Kapitel 12: Konklusion

Indhold i specialet: Prostitution

• Kapitel 1: Indledning
• Kapitel 2: Begreber, definitioner og afgrænsninger
• Kapitel 3: Hvad er marginalisering?
• Kapitel 4: Hvad er stigmatisering?
• Kapitel 5: Hvad er social identitet?
• Kapitel 6: Hvem/hvad er prostitution?
• Kapitel 8: Prostitution i historisk perspektiv
• Kapitel 9: Hvordan stigmatiserer det danske samfund kvinder i prostitution i dag?
• Kapitel 10: Hvordan forholder kvinder i prostitution sig til samfundets stigmatisering?
• Kapitel 11: Opsamlende analyseafsnit
• Kapitel 12: Konklusion
• Kapitel 13: Litteratur
• Kapitel 14: English summary

Konklusion

Jeg har i dette speciale forsøgt at lave en antropologisk undersøgelse af marginalisering, stigmatisering og identitetsbearbejdning med henblik på en analyse af kvinder i prostitutions forhold til det omkringliggende samfunds stigmatisering af deres arbejdsfelt.

Stigmatisering er en bestemt type marginalisering, som især er tydelig i forhold til kvinder i prostitution. Stigmatiseringen hæfter sig især til deres identitet; ikke kun arbejdsmæssigt, men især også i forbindelse med det store samfundsmæssige fokus på kvindernes baggrund for, hvorfor de valgte at arbejde indenfor netop dette fag. Det betyder, at kvindernes forhold til samfundets stigmatisering især relaterer sig til identitet og identitetsbearbejdning. De forsøger at bearbejde samfundets forståelse af dem og deres arbejdsidentitet på forskellig vis.

Overordnet set er der tre forskellige måder at forholde sig til stigma på – de to første falder indenfor samme kategori, nemlig et opgør med stigmatiseringen.

Enten kan der forsøges at skabe et grundlæggende anderledes modbillede, hvor samfundets negative forståelse afvises. Den anden løsningsmodel er at benytte det omkringliggende samfunds positive begreber og værdier, og påvise, at de også eksisterer i den pågældende sammenhæng.

Sagt på en anden måde forsøger førstnævnte at redefinere de negative forståelser som værende positive, mens den anden forståelse forsøger at påvise i forvejen anerkendte positive værdier i et negativt ladet felt (i dette tilfælde prostitution). Hvad jeg dog har forsøgt at påvise er, at disse former for opgør har svært ved at skabe forandring, hvilket er udgangspunktet for netop disse opgør. Disse former for modstand baseres på samfundets præmisser – eksempelvis anerkendes at storsamfundet primært anser kvinder i prostitution for at være ofre, og det er dét, der reageres imod når kvinderne defensivt fortæller om, at der i branchen også er mange ’normale’ kvinder. På denne måde bliver udgangspunktet ikke at fortælle nuanceret om prostitutionslivet, som ellers flere siger, de ønsker – udgangspunktet bliver i stedet at modargumentere storsamfundets billede af de prostituerede som værende ofre – dette fjerner også nuancerne og kompleksiteten fra de prostitueredes modbillede.

Et eksempel på at påvise i forvejen anerkendte positive værdier i et negativt ladet felt kan være ønsket om at få anerkendt prostitution som værende et servicefag. Netop ved at tage noget i forvejen anerkendt fra storsamfundet og forsøge at påvise det i prostitutionsmiljøet er udtryk for en stiltiende accept af samfundets grundværdier og dermed bliver det modstand på magtens præmisser, da modstanden ikke er i stand til at sætte sig udover netop disse værdier og skabe nogle andre. Dette påviser også Alzaga, der argumenterer for, at Klinik X har sit eget lille mikrokosmos, men grundværdierne i dette mikrokosmos tilsvarer storsamfundets.

Den tredje mulighed er hvad Goffman betegner som ’passing’. Her skjules de stigmatiserende attributter for omverdenen, og man forsøger at ’snyde’ sig til samfundets accept ved at nedtone eller fjerne stigma. I dette tilfælde anerkendes samfundets værdier, der ligger til grund for netop stigmatiseringen – det vil altså sige, at her er tale om en inkorporering af de samfundsværdier, der samtidig er begrænsende for den pågældendes livschancer. Dette er, hvad Bourdieu ville definere som værende symbolsk vold. Storsamfundet opfatter ikke stigmatiseringen som værende en magtanvendelse, og de stigmatiserede opfatter ikke deres forsøg på ’passing’ som en accept af de stigmatiserendes magtudøvelse. Et oplagt eksempel på dette er den store del af kvinder i prostitution, der lever en eller anden form for dobbeltliv. De skjuler deres identitet som prostitueret for at hverken de eller deres nærmeste skal rammes af samfundets stigmatisering. I klassisk Bourdieu-forståelse af begrebet symbolsk vold, opfattes den symbolske vold heller ikke som vold fra de domineredes side. Det kan man i dette tilfælde diskutere – kvinderne er godt klar over, de vælger denne strategi for at beskytte sig mod stigma. Dog bruges de nære omgivelser som primær argumentationsmodel for dette – ikke dem selv. Måske kan man i relation til netop dette sige, de ikke er sig bevidste om, de gør det også for at beskytte sig selv.

Konsekvenserne af de tre forskellige strategier er umiddelbart de samme – ingen. Alle tre måder at forholde sig til stigma på, er i sidste instans med til at opretholde status quo. Modstanden foregår på magtens præmisser og ’passing’ er samtidig en tydelig anerkendelse af samfundets forståelse af normalitet, og en erkendelse af at være udenfor denne kategori. Fordi kvinder i prostitution er de svage i forhold til storsamfundet, er deres våben til at kæmpe med pr definition også svage. Det er umuligt for dem at vinde ’kampen’, hvis vi følger Bourdieu og Foucaults forståelse af magt og modstand.

Bourdieu lader dog en lille mulighed for forandring bestå. Han argumenterer for, at noget stort, udefrakommende kan forandre strukturerne og dermed forandre vores bevidsthed. Vilje og bevidstgørelse er ikke nok – det ændrer ikke på, at samfundets værdier og strukturer er indlejret i vores kroppe. Min udlægning af dette er, at den eneste muligt brugbare løsningsmulighed for at mindske samfundets stigmatisering af kvinder i prostitution derfor er en lovændring. Denne kan måske med tiden ændre vores måde at tænke prostitution og kvinder i prostitution på. Og dermed ændre de internaliserede samfundsstrukturer, vi ikke er os bevidste om.

Som jeg flere gange har været inde på gennem specialet, er der på det forskningsmæssige felt en skævvridning. Udgangspunktet er oftest at be- eller afkræfte hvorvidt kvinder i prostitution er ofre eller ej. Sagt på en anden måde beskæftiger forskningen sig oftest med at be- eller afkræfte prostitution som værende et socialt problem. Dette afskærer forskningen fra at gå åbent ind i feltet og i udgangspunktet forsøge at skildre prostitutionslivet på godt og ondt. Dette anser jeg for at være yderst problematisk og i sidste instans med til at opretholde det polariserede billede af prostitution, der forefindes blandt andet i medierne i dag. Her er tale om, hvad jeg tidligere har nævnt som et ’paradox of attention’. Fokus har været og er i høj grad på de afvigende aspekter ved prostitutionslivet, og ikke de aspekter, hvor kvindernes liv ligner alle andres. Dette er med til at bekræfte billedet af prostituerede som værende afvigere, selvom der måske er flere fællestræk mellem disse kvinder og alle andre, end der er forskelle.

Denne skævvridning bærer dette speciale også præg af. Fordi der netop ikke findes særligt meget dansk forskning omkring det emne, jeg har valgt, har jeg især benyttet mig af kilder indenfor miljøet – enten interviews fra hjemmesider eller selvbiografiske bøger. Fælles for disse er, at de giver et meget subjektivt billede af virkeligheden; et billede af virkeligheden som de ser den. Undersøgelser, hvor der fokuseres på eksplorativt, kvalitativt feltarbejde er derfor bydende nødvendigt, for at kunne opfange eventuelle uoverensstemmelser mellem fremstillingen af eget liv og selve udøvelsen af samme. Det er derudover centralt, at det er feltet, der definerer udfaldet af undersøgelsen; ikke et forudindtaget udgangspunkt.

Jeg har forsøgt at påvise, at dette felt er uhyre komplekst og indeholder både modsætninger og paradokser. Dette er ikke problematisk i sig selv, problemet opstår hvis denne kompleksitet ikke afspejles fordi der kun fokuseres på én side af sagen – eksempelvis prostitution som værende et socialt problem.

Dette speciale skal ikke læses som et argument for, at alle kvinder i prostitution har problemfrie liv – det er der ingen mennesker, der har. Mit ønske er at visualisere kompleksiteten og modsætningerne i feltet og tydeliggøre, at det er utilstrækkeligt enten at opfatte kvinderne som værende ofre for udefrakommende faktorer eller som frie aktører. Svaret må ligge et sted midt imellem, og det findes ikke, hvis én af de to ovenfornævnte syn fungerer som udgangspunkt for forskning på feltet.