær, når hun udtrykker en bekymring om, at programmet ”De unge mødre” glorificerer det at være ung mor. Som filmforsker Jackie Staceys undersøgelser75 har vist, så kan filmstjerner også fungerer som forbilleder, som vi gerne både vil ligne og efterligne. Nu hører ”De unge mødre” ikke under kategorien filmstjerner, men jeg vil alligevel drage en parallel, idet sociolog Axel Honneth diskuterer vigtigheden i en anerkendelse, og påpeger i samme ånd, at når man er i mediernes søgelys, fremstår man tilsyneladende som både anerkendt og interessant, og dette er hvad enten man er filmstjerne, kongelig eller et almindeligt menneske76. Vægten på anerkendelse fra andre, såvel som af sig selv, er i forståelse af selvets tilblivelse ”næsten identisk med den symbolske interaktionisme, for ikke at nævne Goffman” (Jenkins, 2006:125). Kendskabet til de kendte gennem den parasociale relation, kan medføre en inspiration til enten at ville det samme, eller til at undgå samme situation. ”De unge mødre” indeholder temaer, der også fylder i vores egen hverdag, hvilket betyder, at vi kan identificerer os med det, der sker på skærmen. Begrebet knytter sig til den ramme, hvorfra vi ser og opfatter unge mødre på og uden for skærmen, og denne ramme er afgørende for vores sympati eller mangel på samme. Som ung søger man en bekræftelse hos andre, man søger en anerkendelse af sig selv som person, og som Jerslevs undersøgelse blandt gymnasieelever viser, så vil de unge gerne skille sig ud (Jerslev, 2004:170). De vil gerne være noget særligt, og derfor synes der er at være nogle offline unge piger, der gerne vil deltage i ”De unge mødre”, for netop at opnå berømmelse og en skillen sig ud. De opnår en kendis status, hvilket appellerer til mange unge mennesker. Det bekræftes bl.a. af min offline kommende unge mor fra Projekt Klar til forældre, der fortæller, at hun synes det var en dejlig nem måde at blive kendt på (feltnote april 2011). Denne tilkendegivelse af min informant kan hænge sammen med Hjarvards beskrivelse af reality-tv, der omhandler ”almindelige menneskers virkelighed, deres konflikter, sorger og glæder, og gennem genrens vedholdende og omfangsrige dækning af netop denne virkelighed ophøjes ’everyman’ til idealstatus for seerne” (Hjarvard i Mediekultur nr. 34, 2002:92). Den samme informant fortæller videre, at hun som 16-årige boede med hendes kæreste, og når hun så ”De unge mødre” ville hun have det samme som de online unge mødre. Hun ville gerne have fladskærm og en baby, og pointerer, at når de online unge mødre kan, så kan hun også (feltnote april 2011), hvilket synes at stemme overens med Hjarvards definition af, at ‟everyman‟ ophæves til idealstatus for (nogle) seere. Disse ‟nogle seere‟ er dog værd at ytre en kommentar til, idet ”De unge mødre” ikke danner idealstatus hos alle seere: ”At studere dette skuespil er en almenmenneskelig interesse. Men der er stor forskel på, hvilke typer af roller der tiltaler den enkelte. Derfor falder reality-programmerne ikke i alles smag, men indenfor bestemte aldersgrupper, køn og andre typer af segmenter finder man nogle fortrukne versioner af reality-tv” (Hjarvard i Mediekultur nr. 34, 2002:96). Det er SBS‟s intention, at deres målgruppe til programmet ”De unge mødre” skal være kvinder i alderen 15-50 år, der kunne synes at være en meget stor spredning for et program om online unge mødre, men ifølge Tinnus Sørensen rammer ”De unge mødre” rent hos målgruppen. Til denne form for reality-tv består det åbenlyse fravær af mænd, men dette ændrer ikke ved, at de alligevel ser det, og ofte er dem, der opretter ‟fansider‟ på Facebook, omkring hvor dumme de online unge mødre er (jf. afsnittet At se ”De unge mødre” i morskabens tegn). Uanset hvordan der reageres på ”De unge mødre”s performance, er de online unge mødre i programmet vigtige ‟brikker‟ i samfundets stillingtagen til fænomenet unge mødre. For at pege på en pointe, der falder i god tråd med ovenstående citater af Hjarvard, taler Jerslev også om, at berømmelse i dag ikke primært omhandler noget med ”kunnen, men med væren at gøre” (Jerslev, 2004:125). Ibi Støvring, der var vært på Paradise Hotels begyndelse, fortæller i et interview til Naturli, hvordan programmet har skabt nye skønhedsidealer og værdier, der på mange måder er udtryk for den gældende ungdomskultur. Hun mener, at de unge, der castes til programmet, ikke er blevet set som børn, og mangler en opmærksomhed omkring deres person. Dette synes at stemme overens med castingen af unge mødre til ”De unge mødre”, idet min undersøgelse også viser, at det er ofte er ressourcesvage unge piger, der gerne vil deltage i et reality program, da de søger den opmærksomhed, der synes at medføre af deltagelsen i programmet. De ser ikke bagsiden af medaljen, da behovet for anerkendelse lukker alt det negative ude, såsom en afstandstagen fra dem som mødre, og en latterliggørelse af dem og deres nye identitet som mor.

  Horton & Wohls måde at sammentænke mediet og mennesket på, har været muligt for mig at udforske i min feltvandring, idet jeg bevæger mig på ‟feltens præmisser‟, det vil sige, ved at bevæge mig i de niveauer af online og offline felter, der har været nødvendige for en forståelse af den interaktion, der foregår mellem den medierede skildring af online unge mødres liv og seernes reaktion på samme. Ved at vandre blandt offline78 og online79 informanter, har jeg observeret den udveksling, der foregår mellem de optrædende og seerne. Mit observationsfelt har været bredt, idet jeg ikke arbejder ud fra hypotesen om et passivt publikum (Horton & Wohl i Mediekultur nr. 26, 1997:37), men netop et aktivt publikum, der tager stilling til og deltager i debatten omhandlende fænomenet unge mødre. Ved at følge denne hypotese kan jeg, gennem f.eks. mine interviews, komme på sporet af de antydninger i ”De unge mødre” omhandlende, hvorledes seerne bliver bedt om eller afkrævet en bestemt form for respons. Jeg har udfoldet og udnyttet den selvfølgelighed, at reality-tv er en del af mange danskers liv for at undersøge, hvilke virkninger disse former for respons har på seernes holdninger og handlinger overfor programmet ”De unge mødre”. At være optaget af et program kan både udmønte sig i negativ og positiv respons, hvilket især ses hos ”De unge mødre”, der synes at tendere mod et ‟elske eller hade‟ program.

  At være eller ikke at være fra ”De unge mødre”

  En Facebook informant deler reality tv op i to kategorier, der har en inkluderende og ekskluderende klang:
  Der findes to slags dokusoaps – ”gid-det-var-mig” og ”godt-det-ikke-er mig”. Dette er helt sikkert et ”godt-det-ikke-er-mig” program (Facebook informant nr. 24, 32, år).

  Tinnus Sørensen, erkender, at programmet er et ”gid det var mig” eller ”godt det ikke er mig” program, men ifølge Tinnus Sørensen er fanskaren enorm, så de fortsætter så længe interessen er der. De vil gerne vise, hvilke grupper Danmark indeholder, og her er de online unge mødre meget interessante. (feltnote november 2010). Men i Tinnus Sørensens erkendelse ligger der implicit en accept af, at de online unge mødre i programmet, udgør en marginaliserede gruppe. Denne påstand vover jeg på baggrund af Sand TV‟‟s andre programmer om ‟de udstødte‟ og ‟de anderledes‟ i vort samfund. De vil vise, hvilke grupper Danmark består af, der dog ikke synes at omhandle kernefamilien med ‟styr på livet‟.

  Når fraserne ”gid det var mig” og ”godt det ikke er mig” anvendes i forhold til ”De unge mødre” må det, som før pointeret, omhandle den enkelte seers ramme, hvori det enkelte individ tolker og forstår den sociale virkelighed, der udspiller sig i det medierede hverdagsliv hos ”De unge mødre”. Som beskrevet i afsnittet om den parasociale relation, er det muligt, at de offline unge piger, der ser ”De unge mødre”, kan identificere sig med dem og tænke ”gid det var mig”. Denne ramme, hvori de offline unge piger ser ”De unge mødre” og dermed tolker den medierede virkelighed på, kan forekomme meget anderledes end den måde, hvorpå en 30+ mor tolker samme hændelse, der bl.a. er pointeret i kandidatspecialet om De unge mødre tryllebinder de veluddannede81. Dette skyldes, at vi har ”forskellige rammer i hovedet, som vi som en form for bevidsthedsskabeloner lægger ned over virkeligheden” (Hviid Jacobsen & Kristiansen, 2002:149), hvilket i Goffmans terminologi omhandler den keying, der er på spil i vores daglige fortolkninger af forskellige situation (ibid:148). I det følgende svar fra en Facebook informant ses to forskellige rammer, på den ene side hendes egen holdning til programmet, og på den anden side, hendes bekymring omkring unge piger, der oplever programmet anderledes end hun selv gør:

  Jeg synes det er et forfærdeligt program. Jeg synes det er lykkedes kanal4 at finde alle de unge mødre, der ikke har styr på noget som helst, og så udstille dem på en ikke så heldig måde. Jeg krummer tæer, når jeg ser det. Jeg synes pigerne virker (eller fremstilles?) frygteligt uintelligente. Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der sidder nogle unge piger og ser det, og som faktisk synes “de er da meget cool de der unge mødre – de kan da sagtens gå i byen selvom de har børn, og få penge fra kommunen” osv. At programmet hos nogen nærmest får kult-status (Facebook informant nr. 12, 30 år).
  

  Hendes bekymring lægger sig op af bl.a. Socialminister Benedikte Kiærs og Familiehuset i den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟, hvilket kan betyde, at der er mange, der deler samme opfattelse, idet min empiri her viser tre vidt forskellige og uafhængige informationskilder med samme bekymring.

  Individet, som rolle, kan forstås som en social konstruktion, når man, som jeg, læner mig op af Berger og Luckmann, men det er også et produkt af omstændighederne i forbindelse med iscenesættelsen af en optræden (Goffman, 1959:224). Goffmans aktører ønsker at fremstå anerkendelsesværdige over for andre; de vil (eller i dette tilfælde, har behov for) at gøre et godt indtryk (Goffman, 1959:11-12), hvilket kan medføre et ‟forkert ansigt‟ (jf. kapitel 5) hos de online unge mødre, når de ikke mener, at programmet ”De unge mødre” skildrer dem på en god og naturlig måde. De online unge mødre mener ikke selv at være så ‟dumme‟ og ‟uansvarlige‟ som de fremstilles, ifølge programmet (jf. argumentationen for mediated lifestage). Hvis man skulle følge Goffmans ”utopiske model af den sociale verden” (Jenkins, 2006:97), ville de online unge mødre ikke blive mødt med en sådan modstand fra offentligheden, idet man så ville gøre alt hvad man kunne for at opretholde de online unge mødres værdighed, eller face for at holde mig til Goffmans mange begreber. Goffman var dog bevidst om, at ting ikke forløber gnidningsløst, hvilket også ses hos reaktionerne overfor både programmet og de medvirkende i ”De unge mødre”. Den identitet de online unge mødre skaber, bliver ”skabt i en gensidig vekslen mellem deres eget selvbillede og det offentlige billede” (Jenkins, 2006:96). Denne identitet synes dog ikke kun at skabe de online unge mødres identitet, men også påvirke de offline unge mødres identitet. En offline ung mor fra Projekt Ung Mor fortæller, hvordan hun føler, at hun deler identitet med ”De unge mødre”, bare fordi hun selv er ung mor. Hun mener, at så længe programmet kører, så sætter samfundet hende i samme kasse. som de online mødre fra programmet (feltnote oktober 2010). Som Jenkins påpeger det, så skabes menneskers identitet ”ud af de myriader af sociale påvirkninger og udvekslinger, der finder sted i det liv, vi hver dag lever med hinanden” (Jenkins, 2006:13). Identifikation skabes i hverdagslivets samhandlinger, og herigennem i vekselvirkningen mellem individ og omgivelser, hvilket betyder, at de online unge mødres identitet synes at afhænge af de ydre momenter (Jenkins, 2006:99), der her forstås som samfundet. Det afhænger af måden de online unge mødre italesættes og opleves på, det afhænger af den medieramme, hvori de online unge mødre fremstilles. Et fænomen som unge mødre kan betegnes som en kategori, idet ”en kategori er en kollektivt defineret identitetsklassifikation, der er en del af den fælles lokal viden” (Jenkins, 2006:114). Denne fælles viden, i nærværende sammenhæng, er stærkt påvirket af det sociale medie, hvor tendensen synes at holde fokus på den negative del hos de unge mødre. Som Jenkins anfører, så er et ”medlemskab af en kategori (…) ikke en relation mellem medlemmer; det nødvendiggør ikke engang en forbindelse mellem den kategoriserende og den kategoriserede. De sociale relationer, som måtte eksistere, angår de kategoriserede som individer” (Jenkins, 2006:111). Med dette udgangspunkt, synes det relevant at argumentere for, at både de online og offline unge mødre synes at tilhøre samme kategori. Et program som ”De unge mødre” kan dermed ses som en central aktør i unge mødres arbejde med at skabe en identitet (Jansen & Lock Jensen, 2003:9), og derigennem kan programmet spille en afgørende rolle for kategorisering af offline unge mødre.

  Denne tese vil jeg udfolde og belyse via følgende case, der er hentet fra mit empiriske materiale hos den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟.

  En af de offline unge mødre fra Projekt Ung Mor fortæller, hvordan hendes kæreste og fire af hans venner hver tirsdag aften sætter sig foran skærmen med en kold øl for at se ”De unge mødre” med det ene formål at grine af dem og råbe skældsord til tv‟et. Hun fortæller, hvordan det gør ondt på hende, ikke på grund af de online unge mødre, men på hende som mor, idet hun er usikker på, hvordan de ser hende, da hun har samme alder, som de online unge mødre (feltnote oktober 2010). Hun tager så meget afstand til programmet, til trods for at hun ser det hver tirsdag og onsdag, da hun ikke vil i samme kategori, som de online unge mødre. Hun vil ikke sammenlignes med dem, da de bliver grint af og latterliggjort. Af samme årsag havde hendes mor sagt til hende, at hun ikke skulle deltage i Projekt Ung Mor, da det ville få andre mennesker til at opfatte hende som en ‟dum ung mor uden ressourcer‟, at hun ville blive opfattet som en af mødrene fra programmet (feltnote oktober 2010). De offline unge mødre synes altså at befinde sig i et spændingsfelt mellem programmet, seerne, og sig selv som ung mor, hvor de tre ‟hjørner‟ påvirker hinanden i kategoriseringen af de offline unge mødre, som vist i nedenstående model:

  Dette spændingsfelt kan få konsekvenser for offline unge mødres hverdag, hvor de oplever at blive kategoriseret som de online unge mødre i en negativ tone. Den offline unge mor fortæller om hendes egne fordomme om unge mødre, inden hun kom hos Projekt Ung Mor:

  Da jeg fik det her tilbudt, der tænkte jeg; åh nej, nu skal jeg op og sidde sammen med sådan en flok, som ikke kan…som man så i fjernsynet…som ikke har styr på en skid, ikke også…og som ikke kan styre sine unger, og sådan er jeg bare ikke…men nu har jeg været her siden start og jeg synes at sådan er det jo bare slet ikke…men det er jo fordi jeg havde en fordom pga. det program der… (feltnote oktober 2010).

  [quote]

  Hendes netværk synes at have samme fordomme, for da hun fortalte, at hun var gravid i en alder af 18 år, var reaktionen: Altså da jeg fortalte til nogen at jeg var gravid så’en, så var det også så’en ’ej så skal du vel med i ”Unge mødre”…nej altså…jamen, det er som om man får børn for at være med i det program altså…det har slet ikke noget med det at gøre… (feltnote oktober 2010). De offline unge mødre i Projekt Ung Mor er enige om, at det er svært at være ung mor i kraft af programmet, hvor svært synes at afhænge af den enkelte, men som den ene offline unge mor siger: Den er der hver gang man fortæller, at man er mor, ’’så er du ung mor, ha ha’’…og så er det lidt sjovt (feltnote oktober 2010). De offline unge mødre synes at være fanget af en humor, der både stammer fra, som beskrevet af Lykke Christensen, ”seernes sympatiserende grinen med personer og situationer, men også fra en grinen ad dem” (Lykke Christensen, 2009:72). Programmet ”De unge mødre” beskæftiger sig med sociale situationer, ”hvor seeren bliver vidne til, at noget går rivende galt for de sociale aktører” (ibid:72). Som pointeret her, spiller det sociale medie en andel i kategoriseringen af unge mødre, mediet synes at præge dele af samfundet til at se på unge mødre ud fra en bestemt optik, der ofte er af negativ karakter i kraft af latterliggørelsen af dem. De offline unge mødre mener, at f.eks. et program som Årgang 082, der også omhandler børnefamilier, er anderledes fremstillet end ”De unge mødre”. En af de offline unge mødre fortæller om hendes oplevelse af de to programmer: Der [læs: Årgang 0] har de også valgt meget kernefamilie…der er forældrene lidt ældre…der viser de meget det gode…og det er sådan lidt idyllisk at have et barn i det program…der viser de mere familieting eller familieproblemer, hvor i ”Unge mødre” er det bare sådan, ja der viser de jo bare det værste af det værste…det er lidt mere almindelige problemer i Årgang 0 synes jeg… (feltnote oktober 2010). Alligevel mener de offline unge mødre, at der er et sammenhæng i måden, hvorpå unge mødre fremstilles, da den unge mor i Årgang 0 skildres anderledes end de andre familier. Hun var vel også de der 20, da hun fik barn som vi også var, da vi fik vores børn…og så er den der igen…at så er det lige der, at det skal være rigtigt rodet…og det er den unge igen…det er der jeg ligesom synes man bliver sat i en bås fordi man er ung…Og jeg synes når de viser de lidt ældre, jamen så kører de tit på det positive og det gode ved at være forældre, og når det så er de unge, jamen så er det meget det negative igen, og det dårlige ved at være forældre… (feltnote oktober 2010). Denne fremstilling af unge mødre i medierne, synes at have indflydelse på de offline unge mødres selvbillede, når seernes ”definitioner af situationen kom[mer] til at dominere i hverdagen” (Jenkins, 2006:79). Projektlederne på Projekt Ung Mor fortæller, at de offline unge mødre i forvejen har lavt selvværd og selvtillidsproblemer, hvilket styrkes i kraft af de herskende fordomme, som ”De unge mødre” synes at producere. Projektlederne pointerer, at de offline unge mødre føler sig sat i en bås, de oplever, at samfundet ser dem som uduelige, og at dette skyldes programmet ”De unge mødre” (feltnote oktober 2010). Dette kan betyde, at ”det offentlige billede bliver måske til selvbillede” (Jenkins, 2006:79), idet de offline unge mødre synes at være ”underlagt andres kategoriserende vurderinger” (Jenkins, 2006:79). Når ”De unge mødre” tilsyneladende bliver en fællesnævner for alle unge mødre, omhandler det de symboler (via sproget og fremstillingen), der anvendes i denne benævnelse. Hos det symbolsk interaktionistiske perspektiv er symboler både meningsfulde og signifikante, og den mening, som symbolerne har for den enkelte, er afhængige af, hvorledes vi tolker og definerer en situation i den givne interaktion (Levin & Trost, 2005a:125), eller i Goffmans terminologi, i samhandlingen. Dette betyder, i nærværende sammenhæng, at programmet ”De unge mødre” er blevet et fælles symbol, en fælles opfattelse af den generelle unge mor som værende ligesom dem på tv (feltnote oktober 2010).
  Denne betragtning kan illustreres på følgende vis:

  Ved at anlægge tre nye perspektiver på dette spændingsfelt, illustrerer disse to figurer, hvordan de tre elementer påvirker hinanden i tilblivelsen af et fænomen, som en social konstruktion. Berger og Luckmann pointerer, at virkeligheden er en social konstruktion, der dannes af hverdagsviden, og derigennem former det sociale hverdagsliv (Berger & Luckmann, 2004:41). Denne sociale konstruktion skabes ud fra samfundets forståelse af at være en ung mor på baggrund af den hverdagsviden, som ”De unge mødre”s mediated lifestage danner grundlag for, hvilken der synes at influere i hverdagslivet hos de offline unge mødre. Spændingsfeltet mellem disse tre aktører, resulterer i, at de tre ‟hjørner‟ bliver medskabere i den sociale konstruktion af fænomenet unge mødre. Mit perspektiv, den mediated lifestage, understreger vigtigheden i, at et program som ”De unge mødre” ses ud fra sit rette element. Hvis der ikke tages højde for, at det er et medieret udpluk af en periode i de online unge mødres liv i en iscenesat og redigeret ramme, synes dette at medføre en forståelse af livet som ung mor, sådan som det fremstilles på tv, og som diskuteret i det ovenstående, har dette tilsyneladende konsekvenser for den offline unge mors hverdag i kraft af den symbolske fællesnævner ”De unge mødre”. Denne konsekvens bakkes op af Mødrehjælpens direktør, Mads Roke Clausen, der til Ekstrabladet fortæller, ”De unge mødre, der kommer hos os, er rigtig kede af det program. De synes, at de bliver slået i hartkorn med nogle medsøstre, der ikke har samme perspektiv, som de selv har – nemlig at ville tage en uddannelse og have styr på deres liv”83. Dette perspektiv synes at identificere det spændingsfelt, hvori de offline unge mødre befinder sig, og dermed synliggør den kategori, de offline unge mødre tager afstand til.

  Når alder får en betydning for hvem man er som mor

  Et af mine spørgsmål i Facebook undersøgelsen lød som følgende: Når jeg siger ’en ung mor’, hvad tænker du så? og hertil blev der eksempelvis svaret: Allerførst tænker jeg på programmet ”De unge mødre”. Denne udsendelse har nok påvirket mine tanker om, hvad en ung mor er – den unge pige (14-21 år) som bliver mor. (…) begrebet kommer i forbindelse med programmet til at virke negativt. Prøver jeg at se bort fra programmet, er en ung mor vel blot en pige, der bliver mor i en ung alder (inden hun er ca. 25 år) (Facebook informant nr. 20, 25 år). En anden informant svarede: Tænker på programmet ”De unge mødre”, da det ligesom er blevet et slags begreb ’de unge mødre’ (Facebook informant nr. 26, 25) og en tredje svarede: Jeg tænker på en mor i teenagealderen (…) måske netop fordi programmet på kanal4 kalder teenagemødre for unge mødre (Facebook informant nr. 4, 15 år). De online unge mødre i programmet, dækker alderen 14-20 år, som med rette kunne kategoriseres som teenagemødre, grundet deres alder, men idet programmet hedder ”De unge mødre” synes dette at italesætte en kategori, hvor alle mødre under 25 år bliver betegnet som unge mødre. Tinnus Sørensen fortalte, at de ikke vil have deltagere ældre end 20 år i programmet (feltnote november 2010), hvilket betyder, at (stort set) alle deltagerne er teenagemødre.84 Programmet synes hermed at have skabt en association, der forbinder unge mødre og teenagemødre, netop i kraft af programmets navn og deltagernes alder. Denne italesættelse er ladet med symbolske betydninger, hvilket kan ledes tilbage til forrige afsnits spændingsfelt mellem individet, seerne og medierne. En kategorisering af unge mødre, der i ”De unge mødre” omhandler teenagemødre i en ofte social sårbar situation, kan medføre en betydning for den offline unge mor, idet: ”Teenage childbearing is considered to be a negative outcome related to poor socioeconomic background with negative exposures and experiences in childhood, such as family dissolution, parental drug abuse and the girl’s mothers being teenage mothers themselves” (Knudsen & Valle, 2003:164). Denne association kombineret med betragtningen om teenagemoren som værende et produkt af sociale omstændigheder, synes at være en medvirkende faktor til, hvorfor offline unge mødre tager afstand til en sammenligning mellem dem selv og de online unge mødre.

  I kraft af den stigende alder hos førstegangsfødende, kombineret med ”De unge mødre”s målgruppe, kan seernes primærrammer omhandle vigtige aspekter, såsom uddannelse og forsørgelse, der tilsyneladende ikke harmonerer med de online unge mødres hverdagsliv (Mødrehjælpen, 2001, jf. Mads Roke Clausens udtalelse i forrige afsnit). Ifølge Mødrehjælpen (2001) vil de unge mødre, der kommer hos dem, gerne uddanne sig og ‟lære rollen som mor‟, men det fremstår som værende svært at skelne mellem den online unge mor og den offline unge mor i kraft at programmet skildring af ressource svage unge mødre.

  [quote] Når jeg ser en meget ung mor tænker jeg på om hun vil kunne give sit barn nok – her tænker jeg blandt andet på de økonomiske rammer – stabilitet – tryghed osv. Jeg tænker også på hvor svært det må være at blive mor når man stadig selv er et barn, som stadig ikke helt ved hvem man selv er (identitetskrise). (…) Jeg syntes mange af pigerne [læs: de online unge mødre] er meget umodne og dårlige forældre. Det kan være svært at se på – fordi jeg syntes de mangler meget forståelse for hvad det er deres eget barn har brug for – de har svært ved at læse deres barns signaler og tænker mere på sig selv og hvornår de kan få tid for dem selv!!! (Facebook informant nr. 7, 29 år). Denne informant tilføjer, at man ikke kan generalisere, men det er svært at lade vær når programmet eksisterer (Facebook informant nr. 7, 29 år).
  

  Som pointeret tidligere, er det vigtigt for vores forståelse af de online unge mødres adfærd, at vi forstår den ramme, hvori de skildres. Forargelsen stiger omkring de online unge mødre ud fra to parametre; deres unge alder som mor, samt programmets lidt entydige fokus på de online unge mødres utilstrækkeligheder. Deres mediated lifestage indprentes hos seeren, og der synes at være en tendens til at tage dette fokus ukritisk, og derigennem dømme de online unge mødre som værende inkompetente og ‟dumme‟ ung mødre. Vi udsætter altså, ifølge Goffman, situationer for keying, når vi transformerer mening fra en primær ramme til en anden (Goffman, 1974:40). Keying kan dermed være med til at forklare dualiteten angående, hvorvidt programmet ”De unge mødre” glorificerer det at være ung mor eller ej. Vi forstår det at være ung mor ud fra vores primærramme om en generel forståelse at være mor, hvilket kan betyde, at vi ser programmet ”De unge mødre” med vores primærramme – hvis det omhandler en ung pige, hvis ønske er at blive en ung mor, så ser hun programmet med de ‟briller‟ (feltnote oktober 2010), hvorimod hvis det omhandler en 30+ mor, så ser hun programmet ud fra hendes norm- og værdisæt, samt egen erfaring som mor (jf. specialet om elitens kvinder, der ser ”De unge mødre”85). En situation, der umiddelbart fremstår ens med hensyn til adfærd, kan defineres forskelligt afhængigt af, hvilken key man vælger at tolke situationen ud fra (Goffman, 1974:41). Følgende citater fra mine Facebook informanter forklarer således om deres måde at se ”De unge mødre” på: Jeg er lidt dobbelt, for jeg bliver jo fanget af deres historier, kan grine af dem, ha ondt af dem osv., men synes også det er lidt ”klamt” med de tv-programmer, der nærmest bare er til for at udstille folk på en bestemt måde, synes der mangler nogle ”gode” unge mødre, måske fra lidt bedre familier, hvis man kan sige det sådan… Det er som om nogle sidder og ser det bare for at kunne have nogen at nedgøre… men de gør det jo også lidt svært at lade være.. (Facebook informant nr. 26, 25 år).

  Programmet er jo god underholdning, men jeg synes alligevel det er trist – de unge mødre bliver jo totalt udstillet og de ved jo ikke bedre! (…) Og jeg tror at mange af os ”normale” mødre ser programmet, for det bekræfter jo os i, at alt det vi gør, er det rigtige.. De unge gør jo alt det forkerte… (Facebook informant nr. 21, 31 år).
  

  Disse to udsagn skildrer forskellige rammer, hvori seeren forstår programmet, men der synes at være en vis sammenhæng mellem deres forståelse af at være mor, og den måde de online unge mødre praktiserer det på. De anvender ord som ’’gode’’ og ’’normale’’ som modsætninger til de online unge mødre. Facebook informant nr. 21 bringer alder ind i billedet ved at bemærke, at De unge gør jo alt det forkerte, som ligger det implicit, at ældre mødre er bedre mødre. Deres primærramme er anderledes end f.eks. Malles, den offline unge mor fra den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland, der fortæller, at hun så programmet og tænkte, at hun også gerne ville være mor. Hun ville også have det hyggeligt og dejligt, og som hun udtrykte det; for hvad skulle jeg ellers lave? (feltnote oktober 2010). Hun så altså programmets online unge mødre, og identificerede sig hermed med dem uden at være mor. Hun så hvad unge piger på hendes egen alder bedrev tiden med, og blev inspireret til selv at blive ung mor, hvilket kan synes at være modstridende i forhold til den stigmatisering, som andre offline unge mødre føler programmet medfører. Som Familiehuset i den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟ fortæller, så kunne dette omhandle, at en offline ung mor, som Malle, trods alt, betragter deltagelsen i programmet som værende bedre end hendes nuværende situation (feltnote oktober 2010). Ifølge Familiehuset i den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟, har offline unge mødre, som Malle, svært ved at se en fremtid, hvilket kan betyde, at de ser en mulig fremtid ved at blive ung mor, ligesom de online unge mødre. Malles forståelsesramme omhandler ung pige ser ung pige, hvorimod mine Facebook informanter ser programmet som voksen ser ung mor, ud fra de værdi- og normsæt, der er tillært ved at være en del af samfundet, et voksent fællesskab, og hvad dette indebærer af ‟rigtig og forkert‟ adfærd. Hermed bliver Goffmans begreb keying essentiel for forståelsen af netop de primærrammer, hvori ”De unge mødre” ses og forstås.

  I de forskellige måder, hvorpå vi ser ”De unge mødre” kan man også tale om autenticitets-effekten, som Jerslev betegner det (Jerslev, 2004:105). Denne omhandler hverdagslivets melodrama, der bliver omdrejningspunktet i reality-tv som ”De unge mødre”. Det er en form for ‟højdepunktsrealisme‟, der bliver afbilledet i reality-tv, idet vi ikke følger de online unge mødre i deres ligegyldigheder, men højdepunkterne i deres hverdag bliver udvalgt og eksponeret. Vi følger dem kun, når der sker noget spændende, som Tinnus Sørensen siger (feltnote november 2010) – og dette ‟spændende‟ bliver ofte forklaret af voice-overen. Denne voice-over er også et kendetegn ved reality-tv, og den fremhæver, når de online unge mødre gør noget ‟dumt‟. Voice-overen giver resuméer, så seeren ikke er i tvivl om, hvad der sker. Utilstrækkeligheden hos de online unge mødre cementeres altså gennem denne voice-over. Autenticitets-effekten (Jerslev, 2004:105) kan have en dobbelt betydning hos seernes ramme, idet der lægges tryk på de online unge mødres ‟dumhed‟ og naivitet, men seeren kan også blive medtaget af de online unge mødres bekendelser og derigennem føle den eftertragtede intimitet og affekt, som er grundstenene for denne genre. Denne oplevelse af nærvær er autenticitets-effekten, hvor seeren får følelsen af selv at være en del af det, der foregår på skærmen. Idet ”De unge mødre” har en målgruppe, der rummer kvinder i alderen 15-50 år, vil de online unge mødre gøre det godt hos nogle seere, og dårligt hos andre. Min feltvandring viser, at de ældre kvinder ser den online unge mor, hvor de enten støtter op eller forarges, hvorimod de helt unge offline piger ser på programmets online unge piger med en fascination, der tenderer til inspiration. Familiehuset i ‟den mellemstore kommune i Sønderjylland‟, fortæller, at de offline unge piger drømmer om at blive unge mødre i håbet om kernefamilien og den betingelsesløse kærlighed. De kigger drømmende på de deltager i ”De unge mødre”, der er i et forhold, og ønsker at det var dem (feltnote oktober 2010). Ifølge familiekonsulent hos Familiehuset i ‟den mellemstore kommune i Sønderjylland‟, skræmmes de offline unge piger dog ikke af, at nogle af de unge mødre i programmet ikke er i et forhold, i stedet ser de den nære relation med en veninde eller et familiemedlem, og ser det som en mere ønskværdig situation end deres nuværende (feltnote oktober 2010). Dette betyder, at de offline unge pigers primærrammer (Goffman, 2004:223), ofte er præget af omsorgssvigt og manglende nærhed (Christoffersen, 2003a:20), hvilket kan resultere i, at de ikke tænker over bagsiden af medaljen. Det skal dog her pointeres, at stigmatiseringen først synes at finde sted i det øjeblik, man er blevet ung mor. Det pointeres videre af Familiehuset i ‟den mellemstore kommune i Sønderjylland‟, at de offline unge piger søger en slags trøst i, at når de online unge mødre kan klare sig, så kan de også, og når de online unge mødre kan have et netværk, så kan de også (feltnote oktober 2010). Mit argument omhandler således vigtigheden i en forståelse af de offline unge pigers ramme – det er ikke relevant blot at kigge på antallet af unge mødre, men i stedet på hvilke unge mødre, programmet synes at påvirke (Horton & Wohl i Mediekultur nr. 26, 1997:34). Som Socialminister Benedikte Kiær påpeger i debatten på P1, så går hendes bekymring ikke på middel – eller eliteklassens børn, men på de socialt udsatte gruppers børn (jf. Stigmatisering og social afvigelse), hvilket harmonerer med nærværende undersøgelse, samt Christoffersens undersøgelser fra 2003, omhandlende, hvem der har en tendens til at blive unge mødre (Christoffersen, 2003a:20 2003b). Denne adressering synes at harmonere med Socialminister Benedikte Kiærs plæderen for at ”De unge mødre” kan fremstå som glorificerende, og dermed påvirke unge piger i en sårbar social situation til at blive mor i en meget ung alder.

  Afrunding på ’Ligesom dem på tv’

  Denne analyses formål var at undersøge hvorfor og hvordan seere støtter eller forarges af programmet ”De unge mødre”, samt hvilken betydning seernes forskellige primærrammer har for deres forholden sig fænomenet unge mødre.

  Analysen åbnede op for paradokset i, at ”De unge mødre” afføder både en stigmatiserende og glorificerende effekt. Det skal her pointeres, at til trods for at der er tale om et paradoks, så er begge negativt ladet. Den stigmatiserende effekt synes at påvirke unge piger, der er blevet mødre, hvor den glorificerende effekt spores hos de unge piger i socialt sårbare situationer, der endnu ikke er mødre. Denne analyse har sammenkædet de to foregående analysers problemstillinger, og undersøgt konsekvenserne for den kategorisering, de offline unge mødre føler de tilhører, grundet de online unge mødres fremstilling i programmet ”De unge mødre”, samt hvilken effekt ”De unge mødre” har på socialt sårbare unge piger.
  Gennem begreberne parasocial interaktion og keying, blev det muligt at belyse, hvilke mekanismer, der gør sig gældende hos seerne til ”De unge mødre”, og derigennem lokalisere, hvem der oplever stigmatisering, og hvem der kan se programmet som en ‟inspiration‟, hvilket bl.a. synes at bekræfte Socialminister Benedikte Kiærs bekymring omkring, at programmet har en glorificerende effekt på unge pige i en social svær situation.

  Kapitel 8: Metodologiske refleksioner

  Indledning

  At beskrive verden ud fra et pædagogisk antropologisk perspektiv er langtfra et entydigt projekt. Som Van Maanen forstår det, så bør det ”være empirisk nok til at være troværdig og analytisk nok til at være interessant” (Van Maanen, 1988:29). Der er en forventning om en ”tilfredsstillende balance mellem abstraktion og konkrete eksempler” (Dalsgård, 2003:338), hvilket jeg tilstræber at opnå i min undersøgelse af fænomenet unge mødre i en online og offline forståelsesramme.

  Dette kapitel struktureres på følgende måde: i den første del er udgangspunktet et kritisk blik på de anvendte teoretiske og metodiske tilgange, samt de analytiske perspektiver til besvarelse af nærværende problemstilling. Den anden del omhandler mine positioneringer, samt det etiske aspekt i en undersøgelse af denne karakter. I denne del vil gatekeeperens funktion også blive diskuteret, samt overvejelser omkring informanternes anonymitet.

  Kritisk blik på den anvendte metode og teori

  I mit metateoretiske perspektiv lænede jeg mig op af den symbolske interaktionisme (Levin & Trost, 2005, Mead 1934, Blumer, 1969), hvor jeg anvender denne som et perspektiv på konkret empirisk materiale (Blumer, 1969:21), samt Berger og Luckmanns forståelse af virkeligheden, som en social konstruktion (Berger & Luckmann, 2004, [1966]). Deres fælles budskab omhandler, at fænomenet ikke har en iboende essens, hvormed der menes, at fænomenets betydning således ikke kan lokaliseres i fænomenet selv (Mik-Meyer & Järvinen, 2005:14). Hermed bliver det symbolsk interaktionistiske perspektiv kombineret med Berger og Luckmanns fokus på det konstruerede ved vores fælles virkelighed, i god tråd med dette speciales argumentation for, at rammen, eller konteksten, er altafgørende i en forholden sig til og forståelse af andre mennesker. Dette argument gælder dog også for forskerens rolle og valgte perspektiv. Min forholden mig til unge mødre som genstandsfelt for dette speciale indebærer også en social konstruktion af mine informanters opfattelse af virkeligheden. Jeg har ud fra mine forskningsstrategier en anpart i, at vi kan undersøge ”De unge mødre” med en bestemt optik. Jeg bevæger mig indenfor præ-definerede kategorier, der kan være svære at vriste sig fri af. Den metodiske og teoretiske konstruktion af unge mødres sociale virkelighed er derfor lige så betydningsfuld at reflektere over, samt at inddrage i selve undersøgelsen. Jeg er bevidst omkring, at mit teoretiske, metodiske og analytiske perspektiv producer én form for viden, men dermed ikke sagt, at denne viden ikke bidrager med en vis gyldighed. Som beskrevet i Det empiriske landskab, så har jeg gået mange veje før jeg landede ved min tilgang. Derfor mener jeg at have udført min undersøgelse i god tro med den pædagogisk antropologiske disciplin. Jeg har formået at skabe en tillidsfuld kontakt til mine informanter, og derigennem arbejdet med mit empiriske materiale på en respektfuld måde. På trods af, at jeg ikke har levet sammen med mine informanter over en længere periode, har jeg været en del af felten i 6 måneder. Jeg har på sin vis levet i ”De unge mødre”s verden, dog med en analytisk distance, når jeg ikke figurer blandt mine informanter, men sidder og bearbejder det empiriske materiale hjemme ved mit skrivebord (Gulløv & Højlund, 2003b:21). Denne distance er nødvendig for at forstå alle hjørner af fænomenet ung mor på. Mit pædagogisk antropologiske blik var spredt ud på mange grupper indenfor samme ramme, hvilket vanskeliggjorde at opholde mit et sted. Jeg vandrede rundt i hele landskabet for at kende mit felt så godt som muligt (Hastrup, 2003:15), for at kunne udtale mig om noget så ‟selvfølgeligt‟ som unge mødre.

  At tage udgangspunkt i unge mødres hverdagsliv har fungeret som en anvendelig tilgang til begribelsen af de sociale processer, hvorom deres selvbilleder synes at være et produkt af. Det er vigtigt for en undersøgelse af denne karakter, at jeg får offline unge mødres hverdagsliv sat i fokus for at kunne identificere, hvilke effekter ”De unge mødre” medfører for de forskellige grupper af unge mødre, der udgør dette empiriske materiale. Ved at spørge ind til deres hverdagsliv som ung mor, og lade dem fortælle, hvordan denne opleves, kunne jeg få en fornemmelse af den virkelighed, hvori de lever.

  Anvendelsen af Goffmans begreber stigmatisering og social afvigelse (Goffman, 2009), syntes nærliggende, idet Goffman ‟opfordrer‟ forskeren til at flytte fokus fra den individuelle afviger og hen på analysen af de interaktions- og kontrolprocesser, der bidrager til skabelsen af en social afviger (Mik-Meyer & Järvinen, 2005:12). Denne plæderen understøttes bl.a. af Bourdieu, der påpeger, at forskningsprojekter sjældent undersøger hvilke kræfter i samfundet, der udgrænser og fastslår karakteren af fænomenets problemer, men blot tager udgangspunkt i fænomenet som allerede værende et defineret socialt problem (Bourdieu, 1991:248-249). Ved at anvende Goffmans teori om stigma, har jeg derfor valgt at inddrage en teoretisk analyse af hvad og hvem der definerer et socialt problem for ikke at lade fænomenets position i samfundet påvirke mine opfattelser og forforståelser (Gulløv & Højlund, 2003b:65). Når det er fremhævet, vil jeg understrege, at det ikke er muligt at gå til felten uden forforståelser eller egne perspektiver. Jeg er meget bevidst om min egen del i konstruktionen og italesættelsen af et fænomen som de unge mødre. Deres fortællinger er taget ud af en sammenhæng og formuleret i en anden, hvilket resulterer i etnografisk vold, som Hastrup pointerer det (Hastrup, 1992:67). Denne ”volden verden” (Winther, 2006:23) er uundgåeligt i det pædagogisk antropologiske projekt, idet der i forskerens tilstedeværelse er tale om netop forskerens projekt og perspektiv, ikke informantens (Hastrup, 1992:68). Af denne årsag er det derfor vigtigt for forskeren, at projektets etiske overvejelser italesættes – ikke som et eventuelt punkt, men som ”en integreret del af antropologiens epistemologiske selvrangsagelse” (Hastrup, 1992:66). De mange etiske overvejelser, der opstår i forbindelsen med såvel udførelsen af den pædagogisk antropologiske undersøgelse, som den efterfølgende skriftlige dokumentation, vil blive uddybet nærmere i afsnittet Etiske refleksioner.

  Afgrænsning af felten

  Ethvert perspektiv er udtryk for en selektiv opmærksomhed, som tillader én at se visse forhold klart, mens andet henvises til at stå i skyggen (Hastrup, 2003:399). Denne selektive opmærksomhed krævede stor refleksion i udvælgelsen af mit empiriske materiale, da dette viste sig at blive meget omfattende. Mine første tanker omhandlende denne undersøgelses udgangspunkt, der blev præget af en nysgerrighed og åbenhed overfor felten, hvor jeg lod feltvandringen føre mig ad mange veje og omveje (Winther, 2006:18). Mit empiriske materiale har en kvindelig referenceramme, idet det er målgruppen hos SBS, der er indehaver af bl.a. Kanal4, og dermed målgruppen for ”De unge mødre”. Derudover synes det at være primært kvinder, der er aktive på de forskellige webfora, og da mange af de unge mødre ikke er i et fast parforhold, afgrænses der for fædrene i nærværende sammenhæng. Dermed ikke sagt, at fædrene ikke er interessante, for det er de i høj grad, hvis man f.eks. undersøger ressourcerne hos fædrene i arbejdet med forælder-barn relationen, men da specialet beskæftiger sig med unge mødre i en online og offline kontekst, synes det ikke relevant at inddrage fædrene, og idet at programmet hedder ”De unge mødre”, hvori det oftest kun er moren, der fremhæves, selvom der til tider er en far til stede. Jeg har yderligere foretaget en afgrænsning af de online og offline unge mødres børn, da dette synes at blive en undersøgelse i sig selv, idet det primært er meget små børn, der her er tale om.

  Jeg har ikke eksplicit defineret alle de unge mødres alder i specialet, men antydet, hvilken aldersgruppe jeg har valgt at beskæftige mig med gennem betegnelsen unge mødre mellem 15-25 år. Gulløv og Højlund finder Anne Solbergs argumentation omkring, at man kan miste sin nysgerrighed, og derved en mulighed for at undersøge de situationsbestemte sammenhænge mellem begreber som alder og status, som værende overbevisende (Gulløv & Højlund, 2003b:63). Jeg er enig i denne overbevisning, idet opmærksomheden ledes hen på kontekstens betydning, for derigennem at fremhæve forholdet mellem alder og status som en social konstruktion (Gulløv & Højlund, 2003b:62), hvilket bl.a. har været fokus i specialets analyseafsnit Når alder får en betydning for hvem man er som mor.

  Idet jeg ikke har inddraget tidligere sæsoner før sæson 11 i denne undersøgelse, har det ikke syntes relevant at undersøge hvorledes fremstillingen i ”De unge mødre” har ændret sig over sæsonerne, grundet dette ikke er et mediespeciale. Dette har dog lukket for en stillingtagen omkring udviklingen af programmet fra værende dokumentar til reality-tv. Under færdiggørelsen af nærværende speciale blev det mig dog bevidst, at der er ændret i fremstillingen hos ”De unge mødre”, hvor de første sæsoner havde fokus på begge sider af at være mor, hvor der i dag synes at være overvejende fokus på det negative aspekt i de unge mødres hverdagsliv. Hvad dette skyldes, kan jeg således ikke konkludere på, men det er en mulig hypotese, at i kraft af reality-tv‟s udvikling og dens stigende fokus på underholdning som intentionen med fremstillingen af menneskers problemstillinger (Lykke Christensen 2009, Jerslev 2004 og Hjarvard 2005,) at den samme antagelse også gør sig gældende hos ”De unge mødre”.

  Etiske refleksioner

  Trods intentionen om at bidrage med positive aspekter fra ”De unge mødre”, synes dette ikke at lykkes i min feltvandring. Det har medført etiske overvejelser omhandlende min egen fremstilling af programmet, som værende hovedsagelig negativt. Jeg har dog valgt at behandle min empiri med en troværdighed overfor mine informanter, og ikke forsøgt at fremtvinge synspunkter, de ikke synes at have. Grundet heraf kan specialet fremstå entydigt, men idet formålet har været at undersøge, i hvilket omfang programmet ”De unge mødre” har betydning for hverdagslivet hos unge mødre i en online og offline kontekst, synes specialets øjebliksbillede i den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟ at være af netop overvejende negativ karakter.

  Undervejs i min feltvandring blev jeg bl.a. bekendt med mange baggrundshistorier om de unge mødres liv, som ikke er blevet en konkret del af nærværende speciale. Når jeg læser i min logbog kan der følges den udvikling, jeg har gennemgået i studiet af unge mødre. Hvor jeg i begyndelsen fandt det ‟hårdt‟ at interviewe så sårbare piger og derefter nedskrive deres fortællinger, uden at gøre ‟overgreb‟ på dem, til en bevidstgørelse omkring vigtigheden i at videreformidle mit budskab på en etisk korrekt måde.
  En vigtig erkendelse er, at den måde man nærmer sig den studerede virkelighed på, må opstå undervejs i undersøgelsen, idet der er ”mange forskellige tilgange, for enhver undersøgelse må tilpasses det specifikke genstandsfelt og den problemstilling, der arbejdes ud fra” (Gulløv & Højlund, 2003b:19). Jeg vil derfor argumentere for at min tilgang til studiet af unge mødre blev en feltvandring, hvor jeg ikke følger de unge mødre på nært hold, idet de i forvejen føler sig set over skulderen og vurderet.

  Jeg har givet dem plads og skabt et rum, hvor de trygt kunne henvende sig til mig og fortælle om deres erfaringer og oplevelser. Jeg interagerede både med de offline unge mødre og deres børn, da det synes at give mødrene en ro, når jeg legede med deres børn, samtidig med at jeg snakkede med dem. Jeg fortalte lidt om mig selv, for at give noget af mig selv, bl.a. at jeg selv er mor til en datter på (daværende tidspunkt) 2.5 år, og hvad det har resulteret i af glæder og frustrationer for en mor på 30+. Jeg turde involvere mig og var villig til at ‟udsætte mig selv‟ for at opnå en plads i deres fællesskab (Baarts 2003:42), hvilket syntes nødvendig, idet jeg repræsenterede en 30+ mor, som de offline unge mødre ofte forbinder med én, der ser ned på dem. Intentionen var derfor at skabe et ‟rum‟, hvor de frit kunne ytre sig, uden at være nervøse for om jeg ville dømme dem eller ej.

  Der bliver overordnet refereret til alle deltagerne i denne undersøgelse, som informanter. Dette gør jeg grundet mit valg af semistrukturerede interviews, der kan minde om en samtale mellem venner (Spradley, 1979, Rubow, 2003, Larsen, 1995), men i sidste ende omhandler det en antropologs undersøgelse af en social verden. En informant er en antropologisk betegnelse for ‟den indfødte‟, hvormed der menes, en der bidrager med den uundværlige information til det undersøgte genstandsfelt. Betegnelsen informant besidder yderligere den funktion, at det er et neutralt ord, der anonymiserer alle deltagerne, hvilket jeg finder etisk korrekt i studiet af menneskers sociale virkelighed.

  Der er ikke vedlagt bilag til dette speciale, idet jeg vil sikre mine informanter deres anonymitet. Hvis der ønskes et indblik i mine transskriberinger, kan disse efterspørges og indhentes ved at kontakte mig. Dog vil bilagene blive udleveret med sorte overstregninger, for at sikre mig, at man ikke kan finde frem til informanterne. Dette har jeg dels gjort på grund af anonymitet som en etisk overensstemmelse i det pædagogisk antropologiske projekt, men også i forhold til, at specialet har socialt udsatte piger som informanter, hvilke udgør en sårbar gruppe.

  Antropologens forskellige roller i felten

  Min rolle som ‟forsker‟ kan udføres på forskellige måder, og i de fleste feltarbejder svinger antropologen mellem tre sociale positioner; som interviewer, som iagttager eller som deltager i den sociale verdens aktiviteter (Hasse, 2003). Det er en præmis, at jeg forsøger at vælge mellem disse positioner, men ikke alle positioner er opnåelige for en forsker – jeg kunne f.eks. ikke deltage på lige fod med de offline unge mødre i Projekt Ung Mor, da jeg ikke er en ung mor på 18 år. Til gengæld kunne jeg interviewe og iagttage dem for derigennem at opnå en forståelse for deres sociale virkelighed. Jeg var mere på lige fod med familiekonsulenterne, idet jeg kunne byde ind med relevant viden og en objektiv snak om unge mødre i al almindelighed.

  I min feltvandring benyttede jeg mig af ”observationer, af at lytte, af at spørge, af at indsamle livshistorier, af at iagttage og overhøre gruppediskussioner, af offentlige dokumenter” (Levin & Trost, 2005a:128), der er i god tråd med den symbolsk interaktionisme indsamling af empiri, for at belyse det sociale liv, hvori unge mødre færdes. Med disse forskellige former for empiriindsamling bevæger jeg mig mod de offline unge mødre og fagfolk i den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟ med en stor grad af etisk sans for at få et klarere billede af, hvad der finder sted indenfor et bredt udsnit af det sociale liv (ibid:128), der i nærværende sammenhæng var min vidensambition. Jeg har på dette grundlag indsamlet empiri på forskellige måder, hvor jeg har seancer med deltagerobservation, gruppeinterviews, enkelt interviews, medieobservation og interaktion, der har medført forskellige roller/positioneringer i felten.

  Min intention med at interviewe omhandlede ”Måden, man kan tale sammen på i det delvist strukturerede interview, minder virkelig meget om almindelige samtaler om et emne af fælles interesse” (Rubow, 2003:234). Berøringsfladen består primært af ét punkt, nemlig aftalen om at snakke om erfaringer omkring programmet ”De unge mødre” og deres eget liv som ung mor. Inspireret af antropolog Clifford Geertz‟ (1973) betegnelse ‟thich discriptions‟‟ anvendte jeg en diktafon i mine interviews, hvilket var en god støtte – dels for at huske alt det sagte, og dels at skrive ned uden at kunne se den interviewede, hvilket fjernede fortolkninger af ansigtsudtryk (Gulløv & Højlund, 2003b:51).

  Under min feltvandring forekom der dog visse forhindringer, hvilket resulterede i en ‟empirisk beklagelse‟. Denne beklagelse omhandler at bringe en online ung mor ind i en offline kontekst, ved at snakke med hende om betydningen ved deltagelse i et program som ”De unge mødre”. Jeg søgte det personlige element ved at få et ansigt på ‟objektet‟ fra skærmen. Det lykkedes aldrig at få en aftale sat op med en online ung mor, trods stor ihærdighed fra begges side.

  Gatekeepere og mulige indgange

  Gatekeeper er en nøgleperson i det antropologiske projekt, da gatekeeperen ‟åbner‟ døren til de(n) gruppe(r) man ønsker at undersøge, hvilket betyder, at denne person ”konkret fører én ind i felten” (Gulløv & Højlund, 2003b:86), og derigennem giver en accept af forskerens tilstedeværelse. Valget af gatekeeper kan have betydninger for hvordan og hvilket felt man får adgang til, og denne adgang ”forhandles gennem hele feltarbejdet og er altså en integreret del af de sociale relationer og udvekslingsformer, antropologen indgår i for at få empirisk indsigt. Heri indgår, hvordan antropologen informerer de andre om sit vidensprojekt” (Tjørnhøj-Thomsen, 2003:104). Denne forhandling om adgang omhandler ikke kun ens gatekeeper, men også de informanter, hvem man undersøger. Deres accept af mit personlige nærvær er essentiel for udførelsen af nærværende speciale, samt central for at opnå viden om deres hverdagsliv (Gulløv & Højlund, 2003:86). I min feltvandring måtte jeg have flere gatekeepere, idet jeg vandrede blandt flere forskellige felter. I undersøgelsen af min offline empiri tog jeg kontakt til Børn & Unge chefen i den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟, for at få tilladelse til at anvende Familiehuset, som informationskilde, og gennem Børn og Unge chefen blev jeg gjort opmærksom på Projekt Ung Mor, hvor jeg fik endnu en gatekeeper. Tanker bag præsentationen af mig selv og mit forestående projekt var mange, idet jeg er bevidst om at, der fra den første kontakt er skabt, tillægges mit projekt betydninger og fortolkninger, jeg hverken kan kontrollere eller muligvis ikke bliver konfronteret med (Gulløv & Højlund, 2003b:87). De samme tanker gjorde sig gældende ved min henvendelse til redaktionschefen Tinnus Sørensen, da min vidensambition er at forstå hvorledes de forskellige kontekster påvirker hinanden. Det semi-strukturerede interview med Tinnus Sørensen gav mig mulighed for at finde ud af hvad hun tænker og mener, når det eneste fastlagte er emnet ”De unge mødre”.

  Det har en stor betydning hvordan jeg bliver præsenteret for mine informanter af ovenstående gatekeepere. Eksempelvis præsenterede en af fagfolkene i den ‟mellemstore kommune i Sønderjylland‟ mig, som en studerende, der ville snakke om ”De unge mødre”, samt hvilken betydning programmet havde for dem. Dertil svarede en af de offline kommende unge mødre: Vi vil vildt gerne snakke med hende – måske hun kan få programmet til at stoppe, så vi ikke bliver set dårligt på mere (feltnote marts 2011). Jeg tillægges hermed en rolle som ‟problemløser‟ i kraft af den præsentation, jeg får af mine gatekeepere, hvilket medfører, at intersubjektiviteten får en central betydning af den viden, jeg indhenter her. Som Hastrup beskriver det; ”Intersubjektiviteten er ikke blot et forhold mellem to personer, men er en forudsætning for enhver betydningsfastlæggelse i hele det sociale felt” (Hastrup, 2003:410). Den offline unge kommende mors udtalelse tydeliggjorde for mig, at hun kan være mere optaget af at ville svare på en måde, hvor fokus ligges på det negative i forhold til programmet, og ikke hendes egne oplevelser. Sådanne situationer er svære at komme udenom i studiet af andre menneskers sociale liv, idet vi gensidigt påvirker hinanden ved vores blotte tilstedeværelse, og informanterne kan have deres egne grunde for at ville deltage i en undersøgelse af deres hverdagsliv.

  Gatekeeper konceptet forsvandt i forbindelse med min feltvandring på nettet – her skulle jeg selv ‟åbne‟ dørene til de indgange jeg fandt relevante at undersøge, hvilket medførte anderledes etiske overvejelser overfor de mennesker, jeg studerede uden deres samtykke. Som pointeret i specialet, påtog jeg mig ‟rollen‟ som lurker (Hine, 2000:160), en slags ‟fluen på væggen‟, hvor jeg kunne følge en diskussion uden at deltage i eller påvirke denne. Min position som lurker åbnede for muligheden om at observere et felt uden min fysiske tilstedeværelse, et aspekt der ellers ikke er muligt i studiet af mennesker. Gennem denne position fik jeg et indblik i den massive omtale, ”De unge mødre” producerer, samt et indblik i hvordan forskellige mennesker forholder sig til programmet og de online unge mødre.

  Refleksivitet

  ”Forudsætningen for at skabe en antropologisk viden er (…), at man bevarer evnen til refleksivitet” (Geertz citeret i Gulløv og Højlund, 2003b:100).
  

  Selvom dette speciale har fået et punktum, betyder det ikke at man skal stoppe med at reflektere over den betydningsdannelse reality-tv kan resultere i, samt hvorledes fænomenet unge mødre konstrueres og dekonstrueres i samfundet. Specialets hovedformål har været at byde ind med en refleksion og tydeliggørelse af unge mødre i en online og offline kontekst. Specialet har derudover pointeret vigtigheden i at ‟forfølge‟ ens empiriske materiale, om end dette betyder, at det pædagogisk antropologiske projekt må finde vej ud i det virtuelle rum, og forstå det som en lige så stor del af samfundets levede hverdagsliv, som den ‟traditionelle‟ forståelse af den sociale interaktion, som den primære måde at kende folks virkelighed på.

  Kapitel 9: Online og offline unge mødre i en akademisk forståelsesramme

  Nærværende speciale har undersøgt, i hvilket omfang programmet ”De unge mødre”, har en betydning for hverdagslivet hos unge mødre i en online og offline kontekst.

  Som det første, er det blevet diskuteret, hvilken mediegenre ”De unge mødre” tilhører. Her er det redegjort for programmet, som værende reality-tv bl.a. i kraft af, at programmet opfylder de tre præmisser, der gør sig gældende hos reality-tv. Programmet ”De unge mødre” fremstiller unge mødres hverdagsliv, hvor deres problemstillinger har reelle konsekvenser for dem selv og deres omgivelser. Derudover synes fokus at omhandle en underholdningsintention, mere end en oplysningsintention, omkring livet som ung mor. En præcisering af mediegenren er af vigtig karakter for undersøgelsens formål, idet genren i sin form har afgørende betydning for det bredere samfunds stillingtagen, og forholden sig til den gruppe, hvorom det handler.

  Det er blevet fremført, at et begreb som mediated lifestage kan være anvendeligt, når der undersøges et forhold som online og offline unge mødre, samt den påvirkning et reality program, af denne type, kan medføre. Som anført i specialet skildrer programmet ”De unge mødre” hverken de online unge mødres front eller backstage, idet programmet er klippet, iscenesat og redigeret på en sådan måde, at seerne kun oplever brudstykker af de online unge mødres hverdagsliv, som en forestillet virkelighed. Bekendt med reality genrens formål, er der alligevel blevet argumenteret for, at i netop denne sammenhæng, synes det nødvendigt med et nyt begreb for en nærmere analyse af programmets fremstilling af unge mødre.

  En analyse af og redegørelse for mediated lifestage har vist, at mediated lifestage hermed kan præcisere, hvilken form for virkelighed, der søges fremstillet hos ”De unge mødre”, for derigennem at kunne vurdere, hvorfor og hvordan fremstillingen kan påvirke individers og det bredere samfunds stillingtagen til et fænomen som unge mødre.

  I kraft af reality genrens udbredelse i Danmark, samt dens til tider ofte entydige fokus på underholdning kombineret med menneskelige problemstillinger, fremstilles de grupper i samfundet, hvor ressourcerne er små. Dette medfører i nærværende sammenhæng, at unge mødre er blevet et fænomen, der er blevet gjort synligt for offentligheden. Forholdet mellem unge mødre og deres børn er blevet en slags allemandseje, hvor der bliver taget stilling til de unge mødre fra det bredere samfunds side, i modsætning til tidligere, hvor det hørte til dem, der arbejdede med denne gruppe. Selvom der ikke er mange unge mødre i Danmark, virker gruppen som voksende, da den synliggøres to gange om ugen på Kanal4, samt på de forskellige sociale medieplatforme dagligt. Unge mødre gøres til noget særligt og bemærkelsesværdigt gennem medierne, og vi synes tvunget til at have en mening om de unge mødre. Dette særlige udmønter sig i, at programmet, fremstår som både værende stigmatiserende og glorificerende. Det glorificerende billede opstår, ifølge mit empiriske materiale, hos de offline kommende unge mødre, der endnu ikke selv er mødre. De er (ofte) socialt sårbare unge piger, der higer efter den omsorg og kærlighed, der ikke har præget egen barndom. De er endvidere (ofte) selv børn af unge mødre, har oplevet omsorgssvigt af forskellig art, samt søger en identitet. Min undersøgelse viser, at unge piger, der henviser til programmet, taler om det nærvær og den nærhed, der synes at kunne opnås ved at blive forælder. Denne søgen efter en identitet kan dermed udmønte sig gennem rollen som mor, idet de oplever at være noget for nogen.

  Den stigmatiserende effekt opleves hos de unge piger, der er blevet mødre. Maja, der selv så ”De unge mødre” og blev inspireret til at blive ung mor, har oplevet skiftet efter hun er blevet mor. I dag ser hun ikke længere programmet på samme måde, idet hun føler at selvsamme program afføder den stigmatisering hun i dag oplever, samt at programmet producerer fordomme, der kan skabe forhindringer i de offline unge mødres liv, hvilket f.eks. opleves, når de offline unge mødre skal søge jobs.

  Denne dobbelthed er blevet diskuteret som et paradoks, selvom begge toner negativt. Paradokset består af, i denne sammenhæng, at selvsamme program kan både inspirere, samt tages afstand fra.

  En central pointe i specialet, omhandler en italesættelse af unge mødre som én kategori. Programmets titel ”De unge mødre” synes at have skabt en association, der resulterer i, at offline unge mødre føler, dels at de deler identitet med de online unge mødre, og dels at de sættes i bås med teenagemødre, der ikke synes at være motiveret for uddannelse og for at lære den nye rolle som mor. Denne association skaber yderligere en tendens til at tænke negativt omkring fænomenet unge mødre i kraft af programmets skildring af de online unge mødre. Overordnet set synes mit empiriske materiale at pege på en sammenhæng mellem det stigmatiserende syn på unge mødre og programmet ”De unge mødre”. Der synes dermed at være større negative konsekvenser ved programmet end positive, idet der bliver grint af unge mødre med, til tider, meget store problemstillinger. Vi bliver forarget over at de ikke kan passe deres børn, vi rynker på næsen, når deres hjem er beskidt, vi dømmer dem ud fra en medieret kontekst, der i denne sammenhæng omhandler de online unge mødres mediated lifestage. Vores syn på én mor overføres derigennem til andre unge mødre via fremstillingen og eksponeringen i ”De unge mødre”.

  Det er yderligere blevet påvist gennem specialets analyser, at ”De unge mødre” bliver udsat for megen negativ omtale, samt mange fagfolk har bekymringer omkring de offline kommende unge mødre og deres forhold til programmet. Denne negative respons synes at overskygge den positive, idet selv en del af de seere, der støtter og bakker op om de online unge mødre, tager afstand til programmets fremstilling. Her er det endvidere meget vigtigt at understrege, at der er forskel på at tale om programmet ”De unge mødre” og de online unge mødre, og at det er programmet, hvorom kritikken rejses. De online unge mødre er en del af programmets fremstilling, og angribes derfor på ingen måde i nærværende sammenhæng. Dette fremhæves bl.a. via begrebet mediated lifestage.

  Der er forskel på unge mødre og teenagemødre, og det er teenagemødre fra socialt udsatte grupper, der udtrykkes en bekymring om. Alligevel ses unge mødre som socialt afvigende i det danske samfund, og jeg kan gennem mine analyser argumentere for, at det til dels skyldes et program som ”De unge mødre” og til dels skyldes den udvikling, der er sket i Danmark de sidste mange år, såsom den stigende alder for førstegangsfødende kvinder. Der bliver set ned på piger, der vælger som ung at blive mor i stedet for f.eks. at tage sig en uddannelse. Dette skal ses i lyset af, at vi lever i en verden, hvor uddannelse og forsørgelse er fremtrædende, og det kan være svært som ung mor uden uddannelse at følge med.

  Som svar på specialets forskningsspørgsmål, kan der hermed argumenteres for, at programmet ”De unge mødre” medfører en negativ stereotypisk kategorisering, der kan få betydning for unge mødres selvbillede, samt deres placering i samfundet, som værende socialt afvigende. Programmet får således en betydning i både online og offline unge mødres hverdagsliv, der synes at være præget af følelsen at blive set ned på, samt bestående af herskende fordomme om unge mødre, som værende ‟dumme‟ og uansvarlige.

  Kapitel 10: Perspektivering

  Undervejs i udarbejdelsen af nærværende speciale, har en del perspektiver syntes relevante, hvorfor jeg har valgt at slutte af med at inddrage ét andet perspektiv, vedrørende ”De unge mødre”, nemlig fremtiden for de online unge mødres børn.

  Som pointeret i specialet, belyser bl.a. Mødrehjælpen og Mogens Nygaard Christoffersen mulige konsekvenser for børn af unge mødre. Bekendt med de sociale problemstillinger, børn af teenagemødre synes at have, mener jeg hermed, at det kan være relevant at undersøge, om det har konsekvenser for de børn, der er ”vokset op” i ”De unge mødre”. Hvilken betydning har det haft at være en del at denne form for medieret skildring af unge mødre i en social sårbar situation, og den offentlige debat, der følger herefter. Børnene kan følge på tv, hvordan deres mødre f.eks. ikke magtede opgaven i begyndelsen, hvordan de tog sig ud på skærmen, hvordan de omtaler barnets far og barnets selv, samt den negative omtale, deres mødre udsættes og har været udsat for. Selv om børnene på nuværende tidspunkt stadig er små, kan det alligevel frygtes, grundet de sociale medier, at børnene en dag vil kunne se sig selv og deres mødre i fjernsynet, og at dette kan få en betydning i deres liv.

  Abstract

  An abstract of the thesis by Bettina Maindal Kjærgaard for the Master of Art in Educational Anthropology at The Danish School of Education, Aarhus University, the summer 2011.

  As of May 6th 2011 there has been aired 318 episodes of the Danish reality show ”De unge mødre” (“Teen moms”) over a 6 year period on Channel 4 in Denmark. During this time the program has fueled a lot of discussion and attracted a lot of attention from a wide variety of people. The discussions and opinions have flourished between many layers in the Danish society, right from regular persons to experts in social science and up to the Minister for Social Affairs, Benedikte Kiær.

  The main concerns and discussions have evolved partly around whether the program through its portrait of being a teen mom has glorified the situation and partly whether the program has stigmatized and stereotyped the moms who participated in the show. This paradox of both glorification and stigmatization is the foundation of this thesis and what I set out to explore and find out more about.

  With that in mind the main objectives of this thesis are to: 1) theoretically and empirically analyze to what extent the program “Teen Moms” has consequence on teen moms everyday life in an online and offline context, 2) theoretically analyze how teen moms as a group can be looked upon through a reality show like Teen Moms, 3) put forward theoretical arguments that can explain how a TV show like Teen Moms can affect how we in Denmark look upon teen moms, 4) theoretically explain the paradox of both glorification and stigmatization of teen moms which the show seemingly has triggered, and 5) discuss and reflect upon my method and ethic approach towards my empirical material.

  Based on my empirical material from both a Facebook survey, an interview with the production manager from the Teen moms and interviews with “offline” teen moms from a Danish municipality I find that many teen moms based on the general portrait in the TV show has struggled with a stereotyping of that of being a teen mom.

  In conclusion I find that through both glorification and stigmatization of teen moms in general the show “Teen Moms” have a negative influence in the everyday life as a young mom in Denmark.

  Litteraturliste

  Bøger

  • Andersen, Claus (2010). ”En ny virkelighed: Kvalitative analyser on-line”. I: Den oplevede virkelighed. 11 eksempler på kvalitativ metode i praksis. Aalborg Universitetsforlag.
  • Bundesen, Peter (2006). ”Sociale problemer – socialpolitikkens genstand” I: Sociale problemer og socialpolitik. Syddansk Universitetsforlag.
  • Berger, Peter & Luckmann, Thomas (2004) [1966]. Den sociale konstruktion af virkeligheden. En videnssociologisk afhandling. Akademisk Forlag.
  • Christensen, Christa Lykke & Jerslev, Anne (2009). Hvor går grænsen? Brudflader i den moderne mediekultur. København: Tiderne Skifter.
  • Daguerre, Anne & Nativel, Corinne (2006). “Introduction: the construction of teenage pregnancy as a social problem” I: When children become parents. Welfare state responses to teenage pregnancy. The Policy Press.
  • Goffman, Erving (1959). The Presentation of Self in Everyday life. Peter Smith Pub. Inc.
  • Goffman, Erving (1992). Vore rollespil i hverdagen. Hans Reitzels Forlag.
  • Goffman, Erving (2004) Social samhandling og mikrosociologi. En tekstsamling. Hans Reitzels Forlag.
  • Goffman, Erving (2009). Stigma. Om afvigerens sociale identitet. Samfunds Litteratur.
  • Gotved, Stine (1999). Cybersociologi – det samme på en anden måde. Ph.D-afhandling, Sociologisk Institut. Københavns Universitet.
  • 101
    Gulløv, Eva & Højlund, Susanne (2003a). “Konteksten – feltens sammenhæng”. I: Hastrup, Kirsten (2003). Ind i verden – en grundbog i antropologisk metode. Hans Reitzels Forlag.
  • Gulløv, Eva & Højlund, Susanne (2003b). Feltarbejde blandt børn – metodologi og etik i etnografisk børneforskning. Nordisk Forlag A/S. København.
  • Gupta, Akhil & Ferguson, James (1997). “Discipline and practice: “The field” as site, method and location in anthropology”. I: Anthropological Locations, Boundaries and Grounds of a Field Science. University of California Press.
  • Hammersley, Martyn & Atkinson, Paul (1995). Ethnography: Principles in Practice. London: Routledge.
  • Hastrup, Kirsten (1992). “Etik: Videnskaben om andre”. I: Det antropologiske projekt: Om forbløffelse. København. Gyldendal.
  • Hastrup, Kirsten (2003). Ind i verden – en grundbog i antropologisk metode. Hans Reitzels Forlag.
  • Hastrup, Kirsten (2004). Viden om verden – en grundbog i antropologisk analyse. Hans Reitzels Forlag.
  • Hine, Christine (2000). Virtual Ethnography. SAGE Publications. London.
  • Hjarvard, Stig (2005). Det selskabelige samfund. Forlaget samfundslitteratur.
  • Hviid Jacobsen, Michael & Kristiansen, Søren (2000). Goffman og den metaforiske genialitet – En kort præsentation af centrale begreber og perspektiver i Erving Goffmans sociologi. Forfatterne og Forskningsgruppen Arbejds- og Levemiljøer. Uni. Print.
  • Hviid Jacobsen, Michael & Kristiansen, Søren (2002). Erving Goffman. Sociologien om det elementære livs sociale former. Hans Reitzels Forlag.
  • Hviid Jacobsen, Michael & Kristiansen, Søren (2005). Hverdagslivet – sociologier om et upåagtet. Hans Reitzels Forlag.
  • Jansen, Helene & Lock Jensen, Stefan (2003). Se, jeg er på – iscenesættelse, identitet og reality-shows. Samfundslitteratur. Frederiksberg.
  • Jenkins, Richard (2006). Social identitet. Academica.
  • Jerslev, A. (2004). Vi ses på tv. Medier og intimitet. Nordisk Forlag. København.
  • Knudsen, B. Lisbeth & Valle, Ann-Karin (2003). ”Teenage reproductive behaviour in Denmark and Norway: lessons from the Nordic welfare state” I: Daguerre, Anne & Nativel, Corinne (2006). When children become parents. Welfare state responses to teenage pregnancy. The Policy Press.
  • Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009). ”Interviewvariationer”. I: Interview. Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag.
  • Levin, Irene & Trost, Jan (2005a). ”Symbolsk interaktionisme – hverdagslivets samhandling”. I: Hviid Jacobsen, Michael & Kristiansen, Søren (2005). Hverdagslivet – sociologier om et upåagtet. Hans Reitzels Forlag.
  • Levin, Irene & Trost, Jan (2005b). Hverdagsliv og samhandling – med et symbolsk interaksjonistisk perspektiv. Fagbokforlaget.
  • Madsen, Ulla Ambrosius (2003). Pædagogisk etnografi – forskning i det pædagogiske praksisfelt. KLIM. Århus.
  • Madsen, Ulla Ambrosius (2004). Pædagogisk antropologi – refleksioner over feltbaseret viden. Hans Reitzels Forlag.
  • Mødrehjælpen og Komiteen for Sundhedsoplysning (2001) Et nyt liv – en brugsbog om unge mødre.

  Artikler

  • naturli – en holdning til livet. Forlaget Mediegruppen. Nr. 2, 2011.
  • Mosgaard, Jacob (2005). ”Den sociale konstruktion”. I: Psykolog Nyt, vol. 59, nr. 3. 2005.
  • Følgende artikler fra Mediekultur er produceret af Sammenslutningen af medieforskere i Danmark (SMID).
    • Bondebjerg, Ib (2002). ”Med politiet i ‟virkeligheden‟: Reality-tv og kriminalitet”. I: Mediekultur nr. 34, 2002. SMID.
    • Christensen, Lykke Christa (2008). ”Livsstil som tv-underholdning”. I: Mediekultur nr. 45, 2008. SMID.
    • Hjarvard, Stig (1997). ”Simulerede samtaler – om forholdet mellem interpersonel kommunikation og medieformidlet kommunikation”. I: Mediekultur nr. 26, 1997. SMID.
    • Hjarvard, Stig (2002). ”Seernes reality”. I: Mediekultur nr. 34, 2002. SMID.
    • Meyrowitz, Joshua (1997). ”Tre paradigmer i medieforskningen”. I: Mediekultur nr. 26, 1997. SMID.
    • Horton, Donald & Wohl, Richard (1997) [1956]. ”Massekommunikation og parasocial interaktion: Et indlæg om intimitet på afstand”. I: Mediekultur nr. 26, 1997. SMID.

  Rapporter:

  • Mogens Nygaard Christoffersen (2003a) Risikofaktorer i barndommen og social arv. SFI.
    http://www.sfi.dk/graphics/Den_sociale_arv/workingpapers/1.pdf
  • Mogens Nygaard Christoffersen (2003b) Teenage motherhood and induced abortion among teenagers. A longitudinal study of all 15 to 19 year old women born in 1966. SFI.
    http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Working_papers/wp2000303mc.pdf

  Websites

  • www.facebook.dk
  • www.sexogsamfund.dk
  • www.bt.dk
  • www.ekstrabladet.dk
  • www.udeoghjemme.dk
  • www.information.dk
  • www.sandtv.dk
  • www.youtube.com
  • www.dindebat.dk
  • www.min-mave.dk
  • www.tvtid.dk
  • www.tjektv.dk
  • www.business.dk
  • www.politiken.dk
  • http://vip.tv2.dk
  • www.sfi.dk
  • www.ungmor.dk

  Andet:

  • Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray 2005 Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser.
  • Jørgensen, Peter Stray & Rienecker, Lotte 2006 Specielt om specialer – hovedsageligt om hovedopgaver – koncentreret om kandidatafhandlinger.

  Forsiden:

  Forsiden:

  Illustrationen er hentet på http://www.jussi.nl/images/xnview/korrektion/moerkt_billede_af_mor_og_barn_i_kildeparken.jpg

  Relateret

  Hent resten af specialet nemt og gratis - lige her

  Nu har du fået en smagsprøve på, hvad specialet indeholder. Hvis du vil læse resten, så kan du hente specialet som PDF - bare klik på knappen herunder

  Download specialet